»Vi har indset, at vi må gå mere radikalt til værks«

Rania og Osama Alola er langtfra de eneste flygtninge, der er i praktik i Viborg. Den midtjyske kommune har ændret kurs, efter at andelen af selvforsørgende flygtninge i området er faldet fra 30 procent i 2012 til ti procent i 2015.

Foto: Bo Amstrup. Det syriske ægtepar Rania og Osama er i praktik i Grundfos' finansafdeling i Bjerringbro.
Læs mere
Fold sammen

I Viborg Kommune venter de ikke på, at politikere og arbejdsmarkedets parter får sat sig til mødebordet i forbindelse med trepartsforhandlingerne og finder løsningen på at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

I lighed med flere andre kommuner, heriblandt Silkeborg og Frederiksberg, har Viborg skiftet integrationsstrategi.

Viborg Kommune modtog sidste år 205 flygtninge, fortrinsvis fra Syrien og Eritrea. Hertil kommer familiesammenførte. I år er kvoten foreløbig sat til 384 flygtninge.

For tre år siden, inden den store flygtningestrøm, var omkring 30 procent af flygtningene i Viborg Kommune i arbejde efter to år. I dag er det omkring ti procent

»Det hænger sammen med, at vi har fået langt flere flygtninge, men først for nylig har fået flere ressourcer til at løse opgaven med de mange flygtninge. Derfor har vi indset, at vi må gå mere radikalt til værks og gøre det anderledes,« siger Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune.

Vejen frem i Viborg er at få flygtningene så hurtigt ud i praktik som muligt samtidig med, at de lærer dansk. Det er en strategi, som kommunen for alvor gik i gang med sidste år, og som har betydet, at kommunen har ansat flere jobkonsulenter til at skabe kontakt til virksomhederne.

I øjeblikket er i alt cirka 80 flygtninge i virksomhedspraktik, heraf i alt 20 hos Bilka i Viborg, mens 19 indtil videre er i praktik hos Grundfos, som er på vej med flere praktikpladser.

Skal lære lidt dansk på forhånd

Virksomhedspraktik kaster ikke altid et fast job af sig i praktikvirksomheden, men er med til at afklare flygtningenes reelle arbejdskompetencer og kvalifikationer og give dem erfaring og træne sproget.

»Samarbejdet med virksomhederne bliver bedre og bedre. Der er masser af potentiale både hos flygtningene og hos virksomhederne, som vi ikke har gjort nok for aktivt at udnytte. Det handler også i høj grad om den måde, vi går til virksomhederne på. Vi skal ikke komme med hatten i hånden og sige, at vi ikke har noget at tilbyde. Vi må tale vores ledige op. Hvis vi ikke selv tror på det, så er det helt sikkert, at virksomhederne heller ikke tror på det. Vi må tænke, at vi har gode varer på hylden,« siger Charlotte Burvil.

Blandt barriererne for at få flygtninge hurtigt ud i arbejde eller praktik fremhæver Charlotte Burvil bureaukrati og krav om overdokumentation – og så ikke mindst sproget.

Selv om debatten i øjeblikket drejer sig om, at flygtninge skal i arbejde, allerede inden de kan dansk, står Viborg Kommune fast på, at flygtningen skal have et minimum af intensiv danskundervisning, inden de kommer ud i en virksomhed.

»En af forudsætningerne for, at et praktikophold i en virksomhed bliver en succes, er, at flygtningene kan en lille smule dansk på forhånd. Ellers bliver opgaven for tung for de fleste virksomheder, og så bliver det ikke godt for nogen af parterne. Det er den melding, vi får fra arbejdsgiverne,« siger Charlotte Burvil, som understreger, at alle, der kan komme i job uden praktik eller opkvalificering, kommer det i Viborg.

»Men det er ikke realistisk, at man får et ordinært job, heller ikke inden for for eksempel rengøringsområdet, uden at man kan lidt dansk og har fået en introduktion til det danske arbejdsmarked,« siger Charlotte Burvil.