Unge sætter kurs mod lederansvar

Foto: Scanpix Danmark. Bylinefoto af Vibeke Skytte, portræt
Læs mere
Fold sammen

»Da jeg blev færdig på Copenhagen Business School og fik mit første fuldtidsarbejde, fandt jeg ud af, at jeg gerne vil være leder.« Sådan lød det i Berlingske lige før nytår fra den 26-årige Daniel Jacobsen. Og hvorfor vil den unge mand så gerne være leder? Det vil han, fortalte han i artiklen, fordi »man som leder skal få det bedste frem i folk« og »levere et bidrag, der er større end det, man kan levere på egen hånd«.

Daniel Jacobsen, der i Berlingske betegnede dét at få lederansvar som et privilegium, er ikke ene om i en ung alder målrettet at stile efter et lederjob. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne går hver femte i alderen 18 til 30 år rundt med ambitioner om at blive leder.

Helt præcis 19 procent af de adspurgte har »helt sikre« ambitioner om at blive leder på et tidspunkt. Andelen er på niveau med en tilsvarende undersøgelse, Lederne foretog i 2013. Dengang var det 20 procent af de unge, som svarede, at de gik rundt med lederambitioner. Halvdelen af de unge, 48 procent, svarer i den nye undersøgelse »ja, måske« til at have lederambitioner, mens 26 procent har besluttet sig for ikke at gå ledervejen. Også de tal flugter med tallene fra den tilsvarende undersøgelse fra 2013.

Jeg vil ikke forsøge at lægge skjul på, at jeg bliver rigtigt glad, når jeg læser om en 26-årig, der så klart går efter at påtage sig lederansvar – ikke mindst, når jeg læser om hans bevæggrunde. Og jeg bliver også glad, når jeg ser, at antallet både med målrettede ambitioner og overvejelser om et lederjob ligger på et højt og stabilt niveau.

Mange unge sporer sig allerede ved deres valg af studier ind på et fremtidigt ledelsesansvar, og undersøgelsen viser, at en del af de unge med lederambitioner i en tidlig alder opsøger ledelsesansvar ved for eksempel at gå ind i elevrådsarbejde, påtage sig træner- eller lederjob i den lokale idrætsforening eller tage fritidsjob med indbygget ansvar. For mange opstår lysten til ledelse således i en tidlig alder.

Ifølge den nye undersøgelse er der flere Daniel’er end Daniella’er med leder­ambitioner. Mens 14 procent af kvinderne mellem 18 og 30 år svarer, at de ønsker at blive leder på et tidspunkt, gælder det 25 procent af de unge mænd. Det kan godt overraske mig lidt, at kønsfordelingen fortsat tipper i den retning. De unges valg og karriereambitioner bliver formentlig til en vis grad præget af de rollemodeller, som de spejler sig i. Og her er virkeligheden, at der fortsat er en stor overvægt af mænd på især de øverste ledelsesniveauer at se op til. Så også derfor er bestræbelserne på at få endnu flere kvinder i topledelse særdeles vigtige. Hvis de unge kvindelige studerende og potentielle kommende (top)ledere evigt og altid kun ser mænd i medierne, når mikrofonen placeres foran en topleder, kommer de ambitiøse unge kvinder til at mangle rollemodeller.

Når man spørger de unge, hvorfor de gerne vil være ledere, peger mange på den gode løn, de store personlige og faglige udfordringer samt det ansvar, der følger med lederjobbet. Splitter man svarene op på køn, kan man se, at blandt mænd er løn topscorer, mens de unge kvinder især er draget af ansvar og personlige udfordringer.

Det glæder mig, at udfordringerne og ansvaret lokker, og jeg kan såmænd også godt forstå, at de unge gerne vil have et job med en god løn. Hvem vil ikke det? Men inden de falder i svime over udsigten til en høj løn, er det værd lige at minde om, at der også er noget, der hedder arbejdstid. Og med til historien om lederes generelt pæne løn hører det faktum, at ledere arbejder i mange timer. Nye tal fra Lederne viser således, at hver fjerde leder har en arbejdsuge på 45-49 timer, og næsten hver fjerde arbejder over 50 timer om ugen.

Så det er et bestemt et privilegium at være leder. Men det er også hårdt arbejde.