Udenlandske topchefer brager ind i businessdanmark

Stadig flere direktørjob i Danmark besættes af udenlandske topchefer. Danmark er blevet attraktivt, ikke mindst fordi lønpakkerne i toppen er steget kraftigt. Snart er Lundbeck klar med sin nye topchef – sandsynligvis en udlænding.

Foto: Mads Claus Rasmussen. De mange udlændinge på topposterne i dansk erhvervsliv har betydet, at en god håndfuld har placeret sig på Berlingskes Top 100-magtanalyse. En af dem er Thomas Borgen, Danske Bank.
Læs mere
Fold sammen

Når Lundbeck om meget kort tid endelig melder sin nye topchef ud, ventes det at blive en udlænding, der sætter sig til rette i CEO-stolen hos medicinalvirksomheden i Valby.

Det er en cadeau til dansk erhvervsliv, for det er blevet attraktivt også for udlændinge at lande et job i en stor dansk virksomhed – ikke mindst fordi toplønningerne i Danmark har taget nogle gevaldige spring opad over de senere år.

Nok har de store danske virksomheder været internationale i adskillige årtier, men det er først inden for de seneste fem til ti år, at topledelsen i de største danske virksomheder for alvor er blevet internationaliseret. For ti år siden havde stort set alle topchefer i de store børsselskaber danske pas.

Faktisk er udlændinge, typisk europæere, strømmet til Danmark på både direktionsgangen og i bestyrelseslokalet. I toppen som koncernchefer og som bestyrelsesformænd, men også i laget lige derunder, eksempelvis som finansdirektører og som menige bestyrelsesmedlemmer. Senest med Mærsks ansættelse af en svensker på finansdirektørposten, Carolina Dybeck Happe.

Lundbeck vil kunne aflønne sin kommende topchef med omkring 25 mio. kr. plus eventuelle aktieoptioner, andre selskaber endnu mere, og det gør sig på det internationale marked for topchefer.

Mangfoldigheden begrænser sig dog til hvide, midaldrende mænd, typisk rekrutteret fra lande tæt på Danmark. Diversiteten i businessdanmark er ikke nået så langt som til også at inddrage kvinder på de mest magtfulde topposter. Ikke hidtil i hvert fald. Måske ændrer Lundbeck på dette.

Et kig på selskaberne i C25-indekset lige nu viser, at der sidder udlændinge på ti af de 24 topposter (Mærsk tæller som to børsselskaber med en A-aktie og en B-aktie).

Noget tyder på, at vi især klinger godt med hollandsk mentalitet. I hvert fald er der fire hollandske topchefer, nemlig Cees ‘t Hart i  Carlsberg, Cees de Jong i Chr. Hansen Holding, Hans Savonije i Royal Unibrew og Jan van de Winkel i Genmab.

På formandsposten er det lidt mere rødt og hvidt. Her er 17 af 24 formænd danske. Der er en tendens til, at fondsejede virksomheder har en dansk formand. Dog ikke hos Novo Nordisk, hvor den tidligere norske oliechef Helge Lund overtog formandsposten i foråret. Tidligere var svenske Göran Ando formand i Novo Nordisk.

Rekrutteringen til topposterne er ændret fra old-boys-netværket til en professionel og ikke mindst international søgning efter topchefer og bestyrelsesmedlemmer foretaget af konsulenthuse. Det stiller andre krav end tidligere, både til aflønningen, til skoler og socialliv og ikke mindst til skatten.

Den danske skat volder problemer

Topchefer rekrutteret i udlandet kommer typisk fra et land, hvor skatterne er lavere end i Danmark, og dette kan give nogle udfordringer. En særlig ordning, forskerskatten, gør dog den danske personskat for topchefer på femårs kontrakter konkurrencedygtig med andre lande. Men hertil kommer den høje kapitalskat, som er mere problematisk.

De mange udlændinge på topposterne i erhvervslivet har også betydet, at en god håndfuld har placeret sig på Berlingskes Top 100-magtanalyse. Det er Thomas Borgen, Danske Bank, Helge Lund, Novo Nordisk, Cees t'Hart samt de to i Vestas, topchefen Anders Runevad og formanden Bert Nordberg.

Der er en tendens til, at udenlandske topchefer sjældent blander sig i den danske samfundsdebat, og derfor også er meget usynlige i den store offentlighed. Eneste undtagelse fra den tendens er Danske Banks Thomas Borgen.

Man skal dog næppe tage fejl af, at en udenlandsk topchefs hjerte sagtens kan banke varrmt for de danske virksomheder, dansk erhvervsliv og det danske samfund i øvrigt. Udover Thomas Borgen taler således også Vestas-formanden, Bert Nordberg, og FLSmidth-topchefen, Thomas Schultz, gerne længe og beundrende om det at lede en dansk virksomhed - i Danmark.

Rekruttering af både topchefer, fagchefer, bestyrelsesformænd og menige bestyrelsesmedlemmer i toppen af dansk erhvervsliv handler i dag ikke om at finde en kandidat med et bestemt pas, men derimod at finde den rigtige. Uanset om vedkommende er dansk eller ikke-dansk.

Dette betyder, at der fremover ikke vil komme færre, men flere udlændinge ind i ledelsen af vores store virksomheder.

Afkastet på danske aktier har været blandt de bedste over de senere år i internationale sammenligninger. Det har næppe en enkel forklaring, og der kan ikke siges noget fornuftigt om, at børsselskaber ledet af udlændinge klarer sig bedre eller værre end børsselskaber ledet af danskere.

Derimod kan det konstateres, at internationaliseringen i toppen har været med til generelt at professionalisere dansk erhvervsliv. Dette har ikke bare været godt for de store virksomheder og deres aktionærer, men også været godt for Danmark.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator