Ufaglærtes fravær koster mia.

Danskere, som kun har en lille eller slet ingen uddannelse, ender meget oftere ude på samfundets udskiftningsbænk end andre grupper. Særligt mange kommer på førtidspension, hvilket koster samfundet formuer, fordi mange arbejdsår går tabt.

Det koster samfundet penge og økonomiske tab i den helt store stil, at ufaglærte er markant mere fraværende fra arbejdsmarkedet end andre grupper.

Tæt ved 900.000 danskere har i dag kun en uddannelse fra folkeskolen eller gymnasiet, og de tilhører dermed den store gruppe af ufaglærte, som langt oftere end andre grupper ender på førtidspension, i arbejdsløshed eller på efterløn.

Fravær koster dyrt
Ufaglærte rammes også mere af sygdom end andre grupper, og derfor er de i snit væk fra arbejdsmarkedet i hele 30 procent af deres mulige arbejdsliv. Det er dobbelt så meget som personer, der har en kort eller mellemlang uddannelse.

Det viser en ny analyse, der er udarbejdet af økonom Mie Dalskov fra AE-rådet. Den slår fast, at ufaglærte i princippet kan tjene omkring 13 millioner kroner hjem til sig selv før skat hen over et liv, hvis de er i job på fuld tid helt frem til de fylder 65 år.

Men de ender på grund af det store fravær med kun at tjene ni millioner kroner i snit. De går med andre ord glip af fire millioner kroner hen over livet på grund af førtidspension, ledighed, sygdom, efterløn og andre faktorer, der holder dem væk fra et job.

Faglærte kan på tilsvarende vis få en livsindkomst på knap 14 millioner kroner, og når i gennemsnit op på 11,5 millioner kroner. De taber dermed 2,3 millioner kroner af deres mulige livsindkomst, hvilket er langt mindre end de ufaglærte, viser analysen.

»Så der er et kæmpe potentiale for at få dækket frem­tidens mangel på arbejdskraft ved at uddanne folk bedre,« siger Mie Dalskov.

Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og formand for regeringens Arbejdsmarkedskommission, Jørgen Søndergaard, siger dog hertil, at man ikke får ufaglærte til at arbejde mere og blive længere tid på arbejdsmarkedet, blot ved at uddanne dem bedre.

»For blandt ufaglærte er der mange personer med et handicap eller helbredsproblem, som man ikke fjerner ved at uddanne dem. Der er også en række jobfunktioner herhjemme, som er mere belastende end andre. Selv hvis alle håndværkere fik lange uddannelser, kan man jo ikke forhindre, at de falder ned af et stillads og ender på førtidspension. Der er al mulig grund til at uddanne unge så godt som muligt, men ingen simple politiske tiltag kan løfte beskæftigelsen på markant vis blandt ufaglærte,« siger Jørgen Søndergaard.

Han peger også på, at højt uddannede har et bedre helbred og arbejder i flere år, netop fordi deres arbejde er mindre fysisk belastende.

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen, er dog enig i, at der er behov for at uddanne unge bedre og få andelen af ufaglærte bragt ned.

»Stadig flere unge tager en lang uddannelse. Men der er faktisk færre, som tager en faglært uddannelse, selv om det er kernearbejdskraft i det private erhvervsliv, som der risikerer at blive stor mangel på fremover,« siger Henrik Bach Mortensen.

Han tilføjer, at når mange unge ender som ufaglærte, er det især, fordi de møder op i gymnasiet eller på faglige uddannelser uden evner eller færdigheder til at gennemføre uddannelsen.

Brug for bedre skoler
»Så vi kan få færre ufaglærte ved at bringe udstødningen fra ungdomsuddannelserne bragt ned, og det kan ske ved at få en bedre folkeskole. Eller med bedre overgangsordninger, hvor unge kan gå på produktionsskoler eller ungdomsskoler, før de går i gang med en erhvervsuddannelse,« siger Henrik Bach Mortensen.

Mie Dalskov peger dog også på, at ufaglærte er en truet gruppe på det danske arbejdsmarked, hvis job langsomt men sikkert forsvinder. Over de næste ti år ventes op mod 170.000 ufaglærte job at blive nedlagt herhjemme, fordi de enten flyttes til udlandet eller bliver overflødige på grund af ny teknik.

Samtidig kommer der til at mangle op mod 150.000 læger, ingeniører, kemikere, sygeplejersker og andre med lange eller mellemlange uddannelser.

»Så der er al mulig god grund til at satse mere på uddannelse,« siger Mie Dalskov.

Regeringen har et mål om, at 95 procent af alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse ud over folkeskole og gymnasium i 2015. Men i dag når kun 84 procent så langt, og udviklingen har ikke for alvor flyttet sig i den rigtige retning de senere år.

Samtidig får »kun« 45 procent af en årgang en videregående uddannelse, hvilket også er under regeringens mål på dette område, som hedder 50 procent.

»Uddannelse er en kæmpe god investering for den enkelte, der får højere løn og mere spændende arbejde. Men uddannelse giver også højere produktivitet, og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, som igen fører til en højere vækst og velstand i samfundet,« siger Mie Dalskov, der anbefaler, at alle ungdomsuddannelser burde gøres obligatoriske, så alle unge fik mulighed for at gennemføre en erhvervsfaglig eller en gymnasial uddannelse.

»Det vil kræve, at der kommer tilbud til de skoletrætte elever med mere praktisk indhold. Det er også et stort problem, at der ikke er pladser nok på videregående uddannelser,« siger Mie Dalskov.