Zig-zag-kurs i uddeling af bankpakker

Rigets tilstand: Hvor er logikken? Bankpakke I sikrede kunderne deres indskud og trak 35 mia.kr. ud af bankerne. Bankpakke II tilfører 75 mia. kr. som lån, for staten skal jo ikke eje banker. Men det kan staten komme til alligevel.

Foto: Modelfoto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Det er ikke let at være politiker. Men som ventet er det lykkedes politikerne, anført af økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), at lande Bankpakke II rettidigt med statsstøtte på 75 mia. kr. til bankerne, 25 mia. kr. til realkreditten og yderligere 20 mia. kr. i eksportstøtte.

Det rettidige ligger i, at forliget er indgået, så ingen nedskrivningsplagede bankregnskaber rammer markedet og offentligheden, før det er evident, at sektoren får adgang til offentlig kapital i passende mængder. Bankerne kan altså komme hen over regnskabsaflæggelsen uden udsigt til yderligere kurstæv i stor stil.

Modsat det rettidige er det sværere at se en stringent linje i bankpakkerne. I Bankpakke I var det vigtigt, at bankerne selv holdt for i forbindelse med kommende bankkriser med op til 35 mia. kr. Et ikke ubetydeligt beløb for bankerne. Først derefter dækkede staten ubegrænset for indskud. Men paradoksalt nok kun i en to-årig periode.

Statens nye banker

Bankernes “selvrisiko” kunne se fornuftig ud, hvis faren var begrænset til konkursrisiko for et par regionalbanker og nogle mindre lokalbanker. Men da det gik op for branchen og politikerne, at man ikke kunne udelukke, at landets største bank, Danske Bank, ville kunne få brug for hjælp, vendte billedet totalt. Den danske finansielle sektor ville uden videre forbløde, hvis den var tvunget til at bidrage fuldt ud med at holde hånden under en nødlidende Danske Bank.

Derfor Bankpakke II, som ud over at hjælpe bredt også har karakter af en lex Danske Bank. Nu stiller staten kredit til rådighed – for staten skal jo ikke drive bank. Men når den hybride kernekapital kommer til at fylde for meget i forhold til den samlede kernekapital – over 35 procent – bliver kapitalen stillet til rådighed på en måde, så den hybride kapital kan konverteres til statslig aktiekapital.

12 klemte banker: Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af kendte 2008-tal, at 12 banker fra starten er i den situation, og det tal kan nemt vise sig at være større, når årsregnskaberne bliver offentliggjort.

Og staten vil ikke være en indflydelsesløs aktionær. Bliver hybrid kernekapital konverteret til aktiekapital, er eventuelle stemmeretsbegrænsninger fortid.

De 75 mia. kr. lyder af meget, men er det ikke. Ministeriet har beregnet, at de fem største banker, der udgør to tredjedele af branchen, kan få behov for 14-85 mia. kr. i kapital afhængig af udviklingen i tab og udlånsvækst. Samtidig er støttebeløbet fastsat ud fra en formodning om, at bankerne kun skal bidrage med 15 og ikke 35 mia. kr. til Bankpakke I.

En om’er til Lene

Mens bankerne afleverer overskud til staten og får ansvarlig kapital til gengæld, er Bankpakke I nu forlænget med tre år ud over den første toårige periode. Det er der logik i, men i 2013 er statens garanti af indskud ikke længere ubegrænset, men får et loft på trekvart million.

Det er fint for de fleste indskydere. Men i forhold til at sikre bankerne adgang til ansvarlig kapital er det uhensigtsmæssigt. Ingen investor vil vælge at placere ansvarlig kapital i en dansk bank under sådanne regler, når indskud kan være garanteret fuldt ud i andre lande.

Den regel kan Lene Espersen få lov til at revidere en gang mere, mens finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) igen vil holde sig diskret i baggrunden. Han ved godt, der ikke er stemmer i en nok så nødvendig Bankpakke I, II eller III.