Vismand: Ikke plads til høje lønkrav

De danske lønninger er steget langt hurtigere end vores nabolandes. Det skader konkurrenceevnen, så nu skal parterne holde igen, mener overvismand, mens arbejdstagerne ryster på hovedet.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen maner til løntilbageholdenhed, før overenskomstforhandlingerne går i gang i morgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dagen før overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked begynder, går Danmarks nye overvismand ud med en advarsel om, at konkurrenceevnen har det dårligt, og at en periode med lavere lønstigninger end udlandets er den økonomiske medicin, der kan kurrere problemet.

»Lønnen per produceret enhed er steget i forhold til udlandets. Så i forhold til konkurrenceevnen er der ingen tvivl om, at det er et problem, der skal gøres noget ved,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han peger på, at enten skal den danske produktivitet stige betragtelig mere end udlandets - et scenarie, overvismanden har svært ved at se, hvordan man kan frembringe - eller også skal de danske lønstigninger i en periode være mindre end udlandets.

»Vi har haft store lønstigninger, der har ramt konkurrenceevnen. Og det vil være ekstremt optimistisk at tro, at den danske produktivitet alene kan redde det i land,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

LO er optimister

Dermed rammer overvismanden midt ned i en intens debat, som har raset de seneste uger. Mens fagbevægelsen står stadig mere fast på, at en reallønsfremgang er målet for de kommende overenskomster, fordi produktiviteten angiveligt vil stige, har arbejdsgiverorganisationer som Dansk Byggeri slået på, at den økonomiske krise gør, at det nærmere er tid til en nulløsning, hvor lønnen følger inflationen.

I LO tager man heller ikke imod overvismandens udmelding med kyshånd.

»Vi eksporterer for mere, end vi importerer for, og derfor er det svært at tro på, at vi skulle have en dårlig konkurrenceevne. Det passer heller ikke med, hvad internationale analysebureauer og institutter siger, når de skal kåre de mest konkurrencedygtige samfund, for så popper Danmark ofte op på førstepladsen og hver gang i top fem,« siger cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen, som mener, at Danmarks bytteforhold og gode evne til at sælge kvalitetsprodukter til en høj pris holder konkurrenceevnen oppe.

Forhandlere klar til kamp

Hvis de danske lønstigninger ikke må overstige de udenlandske, må de maksimalt være på 1,5 pct. Det er nemlig den stigning, forhandlingsparternes fælles statistikudvalg har regnet sig frem til sammen med regeringens økonomer. Kortene holdes tæt ind til kroppen hos arbejdsgivernes topforhandlere i Dansk Industri, men banen ser ud til at være kridtet op til kamp, da LO tidligere har slået fast, at der i den danske økonomi er plads til en lønstigning på 2,75 pct.

Kort før jul overraskede dansk økonomi positivt med vækst i produktionen på 0,6 pct. fra andet til tredje kvartal sidste år. Det fik LO-formand Harald Børsting til at sige, at han nu var styrket i troen på reallønsfremgang.

Samtidig peger Jan Kæraa Rasmussen på, at overvismanden tager fejl, når han siger, at det er »ekstremt optimistisk« at tro på, at en kommende vækst i produktivteten ikke giver plads til højere lønstigninger i Danmark sammenlignet med udlandet.

»Der er fyret flere folk i Danmark end i de andre lande, uden at vores produktion er faldet væsentligt mere. Det betyder, at der er grobund for en rigtig god produktivitetsstigning de kommende år,« siger han.

Lille lønstigning, flere job

Cheføkonom i storbanken Nordea, Helge Pedersen, giver Jan Kæraa ret i, at løn langtfra er det eneste parameter, som spiller ind i forhold til konkurrenceevnen. Mens højkonjunkturen buldrede af sted, var lønnen mindre vigtig, men nu hvor lavkonjunkturen ligger som en våd dyne over den danske økonomi, og virksomhederne vender hver en krone, er lønnen atter kommet i fokus, påpeger han.

»Lønstigningerne har været markant over udlandets siden år 2000, så de danske lønninger er forholdsvis dyrere end de udenlandske. Hvis vi over de næste syv år kunne holde lønstigningerne på et niveau, så vi kommer tilbage til forskellen i 2000, så ville det give omkring 35.000 arbejdspladser,« siger Helge Pedersen.