Virksomheden skal være i balance

Nogle virksomheder er bedre til at håndtere modgang end andre. Derfor kan ledelsen med fordel anvende positiv psykologi.

Nogle virksomheder er bedre til at håndtere modgang end andre. Derfor kan ledelsen med fordel anvende positiv psykologi. Fold sammen
Læs mere

Konkurrencen på det globaliserede marked bliver hårdere dag for dag, og der skal stadig mere til for at overleve og holde sig på toppen. I 1958 var den gennemsnitlige »levetid« i det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks 57 år. I 1973 var gennemsnitslevealderen faldet til 30 år, og i begyndelsen af år 2000 var »overlevelsen« faldet til 18 år. Men der er mere i det end det. Under overfladen spiller den menneskelige faktor en stadig større betydning for at skabe den rette organisation med stærke gener for at overleve. I positiv psykologi handler det om at skabe velvære ved at fokusere på ens styrker og på det, som i øvrigt taler til ens fordel.

Samt om ikke at fortrænge problemer og ulykker, men dog alligevel at sætte dem ind i en rationel sammenhæng, hvor man ikke påtager sig hele skylden. Fire egenskaber anses som afgørende for at skabe et stærkt overlevelsesgen: Optimisme (i sammenhængen at skabe positive fortællinger), beslutsomhed, integritet (undgå at give andre skylden) og åben kommunikation (»Vi gjorde det«). Det gør det også ekstra vigtigt for ledelsen at varetage sin rolle som bestyrer af informationsstrømmen omhyggeligt.

Men hvad er det, der adskiller vindere fra tabere?

Nødvendige grundforudsætninger for at holde sig på toppen er naturligvis blandt andet en sund strategi, en kompetent ledelse, kvalitetsprodukter og adgang til kapital. Hertil kommer en engageret medarbejderstab.

Psykiatere og forskere inden for socialvidenskab vurderer, at virksomheders organisationer også kan være mere eller mindre gode til at udvikle modstandskraft over for svære tider – og dermed have et stærkt eller svagt overlevelsesgen. På den måde er det ikke tilfældigt, hvilke virksomheder der overlever en krise – heller ikke, når man indregner de udefrakommende vilkår som et vigende marked eller stramme vilkår for finansiering.

Ligesom nogle personer er bedre til at håndtere modgang end andre, er det samme tilfældet for virksomheder.

Sådan lyder i hvert fald en teori, som i disse år vinder udbredelse blandt psykologer, samfundsforskere og andre. Teorien er naturligvis opstået som en relevant eftertanke i den nuværende krise.

Ifølge en artikel i CFO Magazine taler man om at bruge positiv psykologi i forhold til virksomheder – begrebet dækker over en ny gren af den kliniske psykologi, hvor man ikke blot bruger den til at hjælpe personer med følelsesmæssige lidelser, men også til at få alle andre til at opnå en højere livskvalitet.

Det er den slags, virksomhedsledelser kan tænke i og overføre til et organisatorisk plan, hvis de ønsker at styrke virksomheden mentalt.

Det handler alt sammen om balance: Hvis stemningen i virksomheden er dyster som følge af krisen, kan man i sin kommunikation omsætte det til: »Ja, der er krise, men der sker også gode ting« – men naturligvis ikke trække den så langt, at medarbejderne bliver skødesløse, og virksomheden kører lykkeligt ud over kanten.

Tilsvarende: At bringe organisationen lidt ud af balance – at formidle det budskab, at noget må eller bør ændres – er i udgangspunktet positivt, dynamisk og motiverende. Men man lægger samtidig et psykisk pres på sine medarbejdere. Bliver det pres for stort, gør man virksomheden sårbar ved modgang. Så står man der, hvor man som en IT-virksomhed ved årtusindeskiftet ikke kan få medarbejderne til at yde mere i en trængt situation, fordi de allerede har givet alt, hvad de har i sig.

Der peges på fire konkrete instrumenter til at få den positive psykologi til at sive ned gennem organisationen: For det første at strukturere arbejdet, så medarbejderne oplever succes. Det er især vigtigt for medarbejdere tidligt i karrieren – når først succesen er oplevet, og holdånden etableret, kan man skrue op for mere indviklede og risikable opgaver.

For det andet kan man lade medarbejderne opleve »succes via stedfortræder« ved at lade dem indgå i sammenhænge, hvor de måske ikke selv spiller den store rolle, men hvor de alligevel oplever at være en del af et arbejde, der bærer frugt. For det tredje kan man være mentor og tilbyde støtte, når det er muligt. For det fjerde kan træning i at håndtere stress være nyttig – men med streg under »kan«.