Kom så i sving med det net-leksikon

Drømmen om den store videnscentral, hvor enhver kan spørge omhvad som helst og få ordentlig besked, er nu i princippet mulig. Perspektivernei projektet ligner simpelthen århundredets folkeoplysningsinitiativ. Kronikørenopfordrer statsministeren til at sætte toget i gang NU.

TEGNING: PETER LAUTROP Fold sammen
Læs mere
Hvor pokker bliver net-leksikonet af? Det store, altomfattende, gennemkontrollerede leksikon, som udnytter nettets uendelige muligheder? Og som vi sidder og venter på hver dag og hver time, ude foran alle vores små skærme, stadig mere utålmodige og uforstående? Hensigtserklæringer og visioner fra selve statsministeren og flere fagministre flyder ellers over af ambitioner. Igen og igen hører vi om: Danmark som et førende videnssamfund; hvor alle grupper kommer med; verdens bedste uddannelsessamfund; IT at the right time and place; bedst på nettet. Og så videre. Men hvilket middel kan vel være mere indlysende til disse formål end et stort anlagt netleksika?

Der var lige ved at komme noget op at køre for år tilbage, da Den Store Danske Encyklopædi nærmede sig sin fuldendelse. Der blev vedtaget en vis statslig underskudsgaranti, men forlaget sprang i målet. Man var vel bange for at se sit guldæg omdannet til et økonomisk mareridt, som kolleger i Norge og andre steder kunne berette om. Som plaster på såret blev det gamle leksikon så i fjor overspillet - uden billeder - til en CD-ROM, der sælges til en tyvendedel af prisen for de 21 bind. Og nu tales der endelig om at få lagt denne tekstfil på nettet, med en vis opdatering, passende licensbetaling osv. For når Lademann kan drive en netudgave af deres mindre leksikon som en forretning, hvorfor så ikke også Gyldendal. Og så kunne staten springe ind og købe skolelicenser osv.

Nej, før vi fortsætter ud ad denne tangent, vil det være en god idé at stoppe op. Helt op. Og tænke os grundigt om. Først og fremmest: få tænkt net-mediet igennem. For der er jo noget større muligheder og perspektiver på dette område, end hvad en uploaded, lettere opdateret CD-ROM tegner. Mildest talt.

Selvfølgelig ligger der en fornem resurse i hele Den Store Danske Encyklopædis apparat. Denne gevaldige masse af erfaringer om indsamling og organisering af viden venter for sin del bare på at blive skudt ind i den digitale nutid. Fint. Men så er der fremtiden. Og den er det meget let at spå om: den bliver nemlig helt anderledes. Ligesom det er ved at gå op for musikbranchen, at internettet og MP3-lignende ting er kommet for at blive, og over-disken-salg af CDer derfor ikke kan være sidste ord i musikformidlingen, således burde nettet give anledning til grundlæggende nytænkning også på dette område.

Tager man en dyb indånding og ser sig om, så er mulighederne jo svimlende. Det største problem ser faktisk ud til at være at få skåret forventningerne og projekterne ned til en overkommelig og realistisk størrelse. Men altså: drømmen om den store videnscentral, hvor enhver kan spørge om hvad som helst og få ordentlig besked - dén er nu i princippet mulig. Det var noget i den stil, der besjælede de franske encyklopædister for 250 år siden og fik dem til at forsøge at samle al den viden, de kunne få fat i, i ét stort bogværk. Siden eksploderede vidensmængden til et ubegribeligt omfang, så vi med Den Store Danske ikke kunne få lovning på mere end et første overblik over det meste. Men med netmediet kan vi faktisk i en vis forstand få vendt strømmen og nærme os nogle af de gamle oplysningsdrømme. Det vil »blot« kræve en grundig gennemtænkning og en stram organisation. Jo, vi skal selvfølgelig først og fremmest kunne klikke ind på noget, der ligner den foreliggende encyklopædi og lynhurtigt finde en kort biografi over Marilyn Monroe (med billeder, tak!), en kort beskrivelse af brintbrændselsceller eller en skitse af det politiske system i Kina.

Men i et lag nedenunder skal vi så kunne gå ind og få fat i den langt mere detaljerede, avancerede og kontroversielle viden. Blive delagtiggjort i forskningssituationen. Universitetsloven af 2003 kommanderer faktisk allerede alle danske forskere til at »være tilgængelige« og »formidle« deres indsigter for dem, der betaler gildet. Men nogen særlig effekt har disse løfteparagraffer vist ikke haft. Som tilforn er der nogle forskere, der ikke kan lade være med at popularisere, blande sig, stille sig til rådighed, mens mange andre - gerne med næserynken over for de førnævnte - holder sig til elfenbenstårnet og ligemændenes univers. Men et nytænkt net-maskineri ville give helt andre vilkår. Det kunne konstrueres, så formidling og rådighed ville springe op på et så intenst niveau, i bredden og dybden, at vi aldrig har set mage.

