Tryghed er vigtigere end lønnen

De første meldinger om vinterens overenskomstforhandlinger vidner om, at krisestemningen stadig hersker på arbejdsmarkedet.

Snart går de første overenskomstforhandlinger i gang i den private sektor, der ventes at give håndslag på en aftale til foråret 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor sikkert sidder jeg i sadlen i mit job? Og hvordan skal det gå, hvis jeg får fyresedlen i morgen?

Det er ikke kun de ansatte hos Danish Crown og Fona, der stiller sig selv de spørgsmål med jævne mellemrum. Krisestemningen har endnu ikke forladt arbejdsmarkedet, og det afspejler sig i de første krav fra fagforeningerne til vinterens overenskomstforhandlinger. Fagforbundet HK/Privat har netop afleveret sine ønsker til forhandlingskartellet CO-industri, og beskeden fra HKerne er klar: Giv os tryghed i jobbet.

»Den bedste måde, vi kan sikre det på, er gennem uddannelse. Derfor skal vi have arbejdsgiverne til at finansiere noget mere efteruddannelse til især de medarbejdere, der er blevet opsagt. Vi vil også have fuld lønkompensation til de medlemmer, som vælger at uddanne sig undervejs i jobbet. Det er ikke gratis for arbejdsgiverne, men en god investering, fordi de selv får brug for bedre uddannet arbejdskraft i fremtiden,« siger formand for HK/Privat, Simon Tøgern, der repræsenterer næsten 120.000 privatansatte funktionærer.

Han peger på, at lønmodtagerne de seneste år er begyndt at prioritere uddannelse højt efter en årrække, hvor pengene til formålet lå og samlede støv i parternes uddannelsesfonde.

»Men nu kan vi se, at pengene bliver brugt. Det tyder på, at medlemmerne gerne vil efteruddanne sig. Til gengæld er de realistis-ke med lønkravene,« siger han.

Fortsætter kamp mod forhadt regel

Sidste år stod HK/Privat i spidsen for en dyr kampagne for at få fjernet en mangeårig torn i øjet på forbundet; den såkaldte 50- procentsregel. Den forhindrer fagforeningen i at overenskomstdække virksomheder, medmindre halvdelen af funktionærerne er medlemmer hos HK.

Forbundet fik ikke gjort op med reglen, men fik dog en række indrømmelser, blandt andet på overenskomstens dækningsområde. HK fik med andre ord lov til at organisere medlemmer med andre uddannelsesbaggrunde end normalt på virksomhederne, og samtidig fik HK lov til at få en kontaktperson på de virksomheder, der ikke er overenskomstdækket på grund af reglen.

»Selv om vi fik indrømmelser sidste år, er det ikke nok. Vi kræver fortsat at få fjernet reglen. Det er ikke et ultimativt krav, men det var det nu heller ikke sidste gang,« siger Simon Tøgern, der understreger, at hans medlemmer stemte ja ved den seneste urafstemning.

Topforhandlere er trukket i arbejdstøjet

Netop nu er topforhandleren for industriens lønmodtagere, CO-industris formand Claus Jensen, på turné på landets arbejdspladser for at indsamle medlemmernes ønsker.

Ud over funktionærerne i HK/Privat repræsenterer Claus Jensen også de store industriforbund Dansk Metal og 3F. Inden nytår vil han samle kravene sammen og udveksle dem formelt med arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) i starten af januar. Samtidig begynder også forhandlingerne i servicesektoren, hvor blandt andet HK/Privat forhandler over for Dansk Erhverv.

Arbejdsgiverne ønsker ikke at kommentere kravene, da de også selv er i gang med indledende møder med virksomhederne. Men på det generelle plan forlyder det dog, at øgede omkostninger vil forringe medlemmernes konkurrenceevne.

»Vi oplever stadig et erhvervsliv, som er udsat for hård konkurrence. Så det handler for os om øget fleksibilitet og om at undgå nye omkostninger,« siger Laurits Rønn, forhandlingsleder for Dansk Erhverv, der organiserer hovedparten af servicevirksomhederne.