Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er gang i svingdørene hos de danske virksomheder. For femte år i træk satte virksomhederne rekord i at skifte ud i direktionen. 113 virksomheder ud af de 1.000 største måtte i årets første seks måneder se sig omkring efter en ny direktør, skriver Børsen.
Udskiftningerne ser indtil videre ud til at fortsætte ind i årets næste seks måneder med den overraskende fyring af TDCs topchef, Carsten Dilling, og senest meldingen om, at Lisbeth Knudsen forlader Berlingske.
Adm. direktør for Royal Unibrew og formand for chokoladekoncernen Toms, Henrik Brandt, mener at årsagen skal findes hos de udenlandske aktionærer.
»I takt med at den udenlandske ejerandel af de danske børsnoterede virksomheder bliver større og større, kommer der en ny dynamik ind i billedet. De aktionærer, jeg møder i England og USA, stiller krav til de finansielle resultater, som vi ikke har været vant til at se. Og bliver de ikke opfyldt, rykker de ud af aktionærkredsen,« fortæller Henrik Brandt.
Tal fra Nationalbanken viser, at det er udlændinge, der i år sidder på flertallet af de danske aktier. I 2011 var andelen på 40 pct., og i foråret 2015 er det tal steget til 52,2 pct.
Henrik Brandt mener også, at en stigning i antallet af udlændinge i danske bestyrelser kan være en del af forklaringen. De bestyrelsesmedlemmer kommer fra en anden kultur. De stiller spørgsmål, som måske ikke er stillet før, og det kan føre til udskiftning direktionen.