Udlændingeslagsmålet er rykket ind på de bonede gulve

2014 blev året, hvor erhvervslivet for alvor tog tyren ved hornene og blandede sig i den følelsesladede diskussion om udlændinge på arbejdsmarkedet.

»Rigtig mange virksomheder kunne slet ikke drive deres forretning uden udlændinge.« Ordene er Karsten Dybvads, DIs førstemand, som fra talerstolen i Forum for nogle måneder siden tordnede imod politikernes omtale af udlændinge. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Rigtig mange virksomheder kunne slet ikke drive deres forretning uden udlændinge.«

Ovenstående sætning faldt i Forum, hvor jeg for få måneder siden befandt mig blandt pindemadder og toppen af poppen i dansk erhvervsliv. Ordene var Karsten Dybvads, DIs førstemand, som fra talerstolen tordnede imod politikernes omtale af udlændinge.

Dybvad rettede ikke mindst skytset mod erhvervslivets ellers tro støtter i blå blok og deres betegnelser af østeuropæere som »jordbærplukkere«, der alene kom for at nasse på danske velfærdsydelser. Dermed satte han en fed streg under, at erhvervslivet – med DA og DI i spidsen – ikke var bleg for at kaste sig ud i et følelsesladet opgør om udenlandsk arbejdskraft, som har ligget og summet under overfladen de senere år.

Frygten forsvandt

Det er set før, at erhvervslivet har pippet lidt i udlændingedebatten. De fleste husker f.eks. DIs modstand mod Dansk Folkepartis grænsebomme i 2011. Men lige netop den udenlandske arbejdskraft i Danmark har arbejdsgiverorganisationerne længe været bange for at sige om af frygt for at blive skudt i skoene, at de kun var ude på at trykke lønningerne.

Den frygt forsvandt i år. Først kom Dansk Arbejdsgiverforening i begyndelsen af året med sin arbejdsmarkedsrapport, der viste, at de fleste østeuropæere med bopæl i Danmark arbejdede på overenskomst. Dernæst lavede DA – i lyset af diskussionen om østeuropæernes ret til børnepenge – endnu en rapport, som viste, at udlændingene bidrog mere til statskassen, end de forbruger.

En rapport, som en kollega her på avisen i øvrigt beskrev, hvilket affødte reaktioner fra vrede læsere, som bl.a. kaldte ham nationalforræder. Endelig kom DI på sit topmøde med irettesættelser til både blå og røde politikere, og Dybvad kom sågar også med forslag om at gøre det endnu lettere for faglærte fra hele verden at få hurtigere adgang til Danmark, hvis nu nogle skulle være i tvivl om hans synspunkt. Også Dansk Byggeri har – omend i mindre omfang – givet deres besyv med, eftersom det især er i byggebranchen, man finder forskellige sprog på arbejdspladserne.

I løbet af året har fagforeningerne naturligvis reageret på deres modparts indlæg i debatten og har dels sat spørgsmålstegn ved DAs analyser, dels fundet eksempler på, at udlændinge får en lavere løn. Ingen tvivl om, at for deres medlemmer skal lønningerne helt legitimt forsvares med næb og kløer.

Og mens det kan være vanskeligt at forklare det dér med overenskomster, så har fagforeningerne her fat i et emne med et meget klart budskab, der er tæt på hverdagen for både industri- og byggefolk. I slutningen af året har DR bidraget til at holde debatten i kog med dokumentarprogrammet »Da de fremmede forsvandt«, hvor følelserne igen har fået frit løb hos mange fagforeninger og deres medlemmer.

Følsomt emne

Når jeg i årets løb har givet mig i kast med spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, tænker jeg ofte på et råd, jeg fik, kort før jeg blev ansat som redaktionens arbejdsmarkedsskribent for små fire år siden.

»Det er svært ikke at træde nogle over tæerne. Alle har jo en holdning til forholdene på arbejdsmarkedet, for alle er på en eller anden måde en del af det.« Efter 2014 er arbejdsgiverne næppe heller i tvivl.