Unge stresser mest over lønforhandlinger

Er du under 35 år og stresser du over din kommende lønforhandling? Så er du ikke alene, viser ny undersøgelse.

Søren Ryom Villadsen har udtalt sig til Berlingskes historie om at, at unge stresser mere over lønforhandlinger end folk over 35. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads

Unge under 35 år stresser mere end de garvede medarbejdere, når de skal forhandle løn. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening, som har spurgt sine privatansatte medlemmer om blandt andet stress under lønforhandling.

Og det er måske ikke så mærkeligt. Det mener Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Som ung kender du ikke arbejdspladsen lige så godt, som de ældre.Og derfor kan det være en stresset situation, hvis du er usikker på dig selv. Og det vil yngre medarbejdere i højere grad være; de kender endnu ikke deres eget værd. De har ikke samme ballast til at tage det afslappet,« siger han.


En af dem, der har prøvet at stå i en stressende forhandlingssituation er 32-årige Søren Ryom Villadsen. Han er analytic service manager hos Eurofins, uddannet Cand. Scient. i Kemi ved Aarhus Universitet.

»Ens første lønforhandling er lidt at sammenligne med den første eksamen i 1.g. Man får uro i kroppen. Det er stressende. Man sætter sig selv på spidsen og ved, at det er nu, det gælder. Jeg havde aldrig stået i sådan en situation før. Jeg vidste ikke, hvad en lønforhandling indebar. Det er jo ikke sådan, at firmaet giver en introduktion,« siger Søren Ryom Villadsen.

Han fortæller desuden, at han under uddannelsen ikke havde været til kurser, der skulle forberede ham.

40 procent af de unge siger i undersøgelsen, at de er overvejende eller meget enige i, at lønforhandlingen stresser. For de ansatte over 35 ligger det tal på 29 procent. Men selvom de unge stresser mere, betyder det ikke, at de er dårligere til at presse pengeposen. 59 procent af de unge under 35 får lønstigning mod 61 procent af de ældre.

Jørgen Stamhus mener, at den fælles lønstigning er tegn på, at de unge bliver taget seriøst.

»For mig lyder det som om, at man i høj grad bedømmer ud fra det faglige niveau og præstationer. Om man er usikker eller ej, har måske ikke så meget at sige, når man skal forhandle. Men det er også vigtigt at påpege, at der ikke skrives noget om, hvor meget de to grupper stiger i løn hver især,« siger Jørgen Stamhus.

Lotte Spangsgaard er forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening. Hun forstår godt, at de unge bliver stressede op til deres første lønforhandlinger.

»Vi oplever, det er en prekær situation. De unge ved ikke, hvad de er værd, og de er i tvivl om, hvad de kan tillade sig at sige til lønforhandlinger,« siger hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Magisterforening gør tilstrækkeligt for at få de unge til at føle sig mindre stressede, siger Lotte Spangsgaard:

»Vi overvejer hele tiden, hvordan vi bedst når vores medlemmer. Her bliver vi nødt til at blive klogere på, hvad det er, de unge vil spørge og høre om, inden vi målretter vores kurser. Helt konkret får de færdiguddannede i dag mellem fire og otte mails om året, hvor vi tilbyder dem personlig rådgivning, hvis de har spørgsmål.«

Tidligere afholdt Dansk Magisterforening universitetskurser for de unge medlemmer, som var ved at blive kandidater. Kurserne skulle oplyse de unge om lønsystemerne på arbejdsmarkedet og ruste dem til lønforhandlingerne. De afholdes ikke i øjeblikket, fordi de unge efterspørger noget andet, men Lotte Spangsgaard fortæller, at de kan genoprettes, hvis behovet igen opstår.



Tilbage ved Søren Ryom Villadsen, der første gang forhandlede løn for fem år siden, bliver det nemmere med årene.

»Jeg talte med min kollega, som er en del ældre end jeg om emnet, og hun er overhovedet ikke nervøs længere. På sin vis synes jeg, det er meget naturligt, at man er nervøs første gang og jo mere erfaring, man får, jo nemmere bliver det,« siger han.