Undgå at blive flået: Livsvigtig medicin flere hundrede procent dyrere

Medicin mod forhøjet blodtryk, astma, depression og demens stiger flere hundrede procent. Se her hvor meget priserne er steget. Du får desuden apotekerens gode råd, så du kan undgå at blive flået, når du køber medicin.

Medicin prisstigninger 2015 - 1
Foto: Morten Dueholm

Peter Leiberg Christensens blodtryksmedicin steg til det 17-dobbelte på blot ni måneder. Men tilfældet er langtfra enestående. BT kan fortælle, at mange lægemidlers pris er røget direkte på himmelflugt bare den seneste måned.

Eksempelvis måtte demente, som får udskrevet lægemidlet Rivastigmin Orion på recept, finde sig i at betale 2.055,6 kr. for 112 tabletter i begyndelsen af juli. Det er over 20 gange mere end blot 14 dage forinden. Gigtpatienter måtte betale 385,15 kr. for lægemidlet Celecoxib Stada i juni, hvor det steg til det tredobbelte på få dage.

Opret abonnement på PLUS og se den voldsomme prisstigning på livsvigtig medicin. Du får desuden apotekerens gode råd, så du undgår at blive flået, når du køber medicin.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Prisgalskab
  • Oversigt: Så meget er priserne steget
  • Apotekerforening:’Det er bagsiden af den frie prissætning’
  • Professor:’Markedslogik på godt og ondt’
  • 5 GODE RÅD: Sådan undgår du at blive flået
  • Derfor er der flere prisstigninger

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 


Peter Leiberg Christensens blodtryksmedicin steg til det 17-dobbelte på blot ni måneder. Men tilfældet er langtfra enestående.

BT kan fortælle, at mange lægemidlers pris er røget direkte på himmelflugt bare den seneste måned.

Eksempelvis måtte demente, som får udskrevet lægemidlet Rivastigmin Orion på recept, finde sig i at betale 2.055,6 kr. for 112 tabletter i begyndelsen af juli. Det er over 20 gange mere end blot 14 dage forinden. Gigtpatienter måtte betale 385,15 kr. for lægemidlet Celecoxib Stada i juni, hvor det steg til det tredobbelte på få dage.

Lettere at hæve priser

Apoteker Lars Walmar mener, at de stadig flere vanvittige prisstigninger skyldes en regelændring, som utilsigtet giver medicinalbranchen større spillerum til at hæve priserne end tidligere.

»Risikoen ved at lave ekstreme prisstigninger er langt mindre for dem med de nye regler,« forklarer Lars Walmar, som driver Hadsund og Mariager Apoteker og er stærkt kritisk overfor de nye regler.

Lars Walmar er apoteker og driver til daglig Hadsund og Mariager Apoteker. Han kan i dag dokumentere massive prisstigninger på lægemidler. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

I sommeren 2013 satte Sundhedsstyrelsen et loft over, hvor mange varer apotekerne må returnere til producenten, og dermed slap medicinalfirmaerne for at skulle udbetale store kompensationer til apotekerne for usolgte varer, som de hidtil havde gjort. Derfor ’tør’ de i dag hæve priserne i stigende grad, forklarer Lars Walmar, som har en fortid som prissætter i flere medicinalfirmaer, som producerede kopimedicin, og derfor har et indgående kendskab til branchen.

Så hvor der før regelændringen i gennemsnit var én prisstigning på over 500 procent hver 14. dag, er der i dag mellem fire og fem.

Det kan Lars Walmar bevise sort på hvidt. Lige siden de nye regler trådte i kraft, har han ført statistik over prisudviklingen på lægemidler. Og tendensen er tydelig: I dag laver medicinalindustiren flere dramatiske prisstigninger på medicin end før regel-ændringen.

’Voldsom merudgift’

Som følge af de nye regler kan apotekerne maksimalt returnere eller få kompensation for 30 pakninger af et lægemiddel hver 14. dag hos medicinalfirmaerne.

Det har ifølge Walmar haft to konsekvenser. For det første er der gået inflation i antallet af voldsomme prisstigninger på receptpligtig medicin, idet medicinalfirmaerne ikke længere risikerer at skulle kompensere for fald i priserne efterfølgende, eller at de får returneret store partier til den nye og højere pris i samme omfang som tidligere.

For det andet betaler medicinalindustrien nu kun 60 mio. kr. i kompensationer til apotekerne mod 120 mio. kr. i 2012.

Men idet loven garanterer apotekerne en fast årlig indtjening, ender regningen dels hos syge danskere, som er afhængige af at få deres medicin, og dels hos det offentlige.

»Det her har medført en voldsom merudgift for regioner og borgere. For når man begrænser muligheden for krediteringer, kan apotekerne kun finde pengene ved at hæve priserne. Det er penge, som ryger direkte fra borgerne igennem apotekssektoren og over til medicinalindustrien, uden at man får noget ekstra for dem,« forklarer Lars Walmar.

