Unge i provinsen strømmer til håndværkerfaget

En undersøgelse fra Danske Gymnasier viser, at især unge i provinsen tager en erhvervsuddannelse, mens billedet i hovedstadsområdet er omvendt. Her føler langt flere sig tiltrukket af gymnasiet.

Foto: Steffen Ortmann

Der er store forskelle i unges valg af uddannelse fra kommune til kommune. Det viser flere kortlægninger ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge en analyse fra Danske Gymnasier er det i knap halvdelen af landets kommuner allerede mere end 25 procent af de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse to år efter, at de har forladt folkeskolen.

Regeringen har sat sig som mål, at mindst 25 procent på landsplan skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Det er især unge i provinsen, der tager en erhvervsuddannelse, mens unge i hovedstadsområdet føler sig langt flere sig tiltrukket af gymnasiet. Kun 2,6 procent af de unge i Gentofte Kommune har i år en erhvervsuddannelse som førsteprioritet efter folkeskolen, mens 35 procent i Morsø Kommune ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse.

Uddannelsesforskere mener, at forskellene viser, at det er meget svært at ændre unges valg af uddannelse, som politikere har forsøgt at gøre det med adgangskrav og en reform af erhvervsuddannelserne, da unges uddannelsesvalg primært handler om lokale traditioner, forældrenes uddannelse, kammeraternes valg, og hvilke uddannelser der er lige der, hvor man bor.

»Der er ikke noget at sige til, at få unge i København søger en erhvervsrettet uddannelse, når en stor del af industrivirksomhederne er flyttet ud af hovedstaden de seneste 30 år. Hvor skulle de unge kende håndværksfagene fra?« spørger professor og uddannelsesforsker på Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen til Jyllands-Posten.