Udenlandske virksomheders retsstilling truet

Virksomheder med udenlandske ansatte er underlagt særregler i det faglige system, selv om de er omfattet af samme overenskomster som deres danske konkurrenter, lyder kritikken.

Byggeplads ved metrostationen København H Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske aftalesystem sætter udenlandske byggevirksomheders retssikkerhed under pres og stiller dem i en ulige konkurrence-situation i forhold til danske virksomheder.

Sådan lyder kritikken fra advokat med speciale i arbejdsret, Martin Gräs Lind, der også er ekstern lektor på Aarhus Universitet.

Normalt er det fagforeningerne, der skal bevise, at virksomhederne bryder overenskomsten, hvis de har en mistanke om, at de ansatte eksempelvis arbejder for meget. Men byggeriet besluttede i 2010, at når det gælder udenlandske virksomheder – eller danske virksomheder med udenlandske ansatte – er det i stedet virksomhederne, der har pligt til at modbevise anklagerne. De skal altså dokumentere, at overenskomsten bliver overholdt, hvis parterne er i tvivl om det og kan indkaldes inden for 48 timer.

»Mange danske virksomheder ville ikke acceptere en sådan omvendt bevisbyrde og ville formentlig kunne blive idømt store bøder, hvis de blev stillet over for samme proces. For en virksomhed, som lige har påbegyndt arbejdet i Danmark, kan det være vanskeligt at få dokumentation, der er tilstrækkelig til at overbevise parterne om, at tingene er i orden,« siger Martin Gräs Lind.

De senere år har udenlandske virksomheder betalt millioner i bod for brud på overenskomsterne. Både 3F og Dansk Byggeri afviser dog kritikken.

»Efter vores opfattelse bliver mange konflikter undgået, fordi vi kan behandle uoverensstemmelserne med kort varsel. Hvis vi ikke opnår enighed om at løse sagen på vores møder i det fagretlige system, herunder på vores 48-timers-møder, kan sagen gå videre til en voldgift, hvor en ekstern dommer, ofte en højesteretsdommer, træffer afgørelse,« siger direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm.

Hurtigere sagsbehandling

3F afviser også, at den omvendte bevisbyrde diskriminerer udlændinge, da også danske virksomheder med udenlandske ansatte kan blive indkaldt til lignende møder.

»Tidligere havde vi ingen chance for at tjekke, om virksomhederne overholdt overenskomsten, fordi de ofte var forsvundet fra Danmark, inden sagen var blevet afgjort. Nu kan vi afklare sagen langt hurtigere,« siger Palle Bisgaard, næstformand i 3Fs byggegruppe.

Fagforeningen opgør ikke, hvor meget af beløbet der bliver udbetalt til de udenlandske ansatte, og hvor meget der bliver udbetalt til 3F.

Ifølge parterne er det dog helt fast praksis, at bøden for overenskomstbrud går til 3F, mens efterbetalingerne går til de udenlandske ansatte, hvis de er medlemmer af fagforeningen.

»Det er klart, at de udenlandske ansatte får de penge, som de er blevet snydt for. Når det handler om overenskomstbrud, går pengene til os, og det er helt almindeligt, at den krænkede part får pengene. Det gør Dansk Byggeri også, hvis vi har brudt overenskomsten,« siger Palle Bisgaard.