Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I April gik han ind i en bank i Texas for at indløse en check på 360 milliarder dollar – mere end det samlede danske bruttonationalprodukt for et år.
Checken var angiveligt udstedt af hans kærestes mor, som ifølge Charles Ray Fuller ville hjælpe ham med at starte hans eget pladeselskab. Mens Charles Ray Fuller pænt ventede ved kassen tjekkede en kvik bankansat sagen med kærestens mor, der bestemt ikke kunne huske, at have investeret 360 milliarder dollar i svigersønnens iværksætterprojekt.
Charles Ray Fuller blev anholdt med checken, en pistol og to gram marihuana på lommen. Han er nu blevet tiltalt for falskneri, ulovlig våbenbesiddelse og for at være i besiddelse af ulovlige stoffer. Politiet i Texas udtalte efterfølgende, at de ikke ved, hvorvidt Charles Ray Fuller stadig kom sammen med sin kæreste. Det er Fox News og nyhedsbureauet AP, der i samarbejde har kåret årets ti dummeste forbrydere. Her kan man også læse om en bankrøver fra Chicago, der kom til at efterlade sig et lidt for tydeligt spor.
”Vær hurtig, vær hurtig. Aflever pengene eller jeg skyder,” stod der på sedlen, som manden afleverede til en forskrækket bankassistent.
Desværre havde han skrevet beskeden på bagsiden af sin egen lønseddel med både navn og adresse. Han gik ud af banken med 400 dollar, og risikerer nu fængsel i 20 år, hvis han bliver dømt.
Læs hele listen med genistreger her