Vestas står i stampe på kvindemål

Vestas har gennem flere år haft svært ved at leve op til egne målsætninger om at få flere kvinder i ledelsen. Topchef Anders Runevad anerkender problemet.

Topchef i Vestas Anders Runevad skal fortsat kigge langt efter kvindelige chefer i vindmøllekoncernen. Når det gælder kvinder på lederkontrakt, fører de en slags skyggetilværelse, for der er fortsat langt op til det erklærede målet om, at fire ud af ti ledere skal være kvinder. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Da Anders Runevad trådte ind på universitetet i Lund i 1980 for at påbegynde sine studier til elektroingeniør, var der 120 studerende på hans ­årgang. Fem af dem var kvinder. Når Anders Runevad, der siden er avanceret til topchef i vindmøllekoncernen Vestas, tænker tilbage, husker han sine kvindelige medstuderende som nogle af de bedste på hans årgang, og han tøver ikke, da han siger, at han ­ville hyre hver og en af dem i dag.

Den håndfuld kvindelige medarbejdere kunne Vestas måske godt bruge, for der er for få kvindelige ledere i Vestas. Siden 2013 har vindmølleproducenten haft et eksternt kommunikeret mål om at få flere kvinder ind i ledelsen af Vestas, og hvis andelen er under 40 pct., skal det tages op i koncernledelsen. Om 14 dage, når der igen er bestyrelsesmøde, er temaet på dagsordenen. For siden 2009 har andelen af kvinder på lederkontrakt i Vestas ligget konstant på 17-19 pct., og det er ikke noget, der huer Vestas’ topchef.

»Først og fremmest er jeg ikke glad for tallene. Jeg mener, det er godt at have en høj ambition, men vi er langt fra vores ambitioner, og vi er nødt til at arbejde mere på det,« siger Anders Runevad.

»Hvis du ser på den generelle kønsfordeling i hele Vestas, så står det endnu værre til, for her er kun 14 pct. kvinder. Så vi har klaret os bedre på ledelsesniveauet, hvilket er opmuntrende. Det er ikke et forsøg på at forsvare ­vores tal for kvinder i ledelse, for vi har stadig meget lang vej at gå, og det vil jeg gerne være ærlig og klar omkring.«

Artiklen forsætter under grafikken...

Ingeniørudfordringen

På nogle områder går det dog bedre for repræsentationen af kvinder i Vestas. I 2009 var der udelukkende mænd i såvel topledelsen som i koncernens bestyrelse, mens der i dag er tre kvinder i bestyrelsen, og Anders Runevads løjtnant i Vestas-koncernen er Marika Fredriksson, kvinde og årets finansdirektør 2015.

Ifølge Anders Runevad er der én altoverskyggende årsag til, at det ikke går som håbet med at rekruttere kvinder til Vestas’ ledelse, og det er sammensætningen af kønnene på universiteterne. Vestas har en meget stor overvægt af ingeniører, og af de 5.800 unge mennesker, der sidste år søgte ind på diplom- og civilingeniøruddannelserne, var 26 pct. kvinder. Det tal bliver ifølge Anders Runevad ­væsentligt lavere, hvis man for eksempel tager til Indien, hvor Vestas også har en fabrik.

»Vi har lavet programmer med universiteter for at gøre kvinder mere interesserede i at ­blive ingeniører, men vi skal også være bedre til at tiltrække medarbejdere fra den gruppe af kvinder, der nu engang er,« siger Anders ­Runevad.

»I vores rekruteringsproces har vi lavet en regel, at der altid både skal være kvinder og mænd blandt kandidaterne. Argumentet for det er, at vi vil have en bedre balance mellem kønnene i virksomheden.«

Spørgsmålet er så, hvordan Vestas klarer sig i forhold til resten af Danmark. For øjeblikket er 18. pct. af lederne i Vestas kvinder, og selv om det kan synes lavt, afspejler det virkeligheden i dansk erhvervsliv meget godt. Af de 45.000, der af Danmarks Statistik kategoriseres som mellemledere, er netop 18 pct. kvinder. I kategorien topchefer ser det dog værre ud – af Danmarks 5.700 topchefer er blot seks procent kvinder.