Udlandsdanskere hjem til lav skat

Den største gruppe, som benytter den attraktive forskerskatteordning, er faktisk danske statsborgere, mens briter, tyskere, svenskere og amerikanere følger på de næste pladser.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har lavet en gennemgang af ordningen. Den viser, at syv ud af ti på forskerskat slet ikke er forskere i traditionel forstand, skriver Politiken.

Og det er stik mod intentionerne. Ideen med ordningen var oprindeligt at lokke udenlandske forskere med særlige kvalifikationer til Danmark og på den måde ruste landet bedre til den internationale konkurrence, fremhæver AE.

»Forskerskatten bør målrettes, så danske statsborgere ikke kan benytte ordningen. Al erfaring viser, at 80 procent af danskerne, der er flyttet til udlandet, alligevel vender hjem igen efter seks til otte år. Det er simpelt hen dumt at give dem skatterabat«, siger økonom Martin Madsen (AE) til Politiken.

Danskere på forskerskat koster den danske statskasse 50 millioner kroner. I Sverige kan svenske statsborgere ikke benytte den svenske forskerskatteordning.

Af de i alt knap 2.200 personer på forskerskat er 679 forskere, mens resten er højtlønnede medarbejdere i banker, forsikringsselskaber, transportfirmaer og handelsvirksomheder. Godt 100 spiller også fodbold, håndbold eller ishockey. Der er intet ulovligt i, at det store flertal af 'forskere' ikke er forskere i klassisk forstand. Ordningen omfatter nemlig også nøglemedarbejdere, der tjener mere end 60.000 kroner om måneden.

»Det kan være rimeligt, at udenlandske forskere får en skatterabat, fordi vi ikke har betalt for deres undervisning og uddannelse til forskere. Men det er rent støttesplid at give rabat til folk, som ikke forsker. Formålet med ordningen er at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så kloge hoveder kommer til landet og skaber bedre muligheder for det danske samfund«, siger Martin Madsen.

I stedet for indkomstkriteriet bør der være et kvalifikationskriterium, mener AE og peger på, at det er ikke svært at vurdere, hvilke kvalifikationer, de udenlandske forskere, fra lande med kendte uddannelsessystemer, kommer med.

»Der er ikke nogen grund til at give en skatterabat til en højt betalt bankmand, som alligevel var kommet hjem til Danmark, fordi børnene skal i skole. Eller landsmålmand Thomas Sørensen, der sidder på bænken i sin engelske klub, og kunne være fristet til at vende hjem for at spille fodbold på forskerordningen. Han bidrager ikke med forskning eller specialviden, men bidrager måske til oplevelsesøkonomi«, siger Martin Madsen videre.

Regeringen er lodret uenig, og har ingen planer om at målrette forskere i klassisk forstand. Det vil lokke flere ind i ordningen ved at ændre forskerskatteordningen, så 'forskerne' betaler 33 procent i skat i fem år i stedet for 25 procent i tre år.

»Det er en folkelig myte, at det er en forskerskat. Det er en skat for forskere og nøglemedarbejdere. Ideen med ordningen har været, at vi skal tiltrække de bedste folk fra udlandet, som ellers ville have fravalgt os på grund af skatteniveauet. I Skatteministeriet kan vi ikke sidde og afgøre, om en medarbejder er en nøglemedarbejder i en it-virksomhed eller plastvirksomhed. Derfor er det enkelt med en høj indtægtsgrænse«, siger skatteminister Kristian Jensen (V) til Politiken.

Han medgiver, at ideen ikke har været, at tiltrække sportsfolk, men betegner det, som et mindre problem. Regeringen vil heller ikke afskære danskere at benytte ordningen.

»De bedste folk skulle kunne komme hertil og blive i en periode. Hvorfor skulle vi sige nej til de bedste folk, fordi de er danske statsborgere. De kender den danske kultur, sprog og arbejdsmarked, så det ville være fuldstændig tåbeligt at afskære folk alene af den grund«. Kilde: Politiken