Vi vil have rollemodeller

Sportsfolk, iværksættere og ledere får priser – og det er ikke kun dejligt for prismodtagerne. Alle medarbejdere og ledere har nemlig brug for forbilleder at spejle sig i.

Foto: © Lars Rønbøg, Sportsagency.d
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste af os kan godt lide at få at vide, at vi er dygtige til ét eller andet – uanset om det handler om det job, vi passer, den sport, vi dyrker i vores fritid, den mad, vi laver, eller måske den måde, hvorpå vi er forældre for vores børn. Det er dejligt og opmuntrende at få et klap på skulderen for en god indsats. Og det er selvsagt endnu bedre, hvis det sker, at man får at vide, at man ikke bare er god, men derimod den bedste inden for sit felt.

Her i november og december, når året rinder ud, er der tradition for at uddele priser i en lang række sammenhænge. Sportsudøvere og -trænere, musikere, erhvervsfolk, iværksættere, specialister og særligt dygtige medarbejdere bliver kåret – og på tirsdag den 20. november kårer Lederne for 11. gang Årets Leder.

Det er blevet naturligt for os at se dygtige mennesker træde op på en scene for at modtage den anerkendelse, de fortjener. Den tidligere fremherskende jantelovs-inspirerede holdning om, at kåringer og fremhævelser af enkeltpersoner er udansk og upassende, er begravet. Og heldigvis for det.

Når jeg finder det positivt, at vi fremhæver de excellente, er der flere årsager. Dels glæder jeg mig altid på vedkommendes vegne, når en særligt dygtig person – medarbejder, leder, sportsmand eller musiker – hædres eller får anerkendelse for en stor indsats. Dels, og ikke mindst, véd jeg, hvor vigtigt det er for os alle med forbilleder, som vi kan spejle os i og orientere os efter.

Men hvad er det så, som kendetegner et forbillede og en rollemodel, eksempelvis blandt ledere? Grundlæggende handler det om, at det er mennesker, som kan skabe engagement og arbejdsglæde. De har et menneskeligt nærvær og et personligt mod. Og de er visionære og forstår at skabe sammenhæng mellem den vision, de arbejder efter eller måske endda selv har formuleret, og de mennesker, som skal opfylde den.

Når man for eksempel ser på de fem navne, der kandiderer til at blive kåret som Årets Leder 2012, er det helt tydeligt, at i dét at være særligt dygtig også ligger evnen til at skabe resultater.

Med i feltet i år er blandt andre fodboldklubben FC Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand, som har gjort den kun 10 år gamle Farum-klub til dansk mester 2012 og p.t. deltager i den fornemste fodboldturnering for klubhold, Champions League. Det kan da kaldes at skabe resultater.

Og en anden kandidat er Kirsten Drejer, medstifter af og administrerende direktør i biotekvirksomheden Symphogen, der i den grad har skabt synlige økonomiske resultater. Med en markedsførings- og udviklingsaftale i milliardklassen med en tysk medicinalgigant har Kirsten Drejer cementeret Symphogen som en del af den lille, hårde kerne af levedygtige biotekvirksomheder.

Men med til det at være rollemodel hører efter min mening også de helt små – og i nogles ører måske banale – ting som for eksempel at møde til tiden, at give besked, hvis man er forsinket, at svare på alle henvendelser, klæde sig pænt, signalere, at der er andet i livet end arbejde, og naturligvis aldrig deltage i mobning eller anden destruktiv, demotiverende adfærd på arbejdspladsen.

Det kan lyde overvældende, nærmest uopnåeligt, hvis man både skal kunne leve op til alle de store, visionære ord og de hverdagsagtige krav til en rollemodel. Derfor iler jeg med en afsluttende god nyhed til beroligelse for alle os, der fra tid til anden begår fejl og i ny og næ siger eller gør ting, vi senere fortryder: Forbilleder er ikke fejlfrie. For at være rollemodel skal man ikke være perfekt – faktisk helst tværtimod. Mennesker af kød og blod begår fra tid til anden uundgåeligt fejl. Men når man ser på dem, som her mod årets slutning modtager klapsalver, hyldest og anerkendelse, er der som oftest den fællesnævner, at de erkender deres fejl og forsøger at lære af dem.