Verdens næst-rigeste kvinde er dement

Den 88-årige Liliane Bettencourt er nu så dårlig, at hun har brug for en værge.

Foto: HORST OSSINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En fransk domstol har besluttet, at Liliane Bettencourt har det så dårligt, at hun har brug for en værge.

Liliane Bettencourt på 88 år er den største auktionær i verdens største kosmetikfirma L'Oréal med en andel på 30,9 procent. På Forbes liste over verdens rigeste er hun nummer 15 på listen og er god for omkring 130 milliarder kroner.

Den 88-årige L'Oréal-auktionær kan derfor ikke længere selv rutte rundt med sine penge, hvilket blandt andre den franske fotograf Francois-Marie Barnie har nydt godt af. For to år siden gav Bettencourt ham kontanter og kunst til en værdi af over syv milliarder kroner.


Af en lægeerklæring, som flere franske medier citerede fra i går, fremgår det, at Bettencourt lider af demens og en svag form af Alzheimers.  

Fremover skal hendes ældste barnebarn på 25 år forvalte formuen som værge. Hun har en datter, som hun længe har været i konflikt med.

"Hvis min datter skal tage sig af mig, så bliver jeg kvalt. Så tager jeg til udlandet," sagde hun i går til et fransk medie.