Udenlandske forskere får fem års skatterabat

Fremover kan udenlandske forskere og nøglemedarbejdere arbejde i Danmark i fem år, hvor de kun betaler 33 procent i skat. Skatteminister Kristian Jensen mener, at virksomhederne får lettere ved at holde på værdifulde medarbejdere, men der er kun begrænset ros fra Dansk Industri.

Forskerskatten skal udvides, så virksomhederne kan holde på de værdifulde udenlandske medarbejdere i flere år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Vil du score den store skatterabat i tre år eller en lidt mindre skattefordel i fem år. Det spørgsmål skal udenlandske forskere og nøglemedarbejdere fremover tage stilling, når de vælger at bosætte sig i Danmark for at arbejde.

Skatteminister Kristian Jensen (V) vil nemlig udvide forskerskatten, så virksomhederne kan holde på de værdifulde udenlandske medarbejdere i flere år. I dag forlader forskere og nøglemedarbejdere ofte Danmark efter tre år, fordi deres periode med forskerskat, også kaldet 25-procents skatten, udløber.

»Fremover vil forskerskatteordningen køre ad to spor. De udenlandske forskere og nøglemedarbejdere kan enten vælge at blive beskattet med 25 procent i tre år eller en beskatning på 33 procent i fem år. Vores vurdering er, at det vil få flere udlændinge til at blive i Danmark i længere tid,« siger Kristian Jensen.

Konkurrence på skat
Der er i dag lidt flere end 2.100 personer, som opholder sig i Danmark på forskerskatteordningen. Regeringen vurderer, at 25 procent flere vil benytte sig af ordningen i sin nye udformning.

»Det vi hører fra virksomhederne er, at der er behov for en udvidelse af perioden med forskerskat. Med tre-års-modellen bruger de udlandske medarbejdere det første år på at lære virksomheden at kende, det næste år på at arbejde og det tredje år på at søge væk,« siger Kristian Jensen.

Han mener, at det er attraktivt at blive i Danmark i fem år fremfor tre, selvom det betyder, at de pågældende udlændinge skal betale 33 procent i skat af arbejdsindkomsten i stedet for 25 procent.

»Jeg mener, at en skat på 33 procent er konkurrencedygtig med andre lande. Vi skal tage hensyn til, hvor dyr en udvidelse af ordningen er og den skatteforskel, der er i forhold til danskere, som betaler almindelig indkomstskat,« siger Kristian Jensen.

Kun for højtlønnede
Han vurderer, at den nye forskerskatteordning vil koste statskassen mellem 10 og 20 millioner kroner.

Det nye tiltag er en del af regeringens 10-punkts-plan for at skaffe mere arbejdskraft. I Dansk Industri (DI) er der glæde over, at regeringen vil lempe adgangen for udenlandske medarbejdere, men vicedirektør Tine Roed mener ikke, at regeringen tager skridtet fuldt ud.

»Det er positivt, at regeringen forlænger perioden med forskerskat, men det er negativt, at de samtidig sætter skatten op fra 25 til 33 procent. Der vil helt sikkert være forskere som siger, at de lige så godt kan snuppe gevinsten med det samme og nøjes med at blive her i tre år,« siger Tine Roed, vicedirektør i Dansk Industri. Ifølge DIs beregninger ville der komme 4.000 til 5.000 flere højtspecialiserede udlændinge til Danmark, hvis regeringen havde beholdt en skatteprocent på 25 i fem år. På DIs ønskeseddel står desuden en sænkning af indtægtsgrænsen for, hvornår man kan komme til Danmark på forskerskatteordningen. Med de nuværende regler skal udlændinge tjene mere end 60.100 kroner om måneden eller have deres kvalifikationer som forsker godkendt af en offentligt forskningsinstitution

»Det er ærgerligt, at regeringen ikke vælger at reducere lønkravet. Vores virksomheder har et stort behov for at tiltrække nyligt uddannede ingeniører fra udlandet, men de kan altså ikke oppebære en løn på mere end 60.000 kroner om måneden,« siger Tine Roed.

Hos ingeniørerne mener man imidlertid, at det er godt, at regeringen bibeholder den nuværende indtægtsgrænse.

»Det er fint at have et højt loft, for den her ordning er for udlændinge med specielle kompetencer. Ellers kommer vi i en situation, hvor to helt almindelige ingeniører står ved siden af hinanden og udfører det samme job, men hvor det kun er danskeren, der betaler en bondegård i skat,« siger Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen.

Han havde imidlertid gerne set, at 25-procents skatten var blevet udvidet til fem år.