Ugens op- og nedture: Eldrups perfekte timing

Berlingskes erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen kårer denne uges op- og nedture i det danske erhvervsliv.

(ARKIV sep. 2017) Merete Eldrup, administrerende direktør for TV2/Danmark. TV2's direktør, Merete Eldrup, stopper for at hellige sig bestyrelsesarbejde. Det oplyser TV2. Det skriver Ritzau, tirsdag den 29. januar 2019.. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Ugens vindere

 

Lidt hakkekød. Et par tomater. Der skal mere til at blive superkok

epa07329262 Chef Kenneth Toft-Hansen from Denmark prepares a dish during the first day competition of the two-day world final of the Bocuse d'Or contest at the Sirha International Hotel Catering and Food trade Exhibition, in Lyon, France, 29 January 2019. EPA/ALEX MARTIN Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex MARTIN.

Indrømmet. Ingen af ovennævnte ingredienser var vist på menuen, da Danmark fik en ny superkok forleden.

Kenneth Toft-Hansen hedder han. Og selv om han længe har været undervejs i branchen og allerede er køkkenchef på det ellers nedbrændte Svinkløv Badehotel, så betyder årets guldmedalje i kokkekonkurrencen Bocuse d’Or, at han med et slag ryger langt op i den danske superelite for kokke.

Og hvad har mad og kokke så med dansk erhvervsliv at gøre?
Tjo, hvis man ser på, hvordan kokke på f.eks. Noma og Geranium har sat barren højt og fået placeret Danmark som et centralt rejsemål for alverdens gastronomielskere, så har man en del af svaret.

Og ser man på, hvordan udelivet vokser hastigt frem i de store danske byer, og hvor restaurantkæder med god kvalitet på tallerkenerne drøner afsted, så har man en del af svaret.

Kokke er simpelthen blevet dygtige forretningsmænd og har i løbet af de seneste år skabt en helt ny branche i Danmark.

Læg dertil, at det kræver ledelse i topklasse at styre en guldmedalje i Bocuse d’Or hjem – og i øvrigt skabe overskud på badehotellet. Så kokkene er også superstjerner uden for køkkenet.

 

Vi kan ikke komme uden om den gode Poulsen

Henrik Poulsen SH Årets Dansker. Henrik Poulsen, administrerende direktør for Ørsted. Til avis henvisning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Poulsen SH Thomas Lekfeld.

Han har jo været med på listen nogle gange, den gode Ørsted-direktør, Henrik Poulsen.

De fleste gange som en af ugens vindere – enkelte gange med et minus foran. Så han er bestemt en af de danske topchefer, som vi holder øje med – bare så han selv ved det.

Og med denne uges fremlæggelse af et glimrende regnskab – uforståeligt nok endda afleveret dagen før det skulle have været offentliggjort – kan vi ikke komme uden om Poulsen som en af ugens vindere.

For regnskabet viser, at Ørsted er trimmet, klar til en stadig hårdere konkurrence, og at Poulsen har styr på retning og økonomi. På flere måder kan man sige, at man nærmest sprudler og virkelig beviser, at Ørsteds grønne satsning har vist sig at være en guldrandet én af slagsen.

Selv ikke det måske – måske ikke – fejlslagne salg af Radius slår skår i glæden. Henrik Poulsen selv bruger regnskabet til at slå fast, at han stadig vil forsøge at sælge Radius. Det spændende bliver så, om politikerne vil sige ja? Om de kan acceptere køberen? Og om Poulsen dermed kan hive et betydeligt antal milliarder ned i kassen, så Ørsted kan holde farten på den grønne bølge, som selskabet repræsenterer.

Eldrups perfekte timing

(ARKIV sep. 2017) Merete Eldrup, administrerende direktør for TV2/Danmark. TV2's direktør, Merete Eldrup, stopper for at hellige sig bestyrelsesarbejde. Det oplyser TV2. Det skriver Ritzau, tirsdag den 29. januar 2019.. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

11. år som øverste TV 2-direktør lakker mod enden for Merete Eldrup.

Nogle skælder hende ud for at have holdt sig alt for meget under radaren. Andre har ment, at hun manglede profil. Tja, tænker vi her på gossip-redaktionen. For skulle vi ikke bare lade fakta tale for hendes 11 år i spidsen?

For da hun kom til TV 2, var det en butik i kaos, hun overtog. Økonomisk efter forgængerens vilde ridt. I forhold til retning og prioritering for station og journalistik. Og i forhold til at ramme, hvad kunderne ønskede – på den bare lidt længere bane.