Maksimal indtjening

Apotekerne bliver således af myndighederne pålagt at sætte priserne ned, hvis deres overskud bliver større end det, der er fastsat i apotekerloven. Men Lars Walmar mener ikke, det er medicinalindustriens aggressive prissætning, men reglerne, den er gal med.

»De forsøger jo bare at tjene så mange penge som muligt inden for de givne regler. Derfor bør man tilpasse reglerne, så de ikke kan udnytte dem på samme måde, som det er tilfældet nu,« siger han.

Flere og flere danskere oplever derfor det samme som Peter Leiberg Christensen, når de går på apoteket. At prisen på deres medicin er steget til himmels på bare få dage. Hvor han i september sidste år skulle betale 68,80 kr. for blodtryksmedicinen Losartankalium/hydroclorthazid fra firmaet Krka, skal han i dag af med 1.248,10 kr.

Peter Leiberg Christensen kalder det ’bondefangeri’, at hans blodtryksmedicin er steget 1.714 pct. Han er ikke den eneste, der er offer for store prisstigninger - flere lægemidler er steget med over 500 pct. i pris. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere

»Skal man være rigtig grov, kan man sige, at det er bondefangeri,« sagde Peter Leiberg Christensen til BT 9. juli.

Med medicintilskud på 75 pct. ’slipper’ han med at betale godt 300 kr. for præparatet.

 

 

Apotekerforening:’Det er bagsiden af den frie prissætning’

Danmarks Apotekerforening synes generelt, at priserne på lægemidler er lave, men erkender, at der er enkelte tilfælde, hvor forbrugeren møder ekstreme prisstigninger som følge af manglende konkurrence blandt leverandørerne.

Det forklarer viceadministrerende direktør i Danmarks Apotekerforening Dan Rosenberg Asmussen til BT i et skriftligt svar.

’Generelt har vi et velfungerende prissystem i Danmark, hvor der hele tiden er hård konkurrence på prisen på lægemidler. Vi har generelt de næstlaveste priser i Europa på de lægemidler, hvor der er konkurrence.’

»Bagsiden af den frie prissætning er, at firmaerne er frie til at hæve prisen, når konkurrencen for et givent lægemiddel er svækket. Det sker dog langt oftere, at priserne bliver sat ned end op. Siden 2007 er priserne på de lægemidler, der sælges på apotekerne, faldet med en tredjedel,« siger han.

Danmarks Apotekerforening mener ikke på samme måde som Lars Walmar, at der er dokumentation for, at de nye regler om kreditering og returnering fra juni 2013 har ført til flere voldsomme prisstigninger på lægemidler.

»Vi støtter det af myndighederne indførte loft, fordi vi så det som en forudsætning for at opretholde apotekernes krediteringsadgang. Leverandørerne lagde op til en fuldstændig afskaffelse,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Hvordan har I det med, at apotekerne tjener markant færre penge på krediteringer fra medicinalindustrien end før og dermed må tjene pengene på en anden måde for at nå den indtjening, der er fastsat ved lov?

»Vi har ikke mulighed for at følge det præcise omfang af krediteringerne, men på baggrund af udsagn fra grossister og medlemmer har vi grund til at tro, at der er tale om et mærkbart fald efter regelændringen.«

»Faldende krediteringer vil alt andet lige føre til en forhøjelse af apotekernes vareforbrug. Men det er en lille effekt, og den er ikke er særskilt registreret i apotekernes regnskaber, som er styret af andre, mere dominerende faktorer som prisændringer og omsætningssammensætning,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

BT har forelagt kritikken for Sundhedsstyrelsen, som henviser til, at det er Sundhedsministeriet, der har lavet reglerne. Her har man pga. ferietid ikke haft mulighed for at kommentere stigningerne.

Professor:’Markedslogik på godt og ondt’

Stigende medicinpriser rammer de dårligst stillede. Førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Det mener apoteker Lars Walmar, som driver apoteker i Hadsund og Mariager, og som gennem i flere år har holdt øje med og dokumenteret ekstreme prisstigninger på den receptpligtige medicin, som bliver solgt på apotekerne.

Men det er det frie marked på godt og ondt, forklarer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»I mine ører lyder det fuldstændig vanvittigt, at almindelig blodtrykssænkende medicin kan stige så meget, men det er svært at undgå de absurde eksempler. Det er markedslogikken på godt og ondt. Man kan fortrøstningsfuldt sige, at markedsstyringen nok skal tage sig af det, fordi der i løbet af kort tid melder sig nogen, som sikkert kan udbyde til en lavere pris,« forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Hvis man står her og nu og skal have sin medicin, kan man jo ikke vente på, at priserne falder?

»Der er kun at sige, at ja, så er det et problem, men de ekstreme tilfælde er svære at undgå. Men faktisk reguleres apotekernes receptpligtige medicin ret klogt, fordi man benytter både kopipræparater, parallelimport og tilskudssystem, som er skruet fornuftigt sammen,« siger Kjeld Møller Pedersen.

 

Sådan undgår du at blive flået

Prisen på lægemidler er svær at gennemskue for dig som forbruger. Men med hjælp fra dit apotek kan du ofte finde alternativer til medicin, som pludselig er blevet flere hundrede procent dyrere.

