Unge dropper kontanthjælp

Mange unge vil hellere undvære kontanthjælpen frem for at arbejde i nyttejob, viser flere jobcentres foreløbige erfaringer.

De unge vil hellere selv ud at finde et job, frem for at arbejde i nyttejob for deres kontanthjælp. Nyttejobbene blev vedtaget med kontanthjælpsreformen og fik hårde ord med på vejen af Enhedslisten der kaldte initiativet for uværdigti. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Truslen om at samle skrald eller klippe hæk har fået mange af landets unge til at fravælge kontanthjælpen.

Sådan lyder det fra flere af landets kommuner i en rundspørge som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget og som Berlingske efterfølgende har verificeret.

I Aarhus er omkring 40 procent af de unge, som har været visiteret til nyttejob siden årsskiftet, ikke længere i kontanthjælpssystemet. I Horsens er det godt en tredjedel af de ledige i nyttejob, der ikke længere modtager hjælp fra det offentlige. Tilsvarende vælger omkring to tredjedele af de unge i Odder at trække deres ansøgning om uddannelseshjælp tilbage, inden nyttejobbene overhovedet er gået i gang. Omtrent samme billede ses i København og på Frederiksberg, hvor 32 ud af de i alt 112 unge i målgruppen har droppet uddannelseshjælpen.

»Mange af de unge finder ud af, at de hellere selv vil finde beskæftigelse eller uddannelse fremfor at arbejde for en offentlig ydelse. Nu skal vi de kommende måneder se, hvor mange der ender med at starte i uddannelse,« siger afdelingschef Lise Hansen fra Frederiksberg Jobcenter, der blandt andet sætter de unge til at vedligeholde udstyr i kommunens børnehaver og inden længe skal i gang med parker og grønne områder.

»Det er vigtigt for os, at de unge kan se de gør nytte i jobbene,« siger hun.

Kommunernes Landsforening (KL) bekræfter, at færre unge nu søger om kontanthjælp.

»Vi hører fra mange kommuner, at reformen har haft en effekt på de unge, som jo er dem, der primært er i målgruppen. Vi forventer klart, at de endelige tal vil vise et fald i antallet af unge i systemet. Kravet om at arbejde 37 timer for en løn, der i realiteten svarer til et deltidsjob, får mange til at genoverveje, om det ikke bedre kan betale sig at få en uddannelse,« siger konsulent Brian Siggaard, der dog understreger, at ingen endnu ved præcist, hvad der sker med de unge, som ryger ud af systemet.

Mange af de unge, som alligevel vælge at blive i kontanthjælpssystemet, dukker imidlertid slet ikke op. I Odder skønner man fraværet til omkring 20 procent, mens det i Horsens er under halvdelen, der møder op.

»Så indleder vi en høring med henblik på at sanktionere den ledige. Mange af dem møder heller ikke op til høringen og så stopper udbetalingen,« siger Per Fjord, afdelingschef i Horsens Jobcenter.

I Skive Kommune, der i flere år har sat ledige til at arbejde for deres kontanthjælp, har man gjort sig samme erfaringer.

»Det er vigtigt at sige, at den gruppe, der ikke møder op, kun udgør omkring 20 procent af kontanthjælpsmodtagerne. Men vi bruger til gengæld 80 procent af vores tid på dem. De får bare en lægeerklæring og kommer så tilbage et par dage efter for at få genoptaget ydelserne. Det er lidt som en daglejer, vi skal bruge meget tid på at administrere,« siger jobcenterchef Lars Harder.

Arbejdsmarkedsøkonom i tænketanken Kraka, Kristian Jakobsen, er ikke overrasket over nyttejobbenes umiddelbare effekt.

»Motivationseffekten ved aktivering er allerede velkendt fra dagpengesystemet. Men for at vide om det reelt har virket, skal der være klarhed over, hvem i gruppen af kontanthjælpsmodtagerne, der har reageret på det. Hvis det er de stærkeste i gruppen, der alligevel ville have fundet et job eller startet på en uddannelse, er effekten ikke så stor. Her mangler vi at se mere præcise opgørelser,» siger han.

Nyttejobbene blev vedtaget med kontanthjælpsreformen og fik hårde ord med på vejen af Enhedslisten, der kaldte initiativet for uværdigt, mens fagbevægelsen frygtede, de ville udkonkurrere ordinære job. De fleste steder har kommunerne dog været i dialog med de lokale fagforeninger. Ifølge en prognose fra Beskæftigelsesministeriet sidste år vil nyttejobbene svare til 5.000 fuldtidsstillinger årligt.