Verdens rigeste blev over 1.000 mia. rigere i 2012

De 100 rigeste mennesker på kloden puttede milliarder og atter milliarder i pengetanken sidste år, viser en opgørelse fra Bloomberg.

Sådan nogle der har han masser af... Den mexicanske telekommunikationsmogul Carlos Slim, der står bag selskaberne Telmex, América Móvil og Grupo Carso, sidder solidt på positionen som verdens rigeste mand ifølge Bloombergs milliardærindeks. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ronaldo Schemidt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Her går det godt", kunne sagtens have været overskriften på julekortene fra hovedparten af verdens 100 rigeste, da de skulle gøre status over det netop afsluttede år.

I 2012 blev klubben af verdens rigeste mennesker 241 mia. dollar (ca. 1.355 milliarder kroner) rigere, viser en opgørelse fra Bloombergs såkaldte Billionaires Index.

Ud af de 100 rigeste var det kun 16, der måtte notere et fald i formuen. Samlet set gik formuen i rigmandsindekset frem til det svimlende beløb 1,9 billioner dollar.

At verdens superrige svæver hen over resten af verdensøkonomien, kan man måske også tolke ud fra årets mest fremgangsrige på listen. Selv om den spanske økonomi er i dyb krise, så er det nemlig manden bag Zara-tøjkæden Amancio Ortega, som har tjent mest. Med gevinsterne fra hans Inditex-koncern forøgede Ortega sin personlige formue med 22,7 mia. dollar. Den var således på 57,5 mia. dollar, da året sluttede.

Amancio Ortega kan dermed kalde sig verdens tredjerigeste mand og skubber dermed super-investoren Warren Buffett ned på fjerdepladsen. Microsoft-stifteren Bill Gates er stadig nummer to, mens den mexicanske telekommunikations-mogul Carlos Slim er verdens rigeste.

Årets taber, hvis man da kan tale om sådan en blandt verdens superrige, er den brasilianske olie- og gasmilliardær Eike Batista. Han tabte sidste år 10,1 mia. dollar. For at føje spot til skade så kommer tabet kun ét år efter, at Batista proklamerede, han ville være verdens rigeste mand i 2015.

Hans personlige formue på 12,9 mia. dollars rækker dermed til en placering som verdens 73. rigeste.