Ugens op- og nedture i erhvervslivet

Danske Banks norske topchef Thomas Borgen fik sig en succesoplevelse i den forløbne uge med et flot halvårsregnskab. Imens ærgrer Peter Lybecker hos Nordea sig over Danske Banks enegang på mobilbetalingsområdet. Se ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Peter Lybecker, CEO i Nordeas Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

OPTURE:

Den flinke og dygtige nordmand

Slut med at sige nej til uønskede kundegrupper. Ja tak til alle, der kan bidrage til bundlinien og til at give Danske Bank en blidere profil. Det indgår tilsyneladende i den formular, der nu virker for den nye topchef, norske Thomas Borgen. I hvert fald lægger han navn til det bedste halvårsregnskab, som banken har præsteret siden 2008. Ikke mindre end 6,9 mia. kroner løb halvårs-resultatet op i, og det var nok til en opjustering og et kurshop torsdag på 4,6 pct.

Thomas Borgen er dog omhyggelig med at fremtræde ganske ydmyg, for han er helt klar over, at banken har lang vej igen, inden danskerne glemmer de tidligere topchefers stil, der gav storbanken en aura af hovmod og grådighed og foragt for ikke-lønsomme kunder. Aktionærerne formildes utvivlsomt af det flotte resultat, for sandt er det jo, at money talks. Og topchefen for Danske Bank drømmer om at gøre det endnu bedre. Han er så småt ved at genoplive drømmen om en egenkapital-forrentning på 12 pct., så Danske Bank igen kan rykke op i de nordiske bankers superliga.


Henter guld på aktiemarkedet

I år har PFA Pension scoret endnu en rekord på afkast. Ja, faktisk er det gået så godt, at selskabet i første halvår har fået et samlet investeringsafkast på 23 milliarder kroner – over fire milliarder mere end den hidtidige rekord. Så er killer-spørgsmålet jo, hvem der skal have ros for dette flotte resultat. Som bekendt har en succes mange fædre, men valget falder på koncernchef Henrik Heideby, da topchefer jo generelt får en vis legemsdel på komedie, uanset om solen skinner på selskabet, eller regnen truer med at sætte det under vand. Det kunne også have været direktør Jesper Langmack, der havde tronet her i vinderspalten, da han er hovedansvarlig for PFAs investeringer i aktier og dermed en af hovedarkitekterne bag pensionsselskabets rekordafkast.

Langmack har investeret i aktier, siden han var dreng, og ånder og lever nærmest for aktier. Han forklarer successen med, at PFA har en meget enkel struktur, hvor danske aktier, udenlandske aktier og obligationer et samlet under én chef, så det er muligt at reagere hurtigt. Topchefen Henrik Heideby glæder sig over medvinden på aktiemarkedet og skynder sig at at betone, at det er en helt unik og meget sjælden situation.


Han skal give novo nordisk bank

Måske er det lige tidligt nok at betegne Philip Just Larsen som vinder, men han har i hvert fald vundet en kæmpestor udfordring i og med, at han som global direktør for diabetesforskning i Sanofi har fået til opgave at banke den danske diabetes-gigant Novo Nordisk i forretningsmæssig forstand. Den 52-årige læge bruger nye og utraditionelle metoder til at gå efter målet – en kur mod diabetes. I stedet for at have ansat en større stab af egne forskere, så har Sanofi skåret antallet ned til omkring det halve og bruger i stedet langt flere kræfter på at samarbejde med forsknings-institutioner og biotekvirksomheder. Philip Just Larsen har også hyret nye medarbejdere med alternative kompetencer.

De sædvanlige profiler med baggrund inden for kemi, farmakologi og lægevidenskab suppleres eksempelvis med folk, der har erfaring med at sælge forbrugsvarer, fordi de har en bedre forståelse for, hvordan markeder kan bevæge sig i uforudsete retninger. Selv har Philip Just Larsen en stribe forskellige job og perioder i udlandet, bl.a. i Indianapolis i USA, som ballast. Et stærkt netværk er også en styrke, han får brug for, når han nu er sat til at vinde over Novo.

