Verdens største yacht har været på jomfrutur

Første gang er altid speciel, og medierne var på pletten, da verdens største yacht slap fortøjningerne for første gang. »Sailing Yacht A« hedder den. Det har dens stenrige russiske ejer bestemt.

Foto: CARSTEN REHDER.
Læs mere
Fold sammen

Tyskerne er notorisk kendt for deres ingeniørkundskaber. De kan bygge stort, og der er ikke meget M/F Issehoved over den russiske rigmands nye legetøj. 143 meter lang, over 100 meter høj, otte etager og en enkelt helikopterplads. Den er bygget i Kiel og designet af den franske designer Philippe Starck.

På dens første tur nåede den ifølge det nordtyske medie, ndr.de, en hastighed på 20 knob, men det var kun for motor, så dens tre kæmpe sejl, hvor det største sidder på en 100 meter høj mast, fik man ikke at se.

Den har kostet absurde 450 millioner dollars, hvilket svarer til omkring en sjettedel Storebæltsbro. Så det er ikke, hvem som helst, der har råd til at investere i den flydende luksus sejler. Men den russiske milliardær, Andrey Igorevich Melnichenko, kunne ikke stå for den.

Melnichenko skulle ifølge det britiske tabloidmedie Daily Mail være god for omkring 10 milliarder dollar, hvilket gøre ham til den 139. rigeste i verden ifølge Forbes, og så er det jo bare et greb i lommen. Han ejer allerede en anden superyacht til den nette sum af 300 millioner dollars, der hedder »Motor Yacht A.«

Se billederne af det kæmpe skib her nedenfor: