Ugens opture

Velkommen på vinderlisten

Det er ikke længe side, at vi på gossipredaktionen satte negativt lys på Thomas Hofman-Bang, der måtte forlade NKT og hvor det bag de fine diplomatiske forklaringer lignede, at der gemte sig en egentlig fyreseddel. Nå, nok om det. For nu har samme Hofman-Bang sørme manøvreret sig i så tilpas en gunstig situation, at han slet ikke er til at komme udenom på vor vinderliste. For Hofman-Bang har jo ikke alene fået den rigtigt interessante opgave at skabe et »nyt« KPMG, efter selskabet blev flået fra hinanden, da en stribe partnere valgte at ville forlade selskabet.

Som man kan læse på taberlisten, hvor Hofman-Bangs forgænger som topchef i KPMG, Jesper Kofoed, har fået solid plads, så er det lykkedes Hofman-Bang at »score« A.P. Møller - Mærsk som fortsat kunde i det »nye« KPMG. Det er en vigtig skalp – måske afgørende – for, at KPMG skal blive en ny succes. Det giver garanteret mange nye kunder i butikken. Det gør det lettere at fange nye interessante ansatte og partnere, og det giver medvind i kampen mod de frafaldne, som ellers har været så selvtillidsfulde.

Nets-formand: Vinder eller taber?

Vi har været i splid med os selv på redaktionen i denne uge. For var det smart, at Peter Lybecker endelig trådte frem og satte ord på processen bag det forestående salg af Nets tidligere på ugen? Eller var det dumt, fordi han på den måde åbner en flanke, hvor han vil få vanskeligt ved ikke igen at skulle ud og svare for sig?

Bundlinjen herfra er, at Peter Lybecker er en vinder, fordi han endelig træder ud af skyggen og sætter ord på situationen – og nogle af sine tanker om forløbet. Og ja, det åbner en flanke, men herfra lyder altid (næsten, i hvert fald) en opfordring til, at topchefer står på mål for deres virksomhed og holdninger og tager diskussionerne offentligt.

En sag som Nets er anderledes end DONG, men følger altså i kølvandet på den ophedede offentlige DONG-diskussion. Det burde Peter Lybecker have taget bestik af langt tidligere og derfor være trådt frem. Det ville have sparet ham for den sene og halvkvædede reaktion – men point for forsøget, som altså sender ham ind på vinderlisten.

Hånden på kogepladen

Han er ikke bange af sig, den gode Christian Dyvig. Manden, der har fået tilnavnet som »kapitalfondskonge«, tør hvor andre tøver, når det gælder om at finde tegnedrengen op af lommen og investere egne millioner i virksomheder. Det er senest eksemplificeret med hans køb af aktiemajoriteten i den fynske legepladsproducent Kompan, hvor Dyvig med et fremtidigt ejerskab af 57 pct. af aktierne vil kunne mærke på egen krop, om virksomheden får succes eller ej. Det er en modig tilgang og en tilgang der er nødvendig og som vi gerne så mere af i dansk erhvervsliv.

For er det ikke som om, at der passes vel rigeligt på pengene blandt de folk, der har ressourcerne til at gøre en forskel i erhvervslivet? Dem, der ville kunne være med til at sparke gang i virksomheder og måske endda vækst set i en bredere forstand? Med købet gør Christian Dyvig i hvert fald sit, og det er kun at håbe, at ambitionen om at vokse voldsomt i både USA og Asien vil gøre, at Kompan mere end når sine mål og Dyvig så kan hente hjem på gyngerne, hvad han måtte miste andre steder på karrusellerne.

Ugens nedture

Lyseblåt øje

Charme, selvtillid og lækkert hår. Det har lidt været billedet, som offentligheden har fået af de 48 KPMG-partnere, som sidst i 2013 valgte at hoppe fra deres egen virksomhed og træde ind i konkurrenten E&Ys virksomhed. De frafaldne, med førstemand Jesper Kofoed i spidsen, har udstrålet selvtillid og fuldt styr på situationen, som ellers nok kunne give anledning til både kritik af deres optræden og tvivl hos deres kunder i en branche, hvor intet er vigtigere end tilliden mellem revisor og kunde. Jesper Kofoed har været ude og sige, at der var godt styr på arbejdet med at fastholde kontakten til og kontrakterne med kunderne, men helt så enkel er virkeligheden tydeligvis ikke for de frafaldne og Jesper Kofoed. For med A.P. Møller - Mærsks besked om, at de ikke følger de snart tidligere KPMG-partnere over i EY, men tværtimod vælger at blive som kunde i det »nye« KPMG, får Jesper Kofoed og co. et hårdt og velanbragt los bagi, som nok skal give dønninger. For hvad Mærsk gør, kan andre let finde på at efterligne. Det ligner et velovervejet valg fra Mærsks side, hvor man helt sikkert har været skuffet over de overløbne revisorers skifte og nu reagerer på en måde, der giver lyseblå mærker.

En ynk for ØK

Det har ikke været meget man har hørt til ØK de seneste år. Efter salget af forretningen med børneernæring for år tilbage, har ØK blot været en skygge af gamle dages storhed, hvor rederi, handel og produktion i mange år gjorde virksomheden til skandinaviens største. Så bestyrelsesformand Henning Kruse offentliggjorde, at man nu sælger det sidste store forretningsområde, kødproduktion i Sydamerika, vakte det opsigt – ligesom prisen på beskedne 390 mio. kr. blev diskuteret. Rigtig diskussion opstod dog først, da ØK efterfølgende måtte nedjustere med halvanden milliard kroner – en nedjustering som sætter alvorlige spørgsmålstegn ved måden, ØK hidtil har prissat sine besiddelser på. For nok har det været svært at sætte værdi på en virksomhed i Venezuela, som ikke har kunnet hive overskud ud af landet de seneste år. Men det faktum burde vel have været afspejlet i den regnskabsmæssige prissætning på en måde, så aktionærerne selv kunne vurdere, om prisen på en ØK-aktie var den rigtige. Det ser ikke kønt ud og giver skrammer til Kruse Petersen og et ØK, som nu er så langt fra gammel storhed, som man kan være og alene har en asiatisk flytteforretning tilbage i porteføljen – så længe det varer.

Mens vi venter på Moberg-effekten

Den, der ler sidst, ler bedst. Mon ikke Jens Moberg, bestyrelsesformand og fungerende CEO for den store midtjyske pumpekoncern Grundfos, håber, det bliver tilfældet, når »boet« efter hans tid i Grundfos på et tidspunkt skal gøres op. For her og nu er det svært at finde de rigtigt positive ord frem, når man ser på udviklingen i den familie-kontrollerede koncern.

Det netop offentliggjorte regnskab viser faldende overskud for tredje år i træk. Den faldende indtjening kommer trods stigende omsætning, som man altså ikke har formået at profitere af. Værre er dog, at man fortsat står uden CEO i virksomheden, efter Jens Moberg fyrede den tidligere topchef, Carsten Bjerg, sidste år. Den situation er ikke sund for nogen virksomhed og slet ikke for en virksomhed, som kæmper med faldende indtjening. Desværre trækker en nyudnævnelse fortsat ud, og det giver anledning til mange rygter, bl.a. om et internt tovtrækkeri, hvor familien bag virksomheden, med Niels Due Jensen i spidsen, kunne tænkes at ville køre sønnen Poul Due Jensen i stilling til topposten.