»Vi forklarer udlændingene om den danske model«

Den ansvarlige i 3Fs byggegruppe, Palle Bisgaard, forklarer om fagforeningens arbejde for at få organiseret den udenlandske arbejdskraft, og hvorfor kun medlemmer får efterbetalt manglende lønkroner.

Palle Bisgaard fra 3F Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl

Ifølge den ansvarlige i byggegruppen hos 3F bruger fagforeningen de penge, den modtager fra de udenlandske virksomheder til at organisere deres ansatte og holde øje med, om virksomhederne retter ind og overholder overenskomster.

»Vi bruger rigtig mange ressourcer på at få organiseret de udenlandske ansatte, så vi kan føre sagerne for dem og hente erstatningskroner hjem til dem. Det bruger vi flere ressourcer på, end vi får ind i bod. De penge, virksomhederne betaler til os, er kun en meget, meget lille del. Der, hvor vi gør den store forskel, er jo, at virksomhederne fremover gerne skulle lære at overholde overenskomsten. Det gavner alle deres medarbejdere, ikke kun vores medlemmer. Det er den indsats, pengene bliver brugt til. Vi køber ikke møbler for dem.«

Når I opgør kravet om efterbetaling ud fra, at alle ansatte er blevet snydt for eksempelvis et løntillæg, burde I så ikke sørge for, at alle ansatte kan få del i pengene, også selv om de ikke er medlemmer?

»Hvis vi ved, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at fortælle dem om konsekvenserne af ikke at være medlem, så har vi ingen moralske skrupler. Vores arbejde med at beskytte overenskomsterne er jo betalt af medlemmerne. Når en virksomhed bliver omfattet af en overenskomst, er vi part i aftalen. Det er vores job at sikre, at den aftale bliver overholdt.«

Virksomhederne bliver kun pålagt at efterbetale en mindre del af beløbet til deres ansatte. Hvorfor ikke med en større del af beløbet?

»Fordi vi desværre har set mange eksempler på, at virksomhederne undlader at efterbetale til deres ansatte, når de er blevet pålagt det. Derfor tror vi ikke på, at de betaler, og vi har desværre ingen mulighed for at tjekke det, når vi ikke har nogle medlemmer hos dem«.

I stiller krav til virksomhederne om, at de skal dokumentere deres udbetalinger til de ansatte meget præcist. Burde I så ikke dokumentere, hvor stor en del af pengene, I udbetaler og hvor mange, I beholder, fordi I ikke har nogle medlemmer på virksomheden?

»Mange sager ender med, at virksomheden betaler ét beløb, som dækker over både en efterbetaling og en bod for at have brudt overenskomsten. Hvis vi skal ned i hver enkelt sag, vil det være en meget tidskrævende øvelse. Vi synes, at det afgørende er, at de store beløb faktisk kommer medarbejderne til gode på sigt; nemlig når virksomheder overholder overenskomsten. Det er den store gevinst, som kommer os alle til gavn.«

Hvordan vil I få flere organiseret, hvis udlændingene kun er her midlertidigt?

»Vi oplever, at de udlændinge, der arbejder her i længere tid og slår sig ned her, begynder at forstå vores system, og de mærker jo også, at man ikke kan leve i Danmark af en timeløn på seks eller syv euro i timen. Det er den forståelse, vi skal være bedre til at kommunikere videre til de udlændinge, som kommer her. At vi er her for deres skyld.«

Hvilke overvejelser gør I jer om, at der ikke er nogle tydelige retningslinjer for, hvor meget virksomhederne skal betale, og hvordan de fordeler sig på bod og efterbetaling?

»Det er en forhandling, vi foretager sammen med Dansk Byggeri, hvor virksomhederne jo er medlemmer. Arbejdsgiverne er også en del af det her system.«