Welcome to the company!

Sproget er ofte en barriere, når danske virksomheder ansætter flygtninge. En løsning kan være at droppe fokus på danskkundskaber og i stedet kommunikere på engelsk.

Vibeke Skytte, Direktør, Lederne
Læs mere
Fold sammen

Som på alle andre arbejdspladser kommer der hos Lederne hele tiden nye kolleger, som vi glæder os til at byde velkommen og sætte ind i arbejdsopgaver, rutiner og vores hverdag. Men i januar glædede jeg mig særligt meget til at byde velkommen til tre nye medarbejdere i skikkelse af syriske flygtninge, der begyndte i praktikstillinger.

For mig at se er det den helt rigtige beslutning, at man som virksomhed vælger at ansætte flygtninge, og selvfølgelig gerne ansættelser i permanente stillinger. Men jeg kan også godt forstå, at det kan være en vanskelig beslutning for nogle virksomheder, som er i tvivl om, hvad de siger ja til.

Svaret er, at de siger ja til at modtage nogle mennesker, som længes efter at komme ud på det danske arbejdsmarked, rigtigt gerne vil lære dansk og har et oprigtigt ønske om at være en del af vores samfund. De vil gerne uddanne sig og få nye venner. Og det er ikke bare udsagn, jeg griber ud af den blå luft. Det er faktisk noget af det, som mine tre syriske kolleger har fortalt mig. De vil rigtigt gerne bidrage.

Men der er udfordringer med hensyn til sprog, uddannelse og faglighed, og det skal virksomheden selvfølgelig være indstillet på. Men det er absolut ikke en hindring, slet ikke i en praktikperiode, som kan være springbræt til noget mere. Ét af de steder, hvor jeg i forløbet med Ledernes praktikanter har ændret opfattelse, er netop omkring sprog. Jeg var af den opfattelse, inden vi indledte virksomhedspraktikken, at det ville være rigtig svært, hvis en flygtning ikke kunne begå sig på dansk, men den antagelse holder ikke stik. Det kan sagtens lade sig gøre. I mange situationer fungerer det fint at instruere i arbejdsopgaverne på f.eks. engelsk og så efterfølgende fokusere på at tale dansk. Fremadrettet betyder den tilgang i praksis, at flygtninge kan komme meget hurtigere i arbejde end nu, hvor der sagtens kan gå et år eller længere, fordi danskkundskaber har været en prioritet.

Jeg er ikke ene om at have den holdning. En helt ny undersøgelse, som Lederne har foretaget i samarbejde med YouGov baseret på svar fra 1.870 ledere i private virksomheder, viser, at på langt de fleste virksomheder er det tilstrækkeligt, hvis flygtningene kan begå sig på engelsk. Ifølge undersøgelsen mener 72 procent af lederne, at det i forhold til sprogkundskaber er tilstrækkeligt at kunne tale engelsk, hvis man som flygtning skal kunne tiltræde et job på virksomheden. 27 procent af lederne svarer ubetinget »ja« til, at det er nok at kunne begå sig på engelsk, mens 45 procent svarer »ja« med den tilføjelse, at flygtningen sideløbende skal lære dansk.

At flygtninge selv har et oprigtigt ønske om at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet og lære dansk, oplevede jeg selv, da vores praktikanter tiltrådte. Det var aftalt, at der skulle en tolk med første dag, netop på grund af begrænsede danskkundskaber, men tolken dukkede aldrig op. Jeg troede først, at det var en fejl, men det viste sig, at en af praktikanterne selv havde annulleret aftalen, for han ville lære at tale dansk fra første arbejdsdag. Jeg vil da medgive, at vi har udfordringer undervejs, men medarbejderne klarer det på dansk, engelsk, fransk og tegnsprog – og en app på telefonen, der kan oversætte til arabisk – og så arbejdes der videre med ordene på sprogskolen.

Den første dag med vores praktikanter rykkede på min holdning om danskkundskaber, og den er sidenhen blot blevet bekræftet, når jeg oplever mine syriske kolleger vise deres glæde over at få lov til at være en del af det danske arbejdsmarked. Det giver mening.