Ugens nye job

Med bl.a. Mark Jensen, ny chef for Carlsberg Sverige.

Mark Jensen, Carlsberg Sverige. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISS
Lisa Thorsted, 42 år, er tiltrådt som CFO i ISS og medlem af ledelsen for region Eastern Europe. Hun kommer fra SAS, hvor hun senest har været chef for commercial planning og medlem af direktionen for SAS Danmark.

Carlsberg
Mark Jensen,er udpeget som ny CEO for Carlsberg Sweden. Han kommer fra en post som vice president for forretningsudvikling i Nordeuropa og har tidligere været ansvarlig for Kronenbourg-bryggeriets integration ind i Carlsberg. Inden Carlsberg har han bl.a. været CEO for Netto i Sverige.

LG-koncernen
Kristian Hundebøll, 44 år, er udnævnt til viceadministrerende direktør for DLG-koncernen. Han har været medlem af DLG’s direktion siden 2003. Desuden indtræder Torben Harring, 38 år, i koncerndirektionen. Han har siden 2008 været direktør for DLG’s konsumaktiviteter, Agrova Food.

Coloplast
Gitte Hesselholt, er ansat som vice president for corporate development and strategy i Coloplast. Hun kommer fra en post som vice president, business development i Carlsberg med ansvar for Vesteuropa og Norden og har tidligere været konsulent hos McKinsey & Co.

Jøp, Ove & Myrthu
Mikael Baden,indtræder fra 1. maj som ny partner og administrerende direktør for Jøp, Ove & Myrthu efter Lars Bo Kirk, der fra oktober tager på en verdensomsejling. Mikael Baden kom til kommunikationsvirksomheden for tre år siden fra en stilling som journalist på Berlingske Nyhedsmagasin.

Boehringer Ingelheim
Jens Kjær, er tiltrådt som ny administrerende direktør for Boehringer Ingelheim i Danmark. Han er oprindeligt dyrlæge og har været direktør for Boehringer Ingelheims nordiske Animal Health aktiviteter. Et job, han fortsat skal varetage.

Philips Danmark
Morten Felding, er udnævnt til vice president i Philips-koncernen. Han er administrerende direktør i Philips Danmark og CEO for Philips Lighting Nordic.

Nobia
Morten Falkenberg, 51 år, tiltræder senest 15. oktober som ny CEO i Nobia. Han kommer fra Electrolux, hvor han har været executive vice president i fire år. Tidligere har han arbejdet hos Carlsberg, TDC og Coca-Cola. Han afløser Preben Bager, der har valgt at fratræde.

Rambøll
Thomas Rand, er tiltrådt som administrerende direktør for en ny global forretningsenhed for energi i Rambøll. Han har været ansat i Rambøll siden 1978.

Thomas Cook Airlines Scandinavia
Carsten Schiøler, 47 år, tiltræder 1. juni som økonomidirektør i Thomas Cook Airlines Scandinavia. Han har været regnskabschef siden 2001 og afløser Torben Østergaard, der bliver administrerende direktør.

Forca
Michael Knie-Andersen, 38 år, tiltræder 17. maj som forretningsudviklingsdirektør i Forca. Han har været medlem af den øverste ledelsesgruppe i Nykredit Forsikring og har tidligere været ansat i Codan/Trygg Hansa i både Danmark og Norge.

Medotech
Thomas Sandholdt, 37 år, tiltræder 1. juni som ny administrerende direktør i Medotech. Han kommer fra den svenske Trelleborg-koncern og har tidligere arbejdet med salg i Ambu. Han afløser Troels Bierman Mortensen.

Dansk Erhverv
John Veje, 36 år, tiltræder 1. juni som kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv. Han kommer fra en stilling som pressechef og stedfortrædende kommunikationschef i Post Danmark. Tidligere har han været bl.a. været journalist i Danske Bank og presseansvarlig i Dansk Handel & Service.

Canal Digital Danmark
Søren Rinnov Østergaard, 37 år, er udnævnt til marketingdirektør i Canal Digital Danmark. Desuden er Jes Badstue Pedersen, 35 år, udnævnt til CRM direktør, Christina Feldborg Rüsz, 43 år, er udnævnt til salgsdirektør, Catja Middelboe Andersen, 40 år, er udnævnt til kommunikationsdirektør, og Klaus Søe Rylov, 31 år, er udnævnt til customer retention direktør.

Aastra Danmark
Laurits Bach Sørensen, 33 år, er tiltrådt som administrerende direktør for Aastra Denmark. Han har de seneste fem år været salgschef for HP’s enterprise netværksforretning i Europa, Mellemøsten og Afrika.

NNIT
Brit Kannegaard Johannessen, 36 år, er tiltrådt som corporate vice president HR & Communications i NNIT. Hun kommer fra en stilling som HR lead Denmark and nordic recruiting director i Accenture og har tidligere arbejdet i Nuance Group og Dansk Industri.

Copenship
Claus Finderup Grove, er ansat som CFO i Copenship. Han kommer senest fra et job som CFO for Netop Solutions. Tidligere har han arbejdet for Clipper og A.P. Møller - Mærsk.

Accenture
Matteo Bortesi, 43 år, er ansat som senior director hos Accenture, hvor han bliver network practice-ansvarlig for Accenture i Norden. Han har været hos Accenture siden 1998 i bl.a. Frankrig og Asien og har forinden arbejdet hos Siemens Communications og Vodafone.

A.P. Møller – Mærsk
Susanne Thorskov Hansen, 31 år, er udnævnt til senior general manager i A.P. Møller - Mærsk. Hun blev ansat i rederiet i 2001 som MISE trainee og er i dag ansvarlig for process excellence i Maersk Line IT.

TV 2 Sport
Jesper Andersson, 35 år, tiltræder senest 1. august i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør hos TV 2 Sport. Han kommer fra Mediaedge:cia, hvor han de seneste to år har været managing partner og trading director.

IP teams
Claus Løfberg Jørgensen, 43 år, tiltræder 1. maj som administrerende direktør i konsulenthuset IP teams. Han har de senere år arbejdet som både selvstændig konsulent samt som konsulent i IPTeams. Inden da var han nordisk direktør i Gouda Rejseforsikring.

PrimeTime Kommunikation
Tine Aurvig-Huggenberger, er udnævnt til chef for PrimeTime Kommunikations public affairs-afdeling. Hun er Master of Public Administration fra CBS og har været næstformand for LO. Derudover er Thomas Juul-Dam ansat som analysechef. Han kommer fra Radius Kommunikation, hvor han var seniorkonsulent.

Clash-Media
Troels Mark Meyer, er udnævnt til director of Northern Europe hos Clash Media. Han har hidtil haft titlen nordic director.

Eltel Networks
Carlo Lazar, 38 år, er udnævnt til divisionsdirektør for Facility Services, Øst, i Eltel Networks. Han kom til Eltel Networks i december 2009 som key account manager.

Det Norske Veritas
Marie Mynster Mardahl, er udnævnt til regional HR manager for DNV i region Danmark, Sverige og Polen samt for forretningsområdet Cleaner Energy for Europa og Nordafrika. Hun kommer fra en stilling som HR manager i DNV Danmark.

Rezidor
Anette Ravn Jensen, er udnævnt til global sales director for Rezidor i Skandinavien. Hun har arbejdet i Rezidor-koncernen i fem år og kommer fra en stilling som nordisk director of revenue development.

DONG Energy
Christopher Moyell Juul, 38 år, er tiltrådt som ny strategichef i DONG Energy’s forretningsområde sales and distribution. De seneste ni år har han arbejdet i Celerant Consulting.