Vi har ikke ti ledige tømrere

Flere end fire ud af fem af landets jobcentre har en stigning i antallet af henvendelser fra virksomheder, der søger nye medarbejdere. I eksempelvis Sønderborg kan det lokale jobcenter ikke skaffe ti ledige tømrere, hvis en virksomhed har brug for dem.

Tømrere er i høj kurs hos arbejdsgiverne rundt om i landet – både til store og små projekter. Så hvis man drømmer om nyt hus, loft eller køkken, kan det godt have lange udsigter i visse dele af landet. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

»Hvis en virksomhed ringer ind og siger, at den skal bruge ti tømrere, så vil vi ikke kunne finde dem. Vi har dem ikke. Vi har muligvis en ledig elektriker.«

Sådan lyder det fra Anne Kirk. Hun er chef for det kommunale jobcenter i Sønderborg, og ser klare tegn på, at arbejdsmarkedet i det sønderjyske strammer til.

De kommunale jobcentre står for at formidle ledig arbejdskraft til virksomheder, som har brug for nye medarbejdere. Og rigtigt mange af dem rundt omkring i landet ser i øjeblikket en lignende tendens som i Sønderborg.

Det viser en rundspørge til cheferne for landets kommunale jobcentre, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har foretaget. I rundspørgen kan man se, at over 80 pct. af jobcentrene får flere henvendelser med ønske om hjælp til rekruttering målt i forhold til for et år siden. Næsten en fjerdedel af jobcentrene har haft bugnende køer af arbejdsgivere. De har fået omkring eller over det dobbelte antal henvendelser i forhold til for et år siden. Samtidig oplever en stor del af jobcentrene, at de har svært ved at skaffe de medarbejdere, virksomhederne gerne vil have.

Der er i alt 94 jobcentre rundt omkring i landet, og små 64 pct. af jobcentercheferne har medvirket i undersøgelsen. I Sønderborg er det i høj grad de faglærte, der er begyndt at blive mangel på. Der er stort set ingen ledige tømrere, elektrikere og VVSere. Der er stadig ledige ufaglærte og inden for det offentlige område.

»Virksomhederne har fået travlt og har fået flere ordrer i bøgerne. Det er positivt. Det gælder både i industrien og byggeriet. Det gør, at der i stigende grad kommer efterspørgsel fra virksomhederne efter arbejdskraft, som vi ikke kan imødekomme. Vi har i øjeblikket ikke direkte flaskehalsproblemer, men hvis tendensen fortsætter året ud, vil vi til den tid løbe ind i regulære flaskehalse,« siger Anne Kirk.

Udviklingen bliver yderligere understreget af, at antallet af A-kasser med under to pct. ledighed vokser. For et år siden var der otte kommuner rundt omkring i landet, hvor otte A-kasser havde under to pct. ledighed. Det tal er siden vokset til 21 kommuner, viser tal fra DA.

Den opgørelse viser ikke størrelsen af de A-kasser, som har ramt bunden, men DA opfordrer regeringen til at gå i gang med nye reformer, inden det går galt. Underdirektør i DA Erik Simonsen mener, at der skal sættes ind på tre områder.

Dels skal det være lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Derudover skal man se, om pensionsalderen ikke skal hæves yderligere. Det kunne ske ved at afskaffe efterlønnen helt, mener DA. Sidste element er at prøve at få flere af danskerne på overførselsindkomster ud i arbejde. Det gælder blandt andet folk i fleksjob og på bistandshjælp.

Det er spørgsmålet om at se på størrelsen af de offentlige ydelser, men ikke kun det, fremhæver Erik Simonsen.

»Vi har måske 20 forskellige slags forsørgelsesydelser. Det her vil være en god lejlighed til at finde ud af, om vi ikke kan gøre det mere enkelt. Mange ydelser genererer også mange forsørgere. Det er ikke kun et spørgsmål om at skære x antal kroner i ydelserne, men også at se, hvordan de spiller sammen, og om vi har den fornødne enkelthed i vores system,« siger Erik Simonsen.

Næstformand i LO, Ejner K. Holst, glæder sig over udviklingen og påpeger, at når der skal sættes ind med reformer, gælder det først og fremmest om at se på opkvalificering og efteruddannelse.

»Det er ikke bare ekstra hænder, vi skal have ud på arbejdsmarkedet. Det skal være kloge hænder,« siger Ejner K. Holst.

Han understreger, at den stigende mængde henvendelser fra virksomhedernes side også kan være udtryk for, at flere arbejdsgivere er begyndt at bruge jobcentrene til at finde nye medarbejdere.

Fremgangen i beskæftigelsen kommer i en periode, hvor væksten i dansk økonomi har været meget svag. Og der er i øjeblikket flere usikkerhedsmomenter for fremtiden. Først og fremmest på grund af udviklingen i den globale økonomi. En usikkerhed, som blev forstærket af briternes nej til EU.

Danske Bank påpeger, at selv hvis fremgangen i beskæftigelsen fortsætter, vil der gå et par år, inden vi generelt banker mod loftet på arbejdsmarkedet.

»Ser vi på virksomhedernes egen vurdering af, om mangel på arbejdskraft er et problem i produktionen, har tendensen været stigende. Vi er stadig væsentligt under de niveauer, vi så under den seneste overophedning, hvor arbejdsmarkedet var glohedt,« siger økonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

»Dengang var virksomhederne nødt til at lokke med stadig højere lønninger, hvilket havde store negative konsekvenser for konkurrenceevnen. Den tendens ser vi ikke for alvor tegn på endnu,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der mener, at fremgangen i beskæftigelsen kan fortsætte lidt endnu.

»Der er en betydelig reserve af arbejdskraft uden for den registrerede arbejdsløshed, blandt andet blandt studerende. Vi vurderer på den baggrund, at stigningen i beskæftigelsen kan fortsætte et år eller to endnu, men det er en vurdering med stor usikkerhed,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hos Dansk Byggeri mener cheføkonom Bo Sandberg, at hvis udviklingen fortsætter uændret, vil der komme generelle flaskehalse om et år til halvandet.

»Hvis det sker, vil vi komme til at opleve, at ordrer og produktion vil blive udskudt. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det kommer til at ske. Derfor skal der handles her og nu på de udfordringer, vi ser vil komme,« siger Bo Sandberg.

Han understreger, at byggeriet allerede har mangel på ingeniører, projektledere og elektrikere.