Uber-kapitalist eller kartelknuser

Travis Kalanick, der var med til at etablere taxi-appen Uber, er en af de mest kontroversielle skikkelser i Silicon Valley. Han vil knække taxakarteller, men kritiseres for aggressive metoder.

Foto: Niklas Hallén Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ideen til Uber blev ifølge legenden født en snefuld nat i Paris i 2008, da Travis Kalanick og Garrett Camp forgæves forsøgte at få fat i en taxa.

Hvad nu, hvis man med bare et klik på en app hvor som helst kunne få en vogn hidkaldt – allerhelst en fed øse – og få betalingen ordnet med kreditkort via appen?

Legenden er forenklet, men seks år senere har en løs idé fra to amerikanske serieiværksættere manifesteret sig i et foretagende, der ved seneste investorrunde blev anslået til en værdi af op mod 18 milliarder dollar. I flere end 100 byer i 45 lande er Uber-vogne til rådighed med bare et klik på appen.

Men et rent eventyr er det ikke. Mange steder er Uber stødt på modstand fra både lokale myndigheder og etablerede taxafirmaer, som mener, at Uber opererer på kant med loven og benytter sig af lidt for aggressive metoder. I selvsamme Paris er det gået så hedt til, at Uber-biler har fået skåret dæk op og smadret ruder.

For Travis Kalanick er det derimod en »principiel konfrontation« med indspiste særinteresser. Han er som topchef den ubønhørlige drivkraft bag Uber-fænomenet, der går til biddet i hvert et opgør, Uber støder på. Og om hvem det er sagt:

»Den forretning var absolut ikke nået så langt uden Travis og hans arrogance.« Citeret af Business Insider fra en bekendt, der tilsyneladende som en del andre foretrækker at være anonym, når de udtaler sig om Kalanick.

Fra frontlinjen

At være serieiværksætter betyder ikke nødvendigvis, at alt, hvad man rører ved, bliver til guld. For den nu 38-årige Travis Kalanick er succesen med Uber kulminationen på hårdt købte erfaringer med netforetagender, og han har mere end én gang måttet flytte hjem til sine forældre, fordi han ingen penge havde og var brændt ud. Man læser sjældent artikler om ham, uden at det nævnes, at han har grå stænk i sit sorte hår.

Efter eget udsagn var han oprindelig noget modvillig til at spille en ledende rolle i Uber. »Jeg havde været igennem otte års rigtig hårdt iværksætteri. Jeg var brændt – så jeg var ikke klar endnu,« udtalte han for nylig til Vanity Fair.

At han ikke blegner ved konfrontationer og i dag betegnes som en benhård forhandler, bunder også i disse oplevelser på en af den digitale tidsalders frontlinjer.

Han var før Uber blandt hovedkræfterne i to fildelingtjenester, hvoraf den første, Scour, blev startet af studiekammerater, mens han læste datalogi i sin fødestat Californien. Han droppede ud af studiet for at arbejde på fuld tid for Scour, der blandt brugerne havde en vis Shawn Fanning – som snart efter startede det nu famøse Napster.

Ligesom Napster blev Scour ikke modtaget med glæde af mediebranchen, der til sidst rejste et erstatningskrav på svimlende 250 milliarder dollar – som Travis Kalanick kun undgik ved at begære Scour konkurs.

Den fødte sælger

Hovedparten af de samme dataingeniører, som havde stået bag Scour, røg fluks med over i Kalanicks næste projekt, en lignende fildelingtjeneste ved navn Red Swoosh. Her kneb det gevaldigt med finansieringen, specielt efter terrorangrebene 11. september 2001, selv om Travis Kalanick oparbejdede en fænomenal evne til at opstøve og tale sig til nye penge. Der var også interne spændinger, som fik hovedparten af de oprindelige dataingeniører til at forlade foretagendet.

IT-investoren Mark Cuban, der havde postet penge i Red Swoosh, endte med at blive så utålmodig, at han forlangte sine penge tilbage. Det glippede også at få en handel i stand med henholdsvis AOL og Microsoft.

Alligevel lykkedes det Kalanick at forhandle sig til at sælge Red Swoosh i 2007 for omkring 19 millioner dollar. Det er af nogle blevet beskrevet som et svendestykke for ham – og kendetegnende for hans evne til utrætteligt at køre videre, selv når det ser lidt håbløst ud.

»At jeg blev virkelig god til at forhandle, kom fra en svaghed,« har han senere udtalt om den erfaring, som trods alt gjorde ham til dollarmillionær i et tilstrækkeligt omfang til, at han blev »engelinvestor« og gjorde sit hjem til et arnested, hvor nørder kunne hænge ud og jamme på ideer.

Og snart efter blev Uber født.

Historien om Uber er andet og mere end et opgør om taxabranchen. Den heftige investorværdi, der tillægges selskabet, hænger ikke mindst på den tanke, at Uber-modellen kan overføres på alt muligt andet ud over hyrevogne.

Som Kalanick selv har udtrykt det: »Hvis vi kan skaffe dig en vogn på fem minutter, kan vi skaffe dig hvad som helst på fem minutter«. Killinger? Hjemis? En helikopter? Uber gør det allerede.

Er Uber med andre ord software-verdenens svar på Amazon, der begyndte med bøger, men nu sælger så meget andet? Tilfældigvis er Amazon-stifteren Jeff Bezos også blandt Ubers investorer. Det samme er Google. Men denne gang er Travis Kalanick ikke stemt for at sælge ud:

»Det er som at spørge én, der har en kone og er virkelig lykkeligt gift: Så hvem skal din næste kone være? Og jeg siger bare, hvad?«