Vi forsikrer os imod hvad som helst

Det er ikke kun bilen, huset, båden og møblementet, vi forsikrer, men også livet, helbredet, alderdommen og placeringen på arbejdsmarkedet. Og den næste udvikling kan blive, at vi også forsikrer os imod skilsmisse eller mod, at børnene klarer sig dårligt i skolen.

I takt med, at danskernes velstand er steget, er vores ønske om at forsikre os imod enhver tænkelig form for modgang også taget til. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge en analyse fra Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, brugte danskerne i 1995 i gennemsnit 6.000 kroner om året på at forsikre sig. 10 år senere var forbruget steget til 11.000 kroner. Det skyldes dels, at danskerne er blevet rigere og derfor har mere at forsikre. Dels har forsikringsselskaberne hævet præmierne endnu mere, end priserne i samfundet generelt er steget.

Men cheføkonomen peger samtidig på et tredje forhold.

- Danskerne er blevet mere forsigtige og ønsker tryghed i livet. Det kan vi se på, at udgifterne til ulykkes-, rejse- og sundhedsforsikringer er steget markant, siger han.

Jørgen Thau, business intelligence-chef i forsikringsselskabet Codan, ser blandt andet det stærkt stigende antal sundhedsforsikringer som tegn på, at forsikring ikke længere kun handler om at kunne få udbetalt penge, når uheldet er ude, men mere generelt at blive sikret muligheden for at opretholde det gode liv.

- Det, som optager mennesker i vor tid, er ikke kun at bevare de ting, man ejer, men også at bevare muligheder i livet. Derfor forventer jeg, at forsikringsverdenen gradvis vil bevæge sig videre fra primært at dække de materielle til også at dække de immatrielle værdier, siger Jørgen Thau.

Han påpeger, at tre fjerdedele af forsikringsselskabernes udgifter i dag er at udbetale skader. Men selv om mennesker fortsat vil forsikre deres biler og huse, forventer han, at en større del af forsikringsverdenens ydelser i fremtiden vil bestå i hjælp til forebyggelse. I forbindelse med sundhedsforsikringer kan denne hjælp bestå i kost- og motionsprogrammer, hvilket allerede er en del af de eksisterende ordninger.

- Når den generelle sundhed er sikret, er næste led familiens generelle trivsel og velbefindende. Vi ved, at der her er masser af risici i det moderne menneskeliv, for eksempel truslen om skilsmisse. En forsikring af ægteskabet skulle ikke bestå i, at vi finder en ny ægtefælle til at erstatte den gamle, men i en kontinuerlig dialog med og rådgivning af familien, så risikoen mindskes, siger Jørgen Thau.

Han forestiller sig, at en tilsvarende dialog om trivsel i arbejdslivet kunne være en del af en forsikring mod stress, og har man forsikret børnenes skolegang, kunne ydelsen bestå i betalt eneundervisning i tilfælde af en dumpet eksamen.

Johan Peter Paludan, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning, har også noteret sig det generelt større behov for tryghed i befolkningen.

- Jeg tror, de mange forsikringer skyldes, at der er sket en mentalitetsforandring i løbet af de senere år, som handler om, at mennesker generelt nægter at acceptere modgang. Samtidig har vi en følelse af, at alting skal gå stærkt, og at der ikke er tid til at droppe ud i en periode. Derfor er såvel arbejdsgivere som lønmodtagere villige til at betale store summer for, at en syg medarbejder hurtigt er klar igen frem for at tage et halvt års sygeleje, siger Johan Peter Paludan, som forestiller sig et stort fremtidigt marked for forsikringer i immatrielle værdier:

- Det næste bliver vel, at vi forsikrer os mod dårligt humør.

Kilde: Kristeligt Dagblad