Udlændinges svære møde med Danmark

Lær dansk, og du vil som udlænding med job i Danmark gå en lys fremtid i møde. Men det tager typisk et par år. I den periode famler de for virksomhederne yderst eftertragtede udlændinge sig så meget frem, at nogle giver op.

Chefen for McDonald’s i Danmark, Stephen Shillington, står midt i indslusningsmørket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Da australske Stephen Shilling­ton blev udnævnt til direktør for McDonald’s i Danmark, havde han ikke forestillet sig, at det ville blive så svært at blive en del af det danske samfund.

Ikke at han mistrives her 11 måneder senere, men han savner, at han bliver betragtet som et ressourcemenneske, der kan bidrage og har synspunkter, som både kan interessere politikere og offentligheden.

I sit hjemland blev han qua sin position som øverste chef for McDonald’s og markedsleder inviteret med, når politikere og meningsdannere drøftede emner som ernæring og fedme. Ligesom han gav sit besyv med, når nye love og reformer var på dagsordenen.

”I Danmark er det svært, når man ikke er dansktalende. Der er fora, hvor der diskuteres emner som ernæring og fedme. Der vil jeg gerne være med og involveres, og det har jeg en mening om.”

Men han bliver ikke budt indenfor. Det frustrerer ham, og da han for nylig var til møde med Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, drøftede han netop, hvor vanskeligt det er at komme frem med sine synspunkter som nytilkommen i det danske samfund.

Berlingske Nyhedsmagasin har talt med Stephen Shillington om mødet med Danmark. Han giver sit bud på, hvordan Danmark kan blive bedre til at modtage udlændinge som ham selv.

Vil gerne bidrage

Ikke kun for udlændingenes skyld, som han påpeger, men hvis dialogen var tættere, ville Danmark kunne drage nytte af den internationale arbejdskraft til Danmarks fordel.

“Jeg savner at kunne give noget tilbage til samfundet,” siger han.

Stephen Shillington overvejer ikke umiddelbart at forlade Danmark. Det er tilgengæld andre, der gør, fordi de føler, at omkostningerne er for store i forhold til at blive en del af det danske samfund.

Attraktive udlændinge

Danske virksomheder er i stigende grad opmærksomme på, at det ikke er helt let at komme til Danmark. Det bekymrer, fordi danske virksomheder og forskningsinstitutioner har et voksende behov for kompetente og højtuddannede medarbejdere fra hele verden, så Danmark i fremtiden kan bevare sin konkurrencemæssige position.

Derfor iværksatte en række danske virksomheder, institutioner og ministerier et studie i 2010 for at finde ud af, hvilke barrierer der var, og hvad vi kunne gøre for, at det blev mere attraktivt at komme til Danmark. Studiet fra Oxford Research afslører et paradoks.

Rammevilkårene for internationale medarbejdere er, når vi sammenligner os med andre europæiske lande, nemlig slet ikke så ringe. Her er trygt og grønt. Danske medarbejdere er de mest tilfredse i Europa. Beskæftigelsen er høj både for kvinder og mænd.

Der bliver spenderet penge på forskning, som tåler sammenligning med vores europæiske nabolande, og andelen af forskningsmedarbejdere er stor i den private sektor. Desuden er arbejdsgiverne opmærksomme på work life balance, der giver gode rammer for et familieliv.

Antallet af de såkaldte expats vokser i disse år, selv om andelen er relativt lav herhjemme. I 2008 var der omkring 32.000, i 2010 var antallet steget til knap 42.000. Selv om tallet stiger, forlader mange udenlandske specialister og topledere Danmark, inden der er gået et halvt år.

Det koster virksomhederne dyrt, siger vicedirektør Henrik Mahncke fra Oxford Research, som står bag studiet Expat Study 2010.

“Det er et problem for virksomhederne, idet rekruttering og indkøring på arbejdspladsen er meget omkostningsfuldt. Nettoregnskabet bliver derfor negativt for den frafaldne medarbejder. Jo længere de bliver, desto bedre forretning er det for virksomhederne og for Danmark,” siger han.

Men hvorfor rejser så mange igen?

Professor Anne-Marie Søderberg fra CBS leder en forskergruppe, der studerer kulturmøder i virksomheder. Hun peger på, at det er de små ting, der fylder i dagligdagen, og som i sidste ende kan skubbe til, at expats føler sig mindre velkomne og måske rejser hjem tidligere end planlagt.

”Selv i multinationale virksomheder, som har valgt engelsk som corporate language, oplever mange udenlandske medarbejdere, at nok tales der engelsk i arbejdstiden, men ikke i pauserne og ved frokostbordet. Der er stadig virksomheder, som ikke har udviklet en sprogpolitik, så danskerne forstår, hvor vigtigt det er, at de taler og skriver engelsk for at kunne inkludere,” siger hun.

Læs hele historien om Stephen Shillingtons genvordigheder i Danmark og i det hele taget om topledere og specialisters svære møde med Danmark.