Træn din viljestyrke, leder

Danske ledere skal dyrke viljestyrke som en ledelsesdisciplin for at nå virksomhedernes mål og komme igennem kriser, mener DI. Viljestyrke kan trænes, fortæller sportspsykolog, der også hjælper erhvervsfolk.

Lederevner er ikke nødvendigvis medfødte, men kan optrænes, mener sportspsykolog.
Læs mere
Fold sammen

Tro kan flytte bjerge – og vilje kan skabe vækst. Under den overskrift holder DI i morgen en større konference for ledere under temaet, at lederne skal blive bedre til at anerkende viljestyrke som en afgørende ledelsesdisciplin. For vilje er en helt afgørende forudsætning for at skabe fremdrift i virksomhederne. Det fortæller direktør Lars B. Goldschmidt, DI.

»Viljestyrke er det væsentligste brændstof for at få ledelsesopgaver til at lykkes på det tidspunkt, der er nødvendigt. Ledere skal træffe en lang række af beslutninger. Nogle er ubehagelige. Skal man gennemføre dem, kræver det vilje,« siger DI-direktøren, der ligefrem kalder vilje for en overset lederegenskab.

»Det forandringstempo, som virksomheder er nødt til at leve op til, er blevet større. Vi skal ind på nye markeder, vi er nødt til at handle mere risikobetonet, og det kræver vilje at bevæge sig ind i det ukendte rum og at tage andres bekymringer på sig,« siger Lars B. Goldschmidt og tilføjer, »Men det gode er, at man kan træne sin viljestyrke.«

Medgang gør viljen slap

En af dem, der hjælper erhvervsledere og eliteidrætsfolk med lige præcis det, er sportspsykolog Erik Østenkjær, der også er hovedtaler ved DI-konferencen. Ifølge ham består vilje af fire dele; beslutsomhed, vedholdenhed, anstrengelse og glæde.

»Kan du beslutte dig, er du vedholdende med dine beslutninger, gennemlever du de anstrengelser, som dine beslutninger afstedkommer, og er du glad for at være et menneske, der er i stand til at gøre det, har du, hvad der skal til for at have en stærk vilje,« fortæller han.



Også han mener, at der er alt for lidt fokus på vilje som en lederegenskab i dansk erhvervsliv. Det er især blevet tydeligt under finanskrisen, mener han.

»Når vi har krise og recession, er det fordi, at alt for mange har haft det for let og derfor ikke har skærpet deres vilje. Før krisen har alt for mange ledere tænkt: Her går det godt. Vi sælger stort set alt, uden at skulle gøre noget. Så bliver man slap i koderne. Men så sker der noget i en anden del af verden, der giver lavkonjunktur her, og fordi man ikke har haft modgang, er ens viljestyrke blevet svagere og svagere. Stiller man ikke højere krav til at styrke sin vilje i medgangstider, er man virkelig på den i krisetider,« fortæller Erik Østenkjær, der trækker på sportsverdenen for at give et eksempel på, hvordan modgang skærper viljestyrken.

»Sportshold, der har været i modvind, de kommer som regel stærkere tilbage, fordi de har fået vilje til at være på toppen,« siger han.

Hvor lysten ender

Viljen begynder ifølge Erik Østenkjær der, hvor lysten holder op. At træne din viljestyrke handler derfor om at gøre noget, selv om du egentlig ikke har lyst.

»Du skal gøre noget, som du ikke umiddelbart kan se, at du får profit af, for