Nu forlader hun TV-stationen i økonomisk superform. Stationen er skåret dybere ind til kernen. Man har fanget streaming-publikummet, og ja, der gemmer sig stadig en potentiel statsstøtteregning, men den svæver stadig lidt uhåndterbar rundt derude.

Så Merete Eldrup har alle muligheder for at gøre karriere som bestyrelseskvinde. Og blive en succesfuld én af slagsen. For med ovenstående sejre i bagagen vil virksomhederne stå i kø, og virksomhedsnavnene skal nok blive af den interessante slags.

 

Ugens tabere:

 

Fruergaard i amerikansk skruestik

Portræt af Lars Fruergaard Jørgensen, koncernchef i Novo Nordisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Verden er uretfærdig. Måske også Novo Nordisk-topchefen, Lars Fruergaard Jørgensen, i sit baglokale bander og svovler over sit lod i en uretfærdig verden.

Fruergaard og co. er røget ind i en svær, etisk og meget følsom klemme i USA, som nu også har fået de amerikanske politikere på banen. Voldsomme prisstigninger på diabetesmedicin for fattige amerikanere har presset Novo Nordisk, og i øvrigt også de to andre store producenter, i defensiven. Med beskyldninger om grådighed – og det der er værre.

Medicinpriser i USA er en videnskab for sig, og i en årrække – det var dengang, forgængeren Lars Rebien turnerede med »you ain't seen nothing yet«-hymnen – skubbede Novo priserne længere og længere op. Via de særlige indkøbsforeninger i USA og til glæde for Novos aktionærer.

Nu er det så igen blevet hverdag, og det er den hverdag, Fruergaard er rendt ind i. I værste fald med et voldsomt pres på profitten i USA.

USA står for mere end halvdelen af Novo Nordisks forretning. Succes for Fruergaard står og falder med USA.

 

Jakob Riis med langsom udrykning

Falck er i krise, og den nye topchef, Jakob Riis, stiller op til første interview ifm. virksomhedens halvårsregnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Også Falcks Jakob Riis kan tilslutte sig køen af topchefer, som har ramt uretfærdighedsmuren. Riis arvede den kulørte Bios-skandale fra sin forgænger Allan Søgaard Larsen, men det er Riis' fordømte opgave at få lukket den sag. Og bom-bom-bom, det halter lidt.

Den nuværende Falck-topchef har flere gange undskyldt for Falcks skandaleopførsel, da Bios via mafiametoder blev presset ud af markedet. Riis har derfor måttet igennem en gigaoprydning. Så vidt, så godt. Nu er konkurrencemyndighederne kommet med en glasklar afgørelse; Falck har misbrugt sin stilling.

Så skulle man tro, at Jakob Riis lod den sag slutte der. Men nej, nederlaget er sendt videre til Konkurrenceankenævnet. Hvorfor? Fordi Falck frygter for en række erstatningssager.

Pyha, hvorfor ikke se at få lukket denne sag, også selv om det måtte koste et stort antal millioner. Det ligner ikke just en vindersag for Falck, hvis eller når endnu mere smuds måtte blive bragt frem til offentligheden.

 

Vestager versus Hagemann Snabe

A.P. Møller - Mærsk holdt tirsdag den 28. marts 2017 generalforsamling i Bella Center i København. Her er det Jim Hagemann Snabe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

EU-kommissær Margrethe Vestager har bragt en planlagt tysk-fransk fusion til standsning. Den tyske industrigigant Siemens har planer om at fusionere det franske Alstom-selskab ind i Siemens' togdivision og dermed opnå en omsætning i størrelsesordenen 115 mia. kroner.

Allerøverst oppe i Siemens-hierarkiet finder vi danske Jim Hagemann Snabe som bestyrelsesformand. En post, han i øvrigt også besidder i A.P. Møller - Mærsk.

Siemens-folket mener, at de har behov for mere muskelkraft for at konkurrere med verdens største på området, det statsejede kinesiske selskab CRRC. Vestager derimod mener, at fusionen kolliderer med EUs konkurrenceretsregler, og derfor tyder alt på, at den fusion falder i næste uge.

Snabe har foreløbig ikke ytret sig i denne sag. Det har til gengæld hans topchef Joe Kaeser, som – for nu at bruge en frase – raser mod Vestagers beslutning og beskylder hende for at være en »bagudskuende teknokrat«, der gør alt forkert for EU.