Det kan ligne ren protektionisme, når den tyske forbundskansker Angela Merkel gør sig til talsmand for fælleseuropæiske regler for blokering af uønskede udenlandske opkøb.
Men USA har allerede sådan nogle regler og har brugt dem til at forhindre, at seks store amerikanske havne blev overtaget af et statsejet selskab fra De Forenede Arabiske Emirater.
Merkels bekymring går i samme retning. De seneste år har fonde med udenlandsk statskapital, for eksempel fra Kina eller Rusland, demonstreret deres appetit på vestligt erhvervsliv. Den russiske Vnesjtorg-bank har købt op i den tysk-franske Airbus-producent EADS, Deutsche Telekom er blevet udsat for et ovetagelsesforsøg fra den ligeledes russiske tele-kæmpe Sistema hovedaktionæren er svoger til Moskvas borgmester og det kinesiske statslige udenrigshandelsselskab har købt ti procent af aktierne i kapitalfonden Blackstone, som blandt andet er medejer af danske TDC.
Hvad skal man mene om det, spørger Angela Merkel. Går disse fonde efter politisk indflydelse?
»Hvis man har statslige fonde, kan man ikke automatisk gå ud fra, at kapitalafkastet er det eneste styrende motiv. Jeg mener, at en ansvarsbevidst politik må stille sig selv spørgsmålet: Er dette et kvalitativt nyt fænomen? Kan eller skal man reagere på det?«, spørger hun.
Det er et relevant spørgsmål, og det skal ikke komme Merkel til skade, at hun stiller det efter et møde med den franske præsident Nicolas Sarkozy, som ikke selv er nogen stor tilhænger af global markedsøkonomi. Man husker hans kamp som fransk indenrigsminister for at undgå, at mejerigiganten Danone blev overtaget af Pepsi; den franske definition på en virksomhed af national interesse omfatter mere end bare våbenindustri.
Så meget desto større grund er der til at overveje Merkels ønske om fælleseuropæiske regler, i stedet for at hvert land gør, som det selv vil. Set i det lys kan Merkels udspil være en håndsrækning til den frie markedsøkonomi.
EU-Kommissionen overvejer selv spørgsmålet. Men udgangspunktet er, som det udtrykkes af indre markedskommissær Charlie McCreevys talsmand: »Den som spiller efter reglerne, skal have lov at spille med«.
Arabiske, russiske og kinesiske fonde menes tilsammen at råde over 2,5 trillioner dollar i kapital, og hvor de tidligere foretrak sikre, men lavtforrentede statsobligationer hvilket har presset vores rente i bund så er de nu begyndt at gå efter aktier og andre investeringer med højere afkast. Naturligt nok; som den tidligere amerikanske finansminister Lawrence Summers har sagt, så ville alt andet være ansvarsløst af dem.
Så længe fondene netop gør det og spiller efter reglerne, det vil sige ikke misbruger deres investeringer til at opnå politisk indflydelse, bør de ikke udgøre et problem. Men deres voksende betydning udgør et dilemma. Ville vi have det godt med et kinesisk ejet TV2? Må russerne købe DONG? Eller vil vi gå på kompromis med markedsøkonomi? Fælles EU-regler kan være den bedste løsning på dilemmaet og den bedste sikring mod, at protektionismen løber ud af kontrol.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
