Uddannelse skal skrives ind i kontrakten

SYNSPUNKT. Videre- og efteruddannelse af ledere skal ses som en investering i god ledelse. Og så er det heller ikke uvæsentlig for den enkelte leder, at uddannelse også kan være vejen til en højere løn, skriver Vibeke Skytte, der er direktør i Lederne.

Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. Fold sammen
Læs mere

Kompetenceudvikling og efteruddannelse er vigtigere end nogensinde.

Vi har i Danmark brug for dygtige medarbejdere og skarpe ledere, der løbende udvikler sig og opkvalificerer sig – og derfor er det glædeligt, at både ledere og medarbej-dere kan se frem til efteruddannelse i det kommende år.

En ny og netop offentliggjort konjunkturundersøgelse fra Lederne baseret på svar fra 2.302 ledere på private virksomheder viser nemlig, at der er forventning om uændret eller stigende efteruddannelsesaktivitet det kommende halve år.

Undersøgelsen viser, at 27 procent af de adspurgte ledere forventer stigende brug af efteruddannelse af ledere i første halvår 2018, men 64 procent forventer uændret niveau.

Kun ni procent af virksomhederne vil sende færre ledere af sted på efter­uddannelse.

For at mig at se er det et rigtigt positivt billede, og det tegner godt for arbejdsmarkedet. Der er nemlig et stort ansvar forbundet med at være leder, og derfor er det både i virksomhedens og lederens egen interesse, at ledere – og måske især nye og yngre ledere – hurtigt får tilegnet sig de kompetencer, som er nødvendige for, at de kan udøve god ledelse.

Men det er ikke kun lederne, der kan glæde til at komme på skolebænken i første halvår af 2018, for når det gælder efter­uddannelse af medarbejdere, forventer 32 procent af de adspurgte ledere, at de vil sende flere medarbejdere på efteruddannelse, mens 60 procent forventer et uændret aktivitetsniveau.

Beskedne otte procent af de adspurgte har en forventning om, at der bliver skruet ned for efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere.

De positive forventninger kan hænge sammen med intentionerne i den trepartsaftale, der blev indgået i efteråret 2017, og som trådte i kraft her fra årsskiftet.

Trepartsaftalen omfatter initiativer for knap 2,5 milliarder kroner for perioden 2018 til 2021 og styrker VEU-indsatsen for de kortuddannede, men giver også de højere uddannede bedre muligheder for at styrke deres kompetencer.

Der kan dog for nogle ledere være et stykke vej fra at læse, at virksomhederne vurderer, at der vil blive mulighed for mere efteruddannelse, til at få et endeligt go til at melde sig til den ønskede efteruddannelse.

Derfor vil mit råd til ledere generelt da også være, at man altid skal sørge for, at det bliver skrevet ind ansættelseskontrakten, at kvalifikationer og kompetencer løbende skal vedligeholdes med aftaler om konkrete efter- og videreuddannelser.

Det er desværre noget, som ikke alle ledere får gjort. Ofte er det de mere formelle ting såsom løn, pension og personalegoder, der fokuseres på, når kontrakten skal underskrives, og uddannelse bliver først drøftet løbende i ansættelsesforholdet.

Umiddelbart er det dog min vurdering, at ledere generelt ikke har ud­fordringer med at få lov til at videre- og efteruddanne sig, selv om det ikke direkte er aftalt i deres kontrakt.

Udfordringen ligger snarere i at få tiden til at gennemføre det, da det at være leder for de fleste omfatter en travl hverdag og en fyldt kalender på kort og ofte også på lang sigt. Men hvor der er vilje, er der som bekendt vej, og hvis man som leder oprigtigt ønsker opkvalificering eller efteruddannelse, kan og skal det kunne lade sig gøre med god planlægning.

Der er ingen tvivl om, at opkvalificering via kurser og efteruddannelse er en win/win for virksomhed og leder, og derfor er det dumt ikke at prioritere det.

Videre- og efteruddannelse af ledere skal ses som en investering i god ledelse. Og så er det heller ikke uvæsentlig for den enkelte leder, at uddannelse også kan være vejen til en højere løn.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne.