Kofod: Uetisk at investere i bosættelser

Socialdemokraternes udenrigsordfører mener ikke, at Københavns Kommune kan investere i strid med Danmarks udenrigspolitik. Venstres udenrigsordfører vil derimod lade kommunen bestemme selv.

Jeppe Kofoeds f¿rste arbejdsdag, efter t¾nkepausen. efter gruppem¿det Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Jeppe Kofod, udenrigsordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er forkert, at Københavns Kommune gennem Danske Invest har investeret 12,9 millioner kroner i virksomheder som ifølge flere organisationer er med til at opretholde Israels illegale bosættelser.

Læs også: København har penge i illegale bosættelser

- Det er Danmarks officielle udenrigspolitik ikke at støtte den ulovlige besættelse af Vestbredden. Dermed kan man altså have et problem, hvis man som investeringsforening investerer i strid med dansk udenrigspolitik. Det skal Københavns Kommune tage op med foreningen og alt afhængig af svaret finde en anden investeringsforening. Alt andet vil være på kanten af det forsvarlige, siger Jeppe Kofod.

Vil ikke tages som gidsel

Dermed er han uenig med sin partifælle Jesper Christensen, der som gruppeformand på Københavns Rådhus, siger, at "vi ikke som kommune vil tages som gidsel i forhold til alle mulige udenrigspolitiske spørgsmål.”

Også kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) forsvarer Danske Invest, som hun kalder en god solid organisation, der tænker i langsigtede investeringer.

- Vi lader os ikke bare rive rundt med en folkestemning, siger Allerslev.

V: Kommunen bestemmer selv

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er helt tryg ved at overlade Københavns Kommunes investeringer til kommunen selv.

-  Det betyder selvfølgelig ikke, at vi mener, at der ikke skal gøres noget ved bosættelserne på Vestbredden. Men vi skal ikke ud i noget med, om man kan købe appelsiner fra Cuba osv. osv Det kan man ikke forlange af en kommune, som jo også har selvstyre. Så længe der ikke findes en egentlig embargo mod området, foregår der intet ulovligt, siger Michael Aastrup Jensen.