Ugens nedture: Bankdirektør i unåde og formand i vildrede

Journalist Birgitte Erhardtsen og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen kårer denne uges nedture i det danske erhvervsliv.

Thomas Borgen, Ole Andersen og Brian Mikkelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Asger Ladefoged og Maria Albrechtsen Mortensen

Her bestyrelsesformand Ole Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Bankformand i vildrede

Den konservative gossip-redaktion har disruptet det mangeårige og glasklare koncept på fredagens bagside med tre vindere og tre tabere. I denne uge har vi hele seks tabere. Ikke sandt, det er ikke til at komme uden om hovedpersonerne i Danske Bank-historien.

Øverst oppe i det hierarki finder vi bestyrelsesformanden, Ole Andersen. En hård og cool type, normalt med klarhed i stemmen, skarp i timingen – en løsningernes mand. Men noget er gået helt galt.

Og ja, hvidvaskskandalen fra Estland er pinedød en svær sag at lande. Men eftersom det er banken selv, der har bragt sig i denne situation, så er gossippernes enkle analyse, at det også er topledelsen selv, der må rage kastanjerne ud af ilden. Det er ikke lykkedes.

I et svagt øjeblik kan man få den tanke, at alvoren alt, alt for sent er gået op for Ole Andersen og co., måske i realiteten for blot nogle dage siden.

Den store åbenbaring med bankens egen advokatundersøgelse bragte ikke afklaring, og Ole Andersen selv formåede ikke at lukke hullerne og mindske usikkerheden på det længe ventede »hvert-medie-må-kun-stille-ét-spørgsmål«-pressemøde.

Thomas F. Borgen, afgående direktør i Danske Bank, efter pressemøde, hvor Danske Bank har offentliggjort sin egen undersøgelse af hvidvask, i Tivoli Kongres Center i København onsdag den 19. juni 2018. Der er tale om mistænkelige overførelser for milliarder af kroner i banken, som har ledt til mistanke om hvidvaskning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Bankdirektør i unåde

I flere år var han udskreget som Danske Banks redningsmand. Thomas Borgen. En jovial nordmand, som til fingerspitzgefühl havde tilegnet sig den danske kultur, den danske humor og sin helt egen fornemmelse for styring af en storbank.

Ingen tvivl om, den hurtige genrejsning af Danske Bank efter finanskrisen og »new normal«-fejlgrebet er Thomas Borgens fortjeneste. Men-men-men Thomas, ingen er jo stærkere end det svageste led kæden. I dette tilfælde sumpen i den estiske filial med de såkaldte »non-resident«-kunder.

Set udefra synes hensynet til bundlinjen at have vundet over hensynet til de bløde værdier i banken.

Ligesom i fodbold, hvor der heller ikke findes retfærdighed, er det også i erhvervslivet den sidste kamp, man bliver bedømt på. Snart går Thomas Borgen ud af Danske Bank-døren med en historisk stor hvidvaskskandale tatoveret i nakken.

Jesper Berg Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Berg.

Banktilsynschef i slæbesporet

Gossipperne er så gamle i gårde, at vi husker en tidligere finanstilsynschef, som i kølvandet på den tids finanskrise fik spørgsmålet om, at ingen i finanssektoren vel var ufejlbarlige. Jo, lød det korte svar, Danske Bank – relativt set.

Siden er der løbet mange tvivlsomme penge igennem den bank. Det lægger og har lagt et stort pres på den nuværende chef for Finanstilsynet, Jesper Berg. Og han betragter næppe i dag Danske Bank som ufejlbarlig.

Finanstilsynet kom i maj med en stærkt kritisk rapport om Danske Bank. Det blev dog ved de løftede, advarende pegefingre i den 27 sider lange rapport fra Finanstilsynet.

Men Jesper Berg og hans folk har angiveligt ikke fået alt at vide om hvidvaskcentralen i Estland – og ellers har de ikke spurgt tilstrækkeligt kontant. I hvert fald må Finanstilsynet nu på den igen med en ny undersøgelse. Reelt presset til det af tilsynets minister, Rasmus Jarlov.

Peter Straarup var topchef i Danske Bank, da banken i 2007 gennem Finanstilsynet blev advaret af den russiske centralbank om mulig hvidvask i den estiske filial. I dag ønsker han ikke at udtale sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

Det hele startede med Straarup

Danske Banks aktionærer har meget at takke bankens tidligere topfigur Peter Straarup for. Mange husker tydeligt milliardtabene på Straarups mislykkede irske eventyr, og nu viser det sig, at Straarup også har et medansvar for hvidvaskskandalen i Estland.

Det var nemlig med ham for bordenden, at Danske Bank i 2007 købte Sampo Bank for 30 milliarder kr. inklusive den estiske filial. Som bekendt fremgår det af bankens egen undersøgelse, at Danske Bank allerede dengang fik en kraftig advarsel om mulig hvidvask.

Danske Bank modtog på koncernniveau konkret information fra den russiske centralbank via Finanstilsynet om, at kunderne i Sampo Bank deltog i finansielle transaktioner af tvivlsom oprindelse. Trafikken blev anslået til at udgøre milliarder af rubler hver måned. Med erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) ord burde den oplysning have skreget til himlen. Selv mener Straarup, at det er så lang tid siden, at han ikke vil kommentere.

Tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som i dag er direktør for interesseorganisationen Dansk Erhverv, opfordrede i 2016 til at stoppe mobningen af bankerne og omfavne dem i stedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Banker skal åbenbart mobbes

Tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen vil om ikke andet blive husket for at opfordre til at stoppe mobningen af bankerne, som han udtrykte det, da han tiltrådte hvervet i 2016: »Jeg kommer med nyt politisk budskab om at omfavne bankerne. Nu skal mobningen af bankerne stoppe,« sagde han.

Gudskelov så hørte erhvervspressen ikke efter ministerens formaning. Det, som Brian Mikkelsen kalder mobning, men som andre kalder kritisk journalistik, fortsatte heldigvis, og det viste sig at være helt nødvendigt. Danske Banks topledelse blev advaret om mulig hvidvask igen og igen uden at reagere i 2007, i 2013 og i 2014. Først da Berlingske i 2017 bragte de første afsløringer af mistænkelige milliardstrømme gennem Danske Bank, begyndte bankens ledelse at tage sagen alvorligt.

Brian Mikkelsen agerede bankernes ven og opfordrede ligefrem til at omfavne dem. Med det omfang, hvidvaskskandalen nu har nået, forekommer en sådan omfavnelse at være en ubehagelig tanke.

Henrik Ramlau-Hansen var ansvarlig for hvidvaskkontrollen i Danske Bank, før han blev formand for Finanstilsynets bestyrelse. Først i maj fratrådte han jobbet hos finansvagthunden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen/Scanpix.

Formanden, der ikke forstod at stoppe

Financial Times afslørede i sidste uge, at Danske Banks fratrædende topchef, Thomas Borgen, på et centralt møde i 2013 ignorerede advarsler om, at gennemstrømningen af penge i bankens estiske filial var uforholdsmæssigt høj. Advarslerne kom fra chefer i banken og den amerikanske investeringsbank JP Morgan.

I mødet deltog Henrik Ramlau-Hansen, som frem til 2015 var økonomidirektør i Danske Bank med ansvar for bankens hvidvaskkontrol. Han blev i 2016 formand for bestyrelsen i Finanstilsynet i 2016, og da Finanstilsynet gik i gang med at undersøge hvidvasksagen, erklærede Henrik Ramlau-Hansen sig inhabil. Det må imidlertid have været en særegen oplevelse for ham at være tilskuer til, at embedsmændene i tilsynet analyserede sagen, som han havde spillet en aktiv rolle i og havde konkret viden om.

Først i maj i år trådte Henrik Ramlau-Hansen af. Om det var på eget initiativ eller på opfordring fra Erhvervsministeriet, er uvist. Faktum er, at Henrik Ramlau-Hansen blev siddende som formand alt for længe og dermed bidrog til at udhule respekten for finansvagthunden.