NEDTURE:

Samfundsbevidst bankmand

Er Nordeas Peter Lybecker bare ærgerlig over, at det ikke er ham og hans bank, som fandt på MobilePay? Eller er Nordea-direktøren oprigtigt ærgerlig over, at det ikke lykkedes banksektoren at blive enige om et fælles system for betaling med mobiltelefoner? Danske Bank er gået enegang med systemet MobilePay, mens resten af sektoren har samlet sig om systemet Swipp. Og Peter L ybecker siger, at han »er sikker på, at den samlede volumen i det her havde været væsentligt større i samfundet, hvis vi havde lavet en sektorløsning«.

Det er jo dejligt med bankfolk, der bekymrer sig på samfundets vegne, og Lybeckers bekymring kan godt være ægte. Som tidligere Nets-formand har han været stærkt engageret i mange af branchens fælles infrastrukturløsninger, ikke mindst Dankortet. Måske havde Peter Lybecker taget Danske Banks enegang mere afslappet, hvis Swipp havde været en succes. Men det er det ikke; MobilePay er lettere at bruge og har fire gange så mange brugere. Men uanset grunden til Lybeckers bekymring, så har vi alle fået et varsel om, hvad der venter os, når bankernes nuværende samarbejdsaftale om Dankortet udløber i 2020.


Mareridtet i Detroit

Mary Barra har ikke haft en nem tid, siden hun i januar tiltrådte som koncernchef for General Motors. Koncernen, som er USAs største bilproducent, har været ramt af en bølge af fejl, som er uden sidestykke i bilindustriens historie. Barra havde ikke siddet en måned på posten, før man måtte tilbagekalde biler; der var en fejl på tændingslåsen, så den pludselig kunne finde på at slukke for motor og al elektronik under kørslen, og fejlen havde allerede været årsag til adskillige dødsulykker. Mareridtet fortsatte og fortsatte og fortsatte med nye typer fejl – defekte blinklys, lækkende olieslanger og løse sæder.

I denne uge kaldte man biler tilbage på grund af fejl på servostyringen. Siden nytår har GM måttet tilbagekalde 30 millioner biler til reparationer. Det er et helt uhørt højt tal. Det svarer til rundt regnet tre gange VWs samlede årsproduktion. Omkostningerne bliver tilsvarende høje, foreløbigt 2,5 milliarder dollar, og måske kommer der også en bøde for ikke hurtigt nok at have fortalt forbrugere og myndigheder om de farlige fejl. Fejlene er ikke Mary Barras skyld; de er fra før hendes tid. Men regningen ligger på hendes bord.


I kamp mod uret

Det sidste ord i overskriften kan såmænd udtales både med stød og uden stød, for Dansk Aktionærforening og dens direktør, Jens Møller Nielsen, er oppe mod både en deadline og en oplevet uretfærdighed i sin kamp for de små Pandora-aktionærer. Aktionærerne har en uge til at samle penge til at anlægge en erstatningssag mod smykkefirmaet; lørdag udløber forældelsesfristen.

Sagen handler om de kraftige kursfald, som Pandora-aktien kom ud for i 2011, fordi selskabet pludselig nedjusterede sine vækstforventninger fra 30 procent til nul procent; aktionærerne mener, at Pandora kunne have fortalt om sagen tidligere. Det mener Bagmandspolitiet også, og derfor har det rejst en straffesag mod Pandora, men sagen kommer først for retten til efteråret. Og nu skal aktionærerne altså samle penge til et søgsmål, hvis udfald står og falder med en straffesag, der ikke engang er begyndt endnu. Dansk Aktionærforening er ikke velhavende, og der er i øvrigt 150 børsnoterede selskaber i Danmark. Så Jens Møller Nielsen mener ikke, han kan forsvare at bruge kontingentpenge på at hjælpe Pandora-aktionærerne.