»Det værste, man kan gøre, er bare at acceptere det. Vi kan ikke altid gøre noget, men som regel kan vi,« siger Lars Walmar, som driver Hadsund og Mariager Apoteker.

Apotekerne er forpligtet til at give dig det billigst mulige lægemiddel i den såkaldte substitutionsgruppe, som lægemidlet hører under. Lægemidler i en substitutionsgruppe har samme effekt.

Samme virkning

Men i en del tilfælde kan du få medicin med den samme effekt i en anden substitutionsgruppe, og så kan der være rigtig meget at spare. Eksempelvis kan Peter Leiberg Christensen og andre brugere af blodtryksmedicinen Losartankalium/hydroclorthiazid fra firmaet Krka spare mange penge på at købe et andet lægemiddel, som indeholder de samme aktive stoffer.

»Jeg kan give ham et næsten identisk produkt fra en anden fabrikant, som koster 171,50 kr.,« siger Lars Walmar.

Losartankalium/hydroclorthiazid koster til sammenligning 1.248,10 kr.

5 GODE RÅD: Sådan undgår du at blive flået

Lars Walmar er apoteker og driver til daglig Hadsund og Mariager Apoteker. Han kan i dag dokumentere massive prisstigninger på lægemidler. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Apoteker Lars Walmar forklarer her, hvordan du kan undgå at blive flået.

 

1. Tjek priserne på nettet. Du kan gå ind på www.medicinpriser.dk og lede efter priser på lægemidler, der indeholder samme stoffer som det, du tager. Det kræver dog både lidt tid og snilde, da det kan være svært at gennemskue, hvad der kan bruges af alternativer.

2. Andre mængder. Noget medicin bliver markant dyrere eller billigere, hvis du køber større eller mindre mængder. Eksempelvis koster 200 enheder af et astma-præparat fire gange så meget som 100 enheder.

3. Spørg på apoteket. Få de ansatte på apoteket til at undersøge, om der findes andre og billigere løsninger. Ofte kan de finde et billigere alternativ, som ligger i en anden varegruppe, men indeholder præcis de samme virksomme stoffer. Det kræver dog din læges accept.

4. To piller i stedet for én. I mange tilfælde kan du få den samme medicin markant billigere, hvis du splitter den op,

5. I en del tilfælde kan du spare penge på at vælge en anden type lægemiddel med samme effekt. Eksempelvis koster smeltetabletter ofte op til 10 gange mere end almindelige tabletter.

 

Derfor er der flere prisstigninger

Foto: Morten Dueholm.

Indtil juni 2013 var der nogle få apoteker, som spekulerede i prisstigninger på lægemidler. De købte store partier hjem - blot for at returnere dem til producenten, når prisen var steget.

Det kunne apotekerne score en kæmpe fortjeneste på, fordi medicinalindustrien ifølge loven var forpligtet til at tage varer retur til den gældende indkøbspris.

Ifølge apoteker og tidligere prissætter i medicinalindustrien Lars Walmar tjente de 10-12 apoteker mellem 20 og 25 mio. kr. om året på den fidus.

Faldt priserne, var medicinalindustrien derimod forpligtet til at udbetale krediteringer til de apoteker, der havde lægemidlet på lager. Dermed risikerede de apoteker, som spekulerede, ikke at sidde tilbage med et stort og ubrugeligt lager, hvis prisen faldt.

For at komme spekulationen til livs ændrede Sundhedsstyrelsen reglerne, så apotekerne nu kun kan få krediteret 30 pakninger af et lægemiddel hver 14. dag hos producenten. Men konsekvensen er ifølge Walmar, at medicinalindustrien er endnu mere skruppelløs med at hæve priserne voldsomt end før.

De risikerer nemlig ikke længere at skulle betale kompensationskrav i millionklassen, hvis priserne igen falder, eller at skulle betale for store partier medicin, som sendes retur som følge af prisstigninger.

Returnerer mindre

Apotekerne tjener ifølge Walmar ca. 60 mio. kr. mindre om året på at returnere lægemidler til medicinalindustrien end før regelændringen. Et tal, der bekræftes af kommunikationschefen for Danmarks klart største medicinalgrossist Nomeco, Merete Wagner Hoffmann. Hun har til Medwatch fortalt, at kompensationerne er blevet halveret.

Danmarks Apotekerforening skrev selv i et høringssvar i 2013, at der blev kompenseret for ca. 120 mio. kr. i 2012. Over for BT bekræfter de, at der har været tale om et ’mærkbart fald’.

Men idet apotekerne ifølge apotekerloven samlet set er garanteret et fast årligt overskud, skal de tjene de 60 mio. kr. andetsteds: På den receptpligtige medicin, som du køber på apoteket. En stor del af regningen ryger dog videre til det offentlige som følge af medicintilskuddet.

Ifølge Lars Walmar har regelændringen altså ført til, at medicinalindustrien tjener 60 mio. kr. mere om året, mens apotekerne som følge af loven tjener det samme.