Den simple og ret indlysende idé er, at de statsansatte forskere, der jo allerede på freelancebasis leverede den altovervejende del af indholdet i Den Store Danske Encyklopædi, nu må gå ind i en gennemorganiseret formidlingsmaskine. Tag eksemplet med brintenergi og brændselsceller. Her vil udgangspunktet være et kortfattet opslag af omfang som det, der ligger i dagens bogudgave. Det skrives og vedligeholdes som nu af en faglig autoritet og opdateres med års mellemrum. Men rundt om dét vil der kunne hæftes videregående opslag, vedligeholdt af studenter - hvorfor ikke, som et sjældent populariseringsled i studiet? - for dem, der vil søge dybere ned. Med mere detaljerede beskrivelser, med fremlæggelse af kontroversielle spørgsmål, med linksamlinger til helt frisk forskning. Alt sammen vel at mærke gennemkontrolleret og blåstemplet af faglige autoriteter og benhårdt redigeret og organiseret - og (desværre ikke mit forslag!) sprogligt gennemrettet af nogle af alle de sprudlende og energiske efterlønsakademikere... Så vi simpelthen stod med en universel og brugbar indgang til al den viden om hvad som helst, som allerede i dag rent faktisk ligger derude, i forskningsinstitutionerne. Men her altså tilgængeliggjort til lynhurtig indhentning for ethvert behov. Fra folkeskoleplanet og ud mod de fjerneste frontlinier. Se, dét ville være en rigtig net-encyklopædi!

Og så kunne vi som en selvfølge få koblet hele vores digitaliserede kulturarv på maskinen. Der er jo i de seneste år blevet realiseret masser af storartede initiativer her. Men det er min erfaring, at de ikke altid er kendt efter fortjeneste. F.eks. har det formidable Weilbachs Kunstnerleksikon, der rummer alle betydende danske billedkunstnere, afdøde såvel som mange nulevende, længe været oppe på nettet (kid.dk). Og vores klassiske forfattere har med adl.dk vitterlig fået den »førsteklasses ressource til brug for undervisning i og formidling af dansk litteratur«, som webstedet selv roser sig som. Her er tekster i lange baner, kritiske indføringer, biografier - alt selvfølgelig søgbart og velorganiseret. Med ordnet.dk vil vi snart få vores Store Ordbog op; ja der er allerede i dag meget godt at hente på den adresse. Eller tag kalkmalerier.dk, hvor vi takket være professor Axel Bolvigs raslebøsse har fået etableret et skoleeksempel på lige præcis dét, en fremtidig net-encyklopædi vil kunne formå. Men hvor mange kender mon disse herlige steder? En central henvisning ville da være et kæmpe fremskridt.

Og vi behøver ikke det store overblik for at kunne pege på andre værker, der oplagt hører til under en net-encyklopædis paraply. Dansk Biografisk Leksikon, som nu er ved at være godt forældet, hører selvfølgelig hjemme her. Den navnkundige topografiske totalbeskrivelse Trap Danmark som er ved at blive genoplivet - selvfølgelig! Og Statistisk Årbog, der længe har været oppe, må kunne integreres med hurtige links over det hele. Men ellers kan Danmarks Statistik tjene som eksempel på forskellen mellem »rå databaser« og en encyklopædi. Enhver, der har prøvet at finde et ønsket tal hos dst.dk, vil vide, at det hele nok er der, men at den søgende må investere tålmodighed og erfaring. Det går ikke bare at linke til den; der skal bearbejdelse og viden om, hvilke spørgsmål brugerne typisk stiller til, før en sådan kilde kan nå frem og læske den forudsætningsløses kundskabstørst. Derfor er det hele heller ikke blot en biblioteksaffære. Der skal en meget stor komponent af formidling ind i projektet; internettets totalt anarkistiske kaos, som vi stirrer ud i, hver gang vi trykker på søgeknappen i Google, er fascinerende, men kun undtagelsesvis sandt oplysende.Nej, lad os få et net-encyklopædi-projekt af format løbet i gang. Vi kunne begynde i morgen med at lægge den eksisterende encyklopædi på nettet. Der skulle vel lige udredes nogle kompensationer til Gyldendal og Lademann, men det er småpenge. For perspektiverne i det videre projekt ligner simpelthen århundredets folkeoplysningsinitiativ. Alle biblioteker og al »seriøs« undervisning stilles jo frit til rådighed for borgerne i Grundtvigs fædreland. Der er da ingen som helst grund til, at dette gode skal stoppe ved det mest potente vidensmedie, vi nogensinde har oplevet. Så kære statsminister: Grib dog et af de letteste steder, hvor de skønne, maksimale visioner kan blive daglig virkelighed for alle og enhver. Skær igennem og sig: Kom så i sving! tKronikken i morgen:

»Kronikkens rubrik«. Stilling Fornavn Efternavn skriver bla, bla, bla.