Fra gasbeholder til lodret bydel

Køgevejens Gasbeholder bør bevares som en bæredygtig vertikal bydel, foreslår en arkitekt. Borgerne skal med i udviklingsprocessen.

Foto: Christian Ringbæk
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den er lidt højere end Københavns Rådhus, den præger Københavns skyline som et fikspunkt i hovedstaden, og den er ikke mindst blevet et vartegn for Valby med sin beliggenhed ved Valby Idrætspark.

Men den 108 meter høje Køgevejens Gasbeholder fra 1965, der har en diameter på 53 meter og kræver 80 tons maling og otte års arbejde for at få fornyet den blå facade, har udspillet sin rolle som en vigtig brik i forsyningssikkerheden i København. Den blev tømt for gas i sommeren 2007 og står nu med 200.000 tomme kubikmeter, der råber på at blive fyldt med kreativitet og virkelyst og på at få sit gasblå image skiftet ud med et grønt og CO2-neutralt.

»Vi hørte planer om, at den skulle rives ned i 2010, men det synes vi ville være synd,« siger Ole Hornbek, arkitekt MAA og indehaver af JJW Arkitekter, der bl.a. har stået for ombygningen af Soyakagefabrikkens frøsilo på Islands Brygge.

»I stedet for at jævne et af symbolerne på vores industrihistorie med jorden, kan vi lave en ny, vertikal bydel og et bæredygtigt vækstcenter, en vidensby med en vekselvirkning af små og store virksomheder – gerne teknologiske frontløbere – og iværksættere, et hotel for internationale forskere, der skal arbejde et eller flere semestre på vores højere læreanstalter, boliger, en børnehave, caféer og restauranter – og hvorfor ikke et bibliotek?« siger Ole Hornbek, der har taget initiativet til en proces, hvor alle interesserede kan komme med idéer til, hvad Valby Gassilo kan indeholde.



Miljø og markedsplads
I modellen, der nu lanceres, er siloens indre delt op af tre horisontale pladser med offentlig adgang: nederst en Markedsplads med handlende, midtvejs en Valby Plads med administrative funktioner og bymiljøer og øverst Himmelpladsen med bl.a. kantine, restaurant og en fantastisk udsigt over København. Det hele forbindes med en vertikal hovedgade midt ned gennem rummet.

»Der kan indrettes fra 25.000 til 50.000 kvadratmeter bebygget areal i siloen – hvordan det kan gøres skal vi diskutere med interesserede borgere året ud. Men byudvikling er en dynamisk proces, der skal fortsætte, også efter at siloen er taget i brug, så rammerne skal være fleksible. Vi skal lave miljøer, der matcher et samfunds skiftende behov,« siger Ole Hornbek.

Og op til miljøtopmødet i København i december vil man præsentere Valby Gassilo som en CO2-neutral bydel, hvis facade mod syd, øst og vest beklædes med udskiftelige solcellepaneler og mod nord med mos. Der bliver plantet hængende haver, der giver skygge om sommeren, der anvendes jordvarme, og regnvandet opsamles og bruges til toiletskyl, vanding af de hængende haver m.m.

»På grund af siloens højde kan vi udnytte termikken til virksomheder, der har brug for ekstra ventilation. Hver enkelt enhed i bydelen kan betragtes som et passivhus, der udelukkende opvarmes af solens stråler og overskudsvarme fra mennesker, belysning m.m,« forklarer Ole Hornbek.

Og naturligvis skal man kunne komme miljørigtigt til og fra den vertikale bydel. En af ideerne er at udvikle en særlig Valby Gassilo-cykel af kasserede gamle cykler, som man kan køre gratis frem og tilbage på til den nærmeste metrostation.

I de kommende otte måneder vil der være idékonkurrencer, workshops og udstillinger, inden den bearbejdede vision præsenteres i slutningen af november.