Ugens vindere og tabere: Kan man stole på tallene – og ministeren?

Hver uge kårer erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Foto: Søren Bidstrup / Liselotte Sabroe / Mads Claus Rasmussen / Henning Bagger /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ugens vindere

Carlsberg Danmarks nye direktør Søren Brinck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Carlsbergs danske chef er sulten

Søren hvem? Igennem mange år var de forskellige chefer for Carlsberg Danmark højtprofilerede navne i dansk erhversliv. Nok sælger Carlsberg langt de fleste af sine pilsnere uden for dronningeriget, men med en monopollignende status i Danmark er det naturligt, at Carlsberg-chefen er ølkongen internt i Danmark.

Igennem nogle år nu har der dog været ro – ligefrem stilhed – omkring chefen i Danmark. Resultaterne har ofte skuffet. Måske Søren Brinck – for ham er det nu i toppen af Carlsberg Danmark – kan bryde igennem lydmuren og skabe sig en højere, offentlig profil. Det går nemlig igen rigtigt godt for Carlsberg Danmark.

Søren Brinck er forholdsvist ny i bryggeriet. Han kom til for knap halvandet år siden, og noget tyder på, at det er lykkedes for ham at hive i nogle af de rigtige haner. Ifølge ham selv er Carlsberg Danmark gået frem. Efter, som Brinck selv udtrykker det, nogle år, hvor Carlsberg Danmark måske har været for tilbagelænede og for selvtilfredse.

Dog er gossipperne er anelse nervøse for forretningsstrategien. Søren Brinck vil arbejde på at skabe mere sult i organisationen. Forhåbentligt glemmer han ikke tørsten.

Gregers Wedell-Wedellsborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Coop www.miklosszabo.com.

Nu kan Amazon bare komme an

Den nye chef for de stribede i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, gider åbenbart sætte sig hen i et hjørne og beklage sig over de store, stygge konkurrenter som amerikanske Amazon, der snart forventes at ville vælte ind over Danmark.

I stedet forsøger han at give den selvtillidsforladte Matas-kæde en revitalisering med de kræfter, Matas nu engang har på de indre linjer: nemlig medarbejderne og det, Matas kan udvikle selv på det digitale område. Hvis den enkelte medarbejder kan sælge lidt mere, og onlinesalget presses i vejret, jamen, så er der måske håb for, at Matas ikke for alvor sygner hen.

Det har faktisk givet bonus. Matas har landet et halvårsregnskab, som får pæne ord med på vejen. Gregers Wedell-Wedellsborg har således fået en rullestart i sit nye job i Matas. Og den tid, der er gået godt, kommer som bekendt ikke dårligt tilbage.

Blandt de store opgaver for Matas-bossen bliver nu at guide børsmarkedet på en måde, så der ikke opstår overraskelser.

PR-foto af Mads Clausen Fold sammen
Læs mere

Et sønderjysk navn, der forpligter

Pyha, navnet Mads Clausen forpligter. Danfoss-stifteren Mads Clausens barnebarn, der også hedder Mads Clausen, går i farfars fodspor og er selv ved at skabe sig en business, dog i en helt anden boldgade end den, industrikoncernen Danfoss spiller på.

Nemlig i selskabet MC2 Therapeutics, som er en del af familiekoncernen MC2 Holding. Her har Mads Clausen taget over efter sin far, Jørgen Mads Clausen. Mads Clausen-familien har sammen med en anden milliardærfamilie, nemlig Schrøder-familien fra Radiometer, ifølge dagbladet Børsen investeret omkring 500 mio. kr. i et nyt epokegørende psoriasismiddel, der om nogle år skal gøre Leo Pharma-koncernen rangen stridig.

Mads Clausen bor til dagligt i London. Han har været igennem Danfoss-familiens egen ledelsesskole og sidder som formand i MC2 Therapeutics. Det store spørgsmål fremover bliver om MC2 Therapeutics kan gå selv hele vejen frem til salgsklare produkter, eller der skal hives partnere med ind.

Ugens tabere

Bernd Griese Harboe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

Det bliver i familien

Familieskab er godt. Det er værd at dyrke og bruge familien – både privat og i arbejdslivet.

Men nogle gange kan det gå for vidt. For hvad gør man, hvis man er storaktionær i en virksomhed, men ikke ejer hele butikken? For så er der jo andre aktionærer at tage hensyn til. Andre aktionærer, som har et berettiget krav om, at de og deres interesser bliver fremmet.

Netop den diskussion er nu hed i Skælskør og omegn. Der ligger bryggeriet Harboe, og selv om de fleste vel ved, at det bryggeri er blevet stort med Bernd Griese i spidsen, ejer han altså ikke hele selskabet. Derfor vækker det kritik, at han nu har gjort det klart, at han ønsker datteren og svigersønnen som de næste i spidsen for selskabet.

Begge arbejder allerede i Harboe. Alligevel er der et stykke vej til topposterne – og deres kvalifikationer udfordres af kritikerne.
Det forstår jeg godt. For meget sammenblanding af forretning og følelser fører sjældent til noget godt. Det bør Bernd Griese tage med i sine overvejelser, før han gennemfører sine planer.

Jyske Bank-direktør Anders Dam. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker.

Smukke gyldne ord tæller ikke længere

Da Nykredit og topchef Michael Rasmussen for et par år siden røg ud i en gedigen shitstorm, stod en mand klar med fiskestangen.

For mens kunderne rasede over Nykredits mulige børsnotering og udsigten til højere bidragssatser, kastede Jyske Bank-direktør Anders Dam med det samme snøren ud efter nogle af de utilfredse Nykredit-kunder.

Dem lokkede Anders Dam til BRF Kredit, som Jyske Bank jo ejer, og han lovede gode betingelser og lave priser.

Det var budskaber, der var til at forstå. Og mon ikke Anders Dam vandt pænt med kunderne undervejs i shitstormen.

Nu er virkeligheden og meldingerne fra Anders Dam lidt mindre gyldne og lidt mindre givtige for kunderne. For mens BRF skal hedde Jysk Realkredit, fortæller Anders Dam samtidig, at priserne stiger. Han lover dog, at det kun gælder nogle kunder, men vi må vente og se.

Anders Dam taler godt for sin sag. Men lur mig, om ikke en del nye kunder – lokket til af bankdirektørens løfter – nu står vrede tilbage og ikke helt mener, at Dam holder sine løfter.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Kan man stole på tallene – og ministeren?

Uanset hvordan man forsøger at gradbøje ordet »ansvar«, er der i sidste ende altid kun én, man kan pege på.

Derfor peger denne uges store pil på skatteminister Karsten Lauritzen (V), som oplevede en uge, hvor hans organisation, Skat, igen fik lyset lige i øjnene.

For statsrevisorerne valgte jo at konkludere, at man ikke følte sig sikker på, at man kan stole på tallene i Skats del af statsregnskabet. Problemet er, siger statsrevisorerne, at man simpelthen ikke kan gennemskue, hvor stor en del af de udeståender, som Skat skal forsøge at hive hjem fra borgere og virksomheder, Skat rent faktisk kan ventes at hive hjem.
Det betyder altså, at man ikke ved, hvor mange penge staten har at gøre godt med. Og hvordan pokker opererer en stat, hvis man ikke er temmeligt sikker på indtægterne – i form af skat?

Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, og det er ministerens ansvar – og hans mange forgængeres.