Unge vil gøre det nemmere at studere i udlandet

Drømmen om at studere i udlandet kan hurtigt blive slået ihjel af manglende hjælp til ansøgning, optagelse og legater. Det forsøger to studerende nu at lave om på.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brown, Georgetown og Cambridge. Flere af de helt store universiteter var repræsenteret, da konferencen Nordic Study Abroad lørdag åbnede dørene for 250 unge skandinavere, der drømmer om en uddannelse i udlandet.

For et år siden var 18-årige Jeppe Hallgren en af de håbefulde, og i morgen flyver han til Storbritannien, hvor han skal læse en bachelor i computerscience på Cambridge Universitet. Men han kom ikke sovende til det. Det var svært at få hjælp hos blandt andet studievejledere. De vidste simpelthen ikke, hvordan de skulle hjælpe ham på vej med ansøgning, praktiske ting som legater, bolig og ændring af statsborgerskab.

Konferencen var et første, men stort skridt på vejen og det netværk, som Jeppe kunne trække på. Her kan du læse mere om, hvordan det lykkedes Jeppe at få sit udlandsophold på plads.

Ved at købe fri adgang til Berlingske Plus i 1 måned eller 1 år, får du samtidig adgang til vores andre mere end 400 guider - Se oversigt her.

Se også: "Skal du læse et år i udlandet?" (19 kr.).  "Legatguide: Her er der ekstra penge til studiet" (12 kr.). "Få styr på studieøkonomien" (10 kr.). "Vælg studium efter interesse" (10 kr.). "Sådan gør du karriere i forsvaret" (29 kr.).


Brown, Georgetown og Cambridge. Flere af de helt store universiteter var repræsenteret, da konferencen Nordic Study Abroad lørdag åbnede dørene for 250 unge skandinavere, der drømmer om en uddannelse i udlandet.

For et år siden var 18-årige Jeppe Hallgren en af de håbefulde, og i morgen flyver han til Storbritannien, hvor han skal læse en bachelor i computerscience på Cambridge Universitet.

En drøm, han ikke mener, var gået i opfyldelse, hvis han ikke havde deltaget på sidste års konference.

»Et halvt år inde i 2. g fandt jeg ud af, at jeg gerne ville til udlandet, men jeg fandt også ud af, at det er rigtig svært som dansk studerende. Det danske system er ikke gearet til det,« fortæller Jeppe Hallgren.

Han søgte hjælp hos studievejlederne på HTX i Hillerød, hvor han gik, samt på studievalgvejledningen inde i København. Men ingen af stederne kunne de besvare hans mange spørgsmål om alt lige fra, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre, og hvordan man skriver en god ansøgning til praktiske ting som legater, bolig og ændring af statsborgerskab.

»Det er ikke, fordi de er indkompetente, men fordi det er en helt ny type sag,« siger Jeppe Hallgren.

Jeppe Hallgren er ikke den første, der har stået med det problem. Nicholas Bendt og Jonas Thomsen Sekyere, begge 21 år, mødte også uvidende studievejledere, da de i gymnasietiden luftede drømmen om en uddannelse i udlandet. På Niels Brock Gymnasium, hvor Nicholas Bendt gik, lød svaret fra studievejlederen:

»Jeg kan ikke hjælpe dig, men hvis du finder ud af det, så må du gerne fortælle mig det.«

Da det lykkedes Nicholas Bendt at komme ind på Kings College i London, afleverede han sin e-mail-adresse til sin studievejleder, så andre, der havde samme drøm, kunne få hjælp. Og han fik mange spørgsmål. Det er en af grundene til, at han og Jonas Thomsen Sekyere, som det modsat ikke lykkedes at komme af sted efter gymnasiet, nu arrangerer konferencen Nordic Study Abroad.

Et netværk af mennesker som samme drøm

Her har de 250 deltagere mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, de måtte have i forhold til at tage en uddannelse i udlandet.

»Men det handler ikke kun om information. Det handler også om inspiration. Nogle, der skubber dig i ryggen, og nogle, der kigger dig i øjnene,« siger Jonas Thomsen Sekyer.

»Og så det at have et netværk af mennesker, der har samme drøm,« tilføjer Nicholas Bendt.

Ved sidste års konference fik 18-årige Jeppe Hallgren blandt andet kontakt til dr. Mette Eilstrup-Sangiovann, der er lektor på Cambridge Universitet og sidder med i udvælgelsen af nye studerende. Hun hjalp ham i forhold til, hvordan han skulle skrive selve ansøgningen.

Dr. Mette Eilstrup-Sangiovann var også med på konferencen i år.

»Vi modtager ekstremt mange kvalificerede ansøgninger hvert år, så vi kunne godt læne os tilbage. Men det er i vores interesse at få de ansøgere, som passer bedst til stedet, som vil få mest ud af det, og som har mest at give os. Derfor synes vi, at det er værd at tage rundt på den her måde,« siger hun.

Hun pointerer dog, at det ikke handler så meget om at få tiltrukket flere skandinaviske ansøgere, men at de ansøgninger, de får, er sendt af de rigtige grunde. Derfor bruger hun meget tid på at fortælle om både fordelene, men ulemperne ved at læse på et universitet i et andet land.

»København og Skandinavien tilbyder også fantastiske muligheder, så man skal ikke bare tage ud bare for at tage ud. Man skal gøre det fordi, der er en god akademisk grund til det - og ikke bare for at kunne skrive Cambridge på CVet,« siger dr. Mette Eilstrup-Sangiovann.

Jeppe Hallgren ser frem til mødet med en helt anden studieverden.

»Jeg regner med at få et rigtigt stærkt netværk, fordi Cambridge har rigtig mange internationale studerende over hele verden.«