Tung, men vigtig bog om ledere og skyld

Lektor på CBS Camilla Sløk har skrevet en modig og tankevækkende bog om ansvar og skyld.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lad os bare være ærlige: Det er næppe Camilla Sløk, der bliver booket som underholdningsindslag til årets julefrokost eller som inspirerende peptalk-kvinde til næste afdelingsarrangement. Hertil er den tidligere valgmenighedspræst altså en kende for alvorlig. Det ved hun sikkert godt selv, and she couldn’t care less, men jeg nævner det nu alligevel.

Det skal dog ikke komme hende til skade, al denne alvor, for midt i tungsindigheden, der må siges at stå i skarp kontrast til den ellers hyggelige julemåned, har Camilla Sløk begået en glimrende bog om nogle i ledelseslitteraturen hidtil så oversete emner som skyld, skam, svaghed og synd.

Hendes budskab er, at man ikke kan være leder uden at tage ansvar, og idet man tager ansvar – eller særligt, hvis man glemmer at gøre det – er man også nødt til at acceptere, at man i visse situationer må påtage sig skyld.

Denne skyld kan af og til være ufortjent, som når ledere eksempelvis må gå af, fordi deres underordnede har begået fejl, ligesom den kan være fuldt fortjent i det øjeblik, hvor en leder har handlet forsætligt eller uagtsomt. I sidstnævnte tilfælde siges det, at man har handlet culpøst, hvis vi skal bruge den juridiske term – et ord, der er udledt af culpa, som stammer fra latin og betyder noget i retningen af brøde, uagtsomhed, forseelse eller synd.

Mange teorier

Kan ledere så lide at tale om alle disse dystre ord? Selvfølgelig kan de ikke det, for mens ansvar anses som noget, der hører med til lederrollen – det er jo det, man får sine penge for – anses skyld som noget, der er dybt personligt og alene relateret til individet.

Man kan altså godt bære et ansvar som leder, mener mange, uden at bære en personlig skyld. Det er derfor, man altid oplever ledere, der »beklager« eller »er kede af« deres fejlslagne beslutninger, mens det er de færreste, der er villige til at stille sig op på ølkassen og sige noget så simpelt som undskyld!

Bag denne konstatering, som de fleste nok vil nikke genkendende til, opruller Camilla Sløk et velvoksent teoriapparat, som det jo sig hør og bør blandt postgraduate lektorer fra de videregående læreanstalter.

Man kan synes, at det visse steder næsten går over gevind, men som gammel CBS-studerende er det nu hyggeligt nok at genbesøge studie-tidens koryfæer, der ellers var lykkeligt glemt: Ralph Stacey, Erving Goffman, Niklas Luhmann og Ole Fogh Kirkeby – sidstnævnte som altid i en sælsom blanding af tankegenialitet og total tågesnak.

Ja, selv store verdenstænkere som Martin Luther, Jean Jacques Rousseau og tyske Immanuel Kant stikker hovedet frem. Det samme gør også Jesus og Gud, som beslaglægger en stor del af kapitel 5, men så kommer vi vist heller ikke højere op på ranglisten af prominente personer, så vidt jeg lige på stående fod kommer i hu.

Tungt er godt

Jo jo, det er tunge sager, vi har med at gøre hos Camilla Sløk, men præcis som den kartoffelkage, jeg lige har været nede hos bageren at hente, kan tungt jo også være godt. Det gælder i særdeleshed, når man pakker tyk, gul vaniljecreme ind i en vandbakkelse dækket af kakao-drysset marcipan, men det gælder også en bog som »Blod, sved og tårer« og dens livtag med et dybsindigt emne: Den er tung, men det er lige netop derfor, den er god!

Skyld er både et spændende og nærværende begreb, og det er helt rigtigt set af Camilla Sløk at behandle det i en ledelsesmæssig kontekst. Selvfølgelig er man som leder nødt til at forholde sig til skyld. Man kan benægte det eller lade som om, det er uden betydning, men selvfølgelig er det til stede bag den polerede facade. Det siger sig selv.

At bogen nok ikke topper julens bestsellerlister qua sit gravalvorlige budskab, er der ikke så meget at gøre ved. Til gengæld ender den helt sikkert på næste års pensumliste for de merkantilstuderende på CBS, hvor den med rette og fuldt fortjent bør få en fremtrædende plads.