Der er 11 politikere i skoleudvalget. Heraf har fire børn i den skolepligtige alder, men kun én politiker har valgt den københavnske folkeskole til sine børn.
Nedslidte skoler, højt lærerfravær og for mange tosprogede er nogle af politikernes begrundelser for at vælge folkeskolen fra.
Berlingske Tidendes rundringning til politikerne i skoleudvalget viser, at kun én politiker har valgt den københavnske folkeskole ud af de fire skolepolitikere med børn i den skolepligtige alder.
Trine Schaltz (SF) ser ikke noget problem i at være politisk ansvarlig for folkeskolen til byens børn og samtidig vælge en privatskole i Nordsjælland til sine egne fire børn.
»Jeg bliver ked af det, når jeg hører, at andre forældre vælger folkeskolen fra, fordi de tror, den er for dårlig. Det mener jeg nemlig ikke. Jeg valgte privatskolen til og ikke folkeskolen fra, fordi jeg gerne ville give min børn en kreativ skolegang, som man ikke kunne få i folkeskolen,« fortæller hun. Trine Schaltz, der også er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget, har et barn på Rudolf Steiner-privatskolen Vidar i Gentofte, som hendes tre andre børn også har gået på.
Forstår bekymrede forældre
Politikerne, der foretrækker privatskoler, begrænser sig ikke til partier eller fløje. På den anden side af bordet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget sidder Louise Frevert fra Dansk Folkeparti. Hun har også et barn, der går i privatskole.
»Der var simpelthen for meget fokus på de tosprogede elever. Alt den snak om rummelighed har ødelagt undervisningen, desværre, så jeg kan sagtens forstå de bekymrede forældre,« siger Louise Frevert.
Majbritt Mamsen (K) er den eneste politiker i skoleudvalget, som har valgt at sætte sine børn i den samme skole, som hun er politiker for.
»Jeg kan jo ikke være med til at træffe beslutninger for en folkeskole, som jeg ikke engang ville lade mine egne børn gå i,« siger hun. Majbritt Mamsen ville dog aldrig lade sine børn gå i en folkeskole med over 25 procent tosprogede elever.
»Jeg ville ikke kunne beskytte mit barn mod bander eller livet i skolegården, hvis den herskende mentalitet er strenge æresbegreber samt, at man slår, før man taler. Jeg tror også, jeg er bølgelængde med mange forældre, når jeg heller ikke ønsker, at mit barn skal lære et råt sprog,« fortæller Majbritt Mamsen. Hendes børn har stået på en passiv venteliste til en privatskole, siden de startede i folkeskolen, som hun i øvrigt er meget tilfreds med.
»Mens jeg er skolepolitiker mener jeg dog ikke, at jeg kan tillade mig at sætte mine børn i en privatskole,« udtaler Majbritt Mamsen.
Borgmesteren for skoleudvalget, Per Bregengaard (Enh.), foretrak en privatskole for sine egne børn, da de gik i skole. Pia Allerslev (V) har et barn på vej, men det ser ikke ud som om, at de københavnske folkeskoler kan se frem til flere skolepolitiker-børn af den grund.
»Min første tanke var at støtte den københavnske folkeskole, men nedslidte skoler, højt lærerfravær og de mange tosprogede elever er ikke den folkeskole, jeg ønsker at tilbyde mit barn.«
Bjarne Fey (SF) har af familiemæssige årsager ikke kunne vælge en skole i København til sit barn.
