Voxpop: Kønskvoter er »vrøvl«, »pjat« og »skaber en negativ stemning«

Læs mere
Fold sammen

Jesper Jensen, 54 år, blikkenslager

Voxpop om kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Jesper Jensen, 54 år, blikkenslager. Fold sammen
Læs mere

»Jeg er håndværker, og der er det mest mænd, jeg arbejder sammen med. Men der er kommet mange damer ind på byggepladsen som byggeledere, og det synes jeg er både hyggeligt og dejligt. Det gør, at der kommer noget andet liv på byggepladsen i stedet for en hård tone hele tiden. Men jeg synes, kønskvoter er noget vrøvl, fordi man går i den retning, man gerne vil, på arbejdsmarkedet. Der er ikke mange kvinder, der vil være håndværkere, men de er i hvert fald velkomne!«

Jonas Gade- gaard, 21 år, CBS (International Business) og Nordea

Voxpop om kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Jonas Gadegaard, 21 år, CBS og Nordea. Fold sammen
Læs mere

» Jeg synes ikke, at kønnet betyder så meget. Det handler mere om, at det skal være nogle kvalificerede mennesker, man skal arbejde sammen med. Der er jeg lidt liberal, så jeg synes, at det er noget pjat med kønskvoter. Der mener jeg hellere, at man skal vælge dem, der er bedst til jobbet. At sige, at man skal have 50 procent kvinder, synes jeg er noget fis. Man skal i hvert fald ikke gå ind fra regeringens side og sige, at der skal være så og så mange kvinder i bestyrelserne.«

Anne Cecilie Kvium, 24 år, Københavns Universitet (Antropologi)

Voxpop om kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Anne Cecilie Kvium, 24 år, Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere

»Det er problematisk, hvis der overvejende er det ene eller det andet køn, fordi dynamikken bare ikke er lige så god. En nogenlunde lige fordeling af kønnene tror jeg vil være bedst. Men jeg tror også, at vi i Danmark kan komme rigtig langt på arbejdsmarkedet uden kønskvoter. Jeg tror helt sikkert, at det er et godt virkemiddel andre steder i verden. Men ideelt set synes jeg, vi bør undgå det, fordi det skaber en lidt negativ stemning omkring kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Bare opmærksomhed omkring emnet gør meget, tror jeg«