Komik på højt intellektuelt plan

Redaktørerne af tidsskriftet Kritik er nogle drillesyge krabater. Midt i den søde juletid udsender de et nisserødt nummer med en gammel traver, nemlig: Kan venstrefløjen genopvækkes fra de dødes rige?

Redaktionens spilopmagere, Frederik Stjernfelt og Lasse Horne Kjældgaard, har været så udspekulerede, at de har udvalgt 10 af landets formodede bedst begavede venstrefløjsagitatorer. De fleste er fra universitetet og forsynet med fine titler og smider citater fra svære franske intellektuelle i grams, som var det almisser til åndeligt trængende. De ti udvalgte er Christine Antorini (politiker, f. 1965), Malene Busk (ph.d. i idehistorie, f. 1968), Jesper Jespersen (professor på RUC, f. 1948), Lotte Folke Kaarsholm (redaktør på Information, f. 1975), Rune Lykkeberg (redaktør på Information, f. 1974), Pia Olsen Dyhr (politiker, f. 1972), Mikkel Bolt Rasmussen (adjunkt i kunst og kulturvidenskab, f. 1973), Manu Sareen (politiker, f. 1967), Mikkel Thorup (adjunkt i filosofi, f. 1973), Rasmus Wilig (ph.d., f. 1973) og Silas Harrebye (cand. mag., f. 1978).

Farceagtigt
Spasmagerne Stjernfelt og Kjældgaard må have haft gamle Karl Marxs ord i tankerne, nemlig at historien altid gentager sig: Første gang som tragedie, anden gang som farce.

Da den gamle venstrefløj i 1970erne og 1980erne søsatte deres revolutionære projekt var det en tragedie, fordi de støttede undertrykkelse i en række lande, hyldede totalitarisme og udviste åndeligt hovmod mod anderledes tænkende. Nu fortsætter deres børn, hvor de gamle slap, men med farceagtig iscenesættelse. I de ti indlæg er der ikke antydning af erkendelse af de bitre erfaringer fra det 20. århundrede. De synes end ikke at have bemærket, at venstrefløjen stod for massiv støtte til menneskeundertrykkelse, og der er ikke et ord om det forræderi, der blev begået over for menneskelig anstændighed. Måske ved de det ikke engang.

Derimod er deres tekster fulde af kostelige formuleringer, som man i den glade juletid ikke bør skjule for Berlingske Tidendes læsere:

»At være venstreorienteret er at vide, at alle er minoritet, og at det er i minoriteten, tilblivelsesfænomener sker; ikke i beskyttelsen af majoritære idealer.« (Fik De den?).

»Alt i alt bør visionen fortsat være en verden, hvor alle mennesker får en fair chance.« (Surprise, hvilken overraskende erklæring).

»Lad borgerskabet om at forsvare civilisationen. Det kan ikke være vores opgave, det må derimod være at ophæve pengeøkonomien og nationalstaten.« (Endelig en sand revolutionær, god fornøjelse).

»Venstrefløjen må genopfinde det uforskammede og uopdragne. Forstyrrelse af det gode selskab har altid været opgaven ...« (Jens Jørgen Thorsen har allerede været der, venner),

»... det spørgsmål, vi gerne vil opstille, er, om vi ved at udføre en kynisk epistemologisk øvelse er kritikere i videnskabelig forstand eller venstreorienteret i politologisk forstand.« (Åh, hvad?).

Det er endt i farce. Dansk venstrefløj har intet andet end rod i hovedet. Aldrig har danske unge intellektuelle været fjernere fra den virkelige verden, hvilket i virkeligheden er en stor beroligelse. Der vil gå rigtig mange år, før en ny intellektuel generation fra universiteternes rugekasse vil kunne overtage arbejdetefter større ånder som Laurentij Beria, Fidel Castro og Torkil Lauesen.

Forsøger at lære
De to vildbasser Stjernfelt og Kjældgaard føjer spot til skade ved at gengive et udenlandsk manifest fra en række hovedsagelig engelske såkaldte »progressive«, der har forfattet et manifest til en fornyelse af venstrefløjen.

Her er der faktisk noget at tage at føle på. Manifestets forfattere forsøger at lære af de tragiske erfaringer fra forrige århundrede og tager afstand fra vulgær antiamerikanisme og antizionisme. Ikke fordi jeg tror en døjt på, at nogle mennesker i vore dages komplekse samfund kan tiltage sig retten til at være mere »progressive« end andre og slet ikke med gårsdagens forældede politiske termer hentet fra socialismens klædeskab, men her er der dog mennesker, der har lært af historien og skriver et forståeligt sprog.

»Kritik« er som sædvanlig alsidigt og af høj standard. Magasinet rummer eftertænksomme og provokerende artikler. Læs blot Henrik Dahls opgør med de politiserende venstrefløjssociologer eller den svenske tegner Lars Vilks om sin tegning af Muhammed.