Whistle blower mod urimelig ledelse

Det er spild af livskvalitet, og angsten for at træffe beslutninger koster milliarder af kroner, når chefen har en urimelig ledelsesadfærd, der hver dag rammer tusindvis af danskere.

Foto: Simon Skipper. Portræt af de fire skribenter i Berlingske Business Søndag Merete Wedell-Wedellsborg, Alfred Josefsen, Stephen Bruyant-Langer og Charlotte Mandrup.
Læs mere
Fold sammen

Mange virksomheder og offentlige institutioner er for tiden undervejs med at indføre en whistleblower-ordning, således at ulovlig, kriminel – eller etisk uacceptabel adfærd – lettere kan komme frem i lyset. Har vi egentlig ikke også behov for en slags whistleblower-ordning, når det gælder uacceptable ledelsesforhold og urimelig ledelsesadfærd?

Det er selvfølgelig vanskeligt objektivt at definere, hvad der er uacceptabel adfærd, og omvendt bør det ikke afholde os fra at forsøge at definere det, der ligger uden for det tålelige. Lad mig nævne management by fear som et eksempel på en ledelsesadfærd, der bør rapporteres og bekæmpes. Der er intet positivt at trække frem for så vidt angår management by fear. Og ikke desto mindre udsættes tusindvis af dygtige danskere dagligt for denne ledelsesstil.

Men lad mig omtale et eksempel fra England i stedet for. Den højtprofilerede fodboldklub Manchester United har fået en ny, hollandsk træner, Louis van Gaal. Det siges, at han er et eksempel på en leder, der leder med udgangspunkt i frygt. Spillerne er nervøse for managerens vurderinger og domme. Man ved ikke, om man er ude eller inde i varmen. Spillerne kan ikke gennemskue beslutningsmønstrene og er usikre på managerens opbakning. Denne usikkerhed forplanter sig selvfølgelig på fodboldbanen. Spillerne bliver usikre, og de tør ikke prøve, hvad de normalt ville gøre. Sammenspillet og sammenholdet tager skade. Alle kæmper desperat for sig selv, og ingen har længere overskud at dele ud af. Spillerne bliver indadvendte, koncentrerer sig om at fortolke trænerens signaler, og i det hele taget anstrenger de fleste sig for at tilpasse sig bedst muligt.

Van Gaal har opnået dårlige resultater. Et utrolig godt spillermateriale er blevet omsat til en skuffende fjerdeplads i den engelske liga. Klubben har tabt. Spillerne har tabt. Tilhængerne har tabt. Fodboldspillet har tabt. Hvad skulle være begrundelsen for at fortsætte?

Jeg har selv på nært hold oplevet, hvordan mange lod sig kue af en egenrådig, unfair og urimelig chef. Det er spild af enorme dimensioner, der opstår i sådanne situationer og sammenhænge. Livskvaliteten forringes i alvorlig grad for mange mennesker. Angsten holder mange tilbage og får de fleste til at være forsigtige og påpasselige. Beslutningsgrundlaget bliver trinvis dårligere og dårligere, fordi de færreste tør gå imod det, chefen vil.

Det mest tankevækkende er imidlertid at lægge øre til alle de historier, som kommer frem, når chefen så endelig bliver sat fra jobbet. Så vælter alle de indebrændte oplevelser frem, og hvis man summer det negative spild op, bliver det til tab i mange milliarder kroners klassen.

Kan vi som samfund leve med, at der skabes så meget dårligt liv? Kan vi være tjente med, at vi ikke bruger samfundets ressourcer fornuftigt?

Problemet med frygtbaseret ledelse er, at frygten bygger på magtanvendelse. Af frygt for repressalier, sanktioner eller straf undlader de fleste at være uenige, fremføre kritik og give udtryk for anderledes holdninger.

Jeg mener, at vi en gang for alle skal gøre management by fear for illegitim og noget, der bør skabes en institution til at bekæmpe. Vi har ikke råd til spildet. Hverken menneskeligt eller økonomisk.

Nu kan man så spørge: hvordan kunne en relevant whistleblower-ordning på ledelsesområdet organiseres? Måske som en frivillig og uafhængig instans/institution bemandet af frivillige, som ville påtage sig et højt etisk niveau omkring håndteringen, bearbejdningen og rapporteringen af indsigelserne. Bestyrelserne og bestyrelsesformændene bliver naturligvis væsentlige »kunder i ledelseshviskerbutikken«.

Normalt er jeg mest optaget af, hvordan vi kan skabe bedre ledelse. Men gennemsnittet vil også blive bedre, hvis det lykkes at fjerne den dårligste.

Go’ søndag!