Ugens dilemma: Når der er en kæmpe bonus på højkant

156156542.jpg

Thorleif er administrerende direktør i et stort rengøringsselskab, som de seneste år har kæmpet med en dårlig økonomi.

Ejerne af virksomheden har besluttet at sælge virksomheden og har lavet en aftale med Thorleif om, at han får en bonus på 30 procent af den del af købesummen, der overstiger ti millioner. Thorleif er ved at lande en aftale med en køber, som vil betale 12 millioner for virksomheden, hvilket vil udløse en bonus på 600.000 til Thorleif.

Der er bare én udfordring. En lang række medarbejdere har nogle fuldt ud berettiget krav på udbetaling af for eksempel feriefridage og overarbejdsbetaling, som de ikke har fået udbetalt på grund af den dårlige økonomi. Kravene, der samlet beløber sig til omkring to millioner, er imidlertid aldrig blevet bogført. Thorleif ved, at omkring halvdelen af medarbejderne vil få svært ved at dokumentere deres krav.

Hvis han fortæller køberen om medarbejdernes krav, falder købesummen og hans bonus mindskes betydeligt.