Vasilij Brandt

Forretningsudvikling

Læs mere
Fold sammen

Viste vejen til Brasilien

Vasilij Brandt er forretningsudvikler i The Hut Groups Lifestyle division. Hans opgave er først og fremmest at hjælpe virksomheden, der er en af Europas hurtigst voksende E-commerce-virksomheder, ind på nye markeder over hele verden.

Hans største bedrift til dato var, da han – efter blot otte uger ved The Hut Group – var klar med den entry mode-strategi, der gjorde det muligt at komme ind på det brasilianske marked i løbet af kun tre måneder.

»Jeg skal primært finde ud af, hvordan vi kan overkomme diverse barrierer, så vi hurtigere kan komme ind på forskellige markeder. I Brasilien tager det i udgangspunktet to år at få de rigtige tilladelser for nogle af vores produkter, men gennem research samt masser af networking kom vi frem til en entry strategy, der kunne få os ind signifikant hurtigere,« siger Vasilij Brandt

Siden da har han haft chefens gunst, og han er blevet belønnet med tillid ud over det sædvanlige.

»Han åbner døre for mig, og han får arbejdet gjort. Nu sender jeg ham alene til Mellemøsten for at åbne dørene til det marked. Det ville jeg normalt aldrig gøre med en, der kun har været et år i virksomheden,« siger Andy Duckworth, der er CEO i The Hut Groups Health Division.

Vasilij Brandt

25 år, business development manager, The Hut Group

2015: Master of Science in Innovation Management & Entrepreneurship, Technical University of Berlin

2015: Master of Science in Business Administration, University of Twente

2014-2015: Graduate Researcher, A.T. Kearney

2015-: Business Development Manager, The Hut Group