Ugens dilemma: Når medarbejderen tiltager sig for mange beføjelser

Frederik er teamchef i en konsulentvirksomhed. Virksomheden lægger meget vægt på talentudvikling og opfordrer tit medarbejdere til at vise initiativ og ansvar.

For et år siden blev Nicolaj ansat. Han er dygtig og ambitiøs, og han giver ofte udtryk for sine lederambitioner. Frederik mener, at tiden er inde til at give Nicolaj lederansvar. Derfor bliver Nicolaj sat til at være projektleder på et større projekt.

Naja, en anden konsulent, kommer til Frederik og fortæller, at Nicolaj har bedt hende til at blive to timer længere en dag, selvom Nikolaj ikke har beføjelser til at fastlægge arbejdstiden for konsulenterne. Frederik var ikke selv på kontoret den dag.

Frederik kan godt se, at Nicolaj havde en god grund til at bede Naja blive ekstra, da der var et ekstraordinært pres på afdelinger den dag op til en stor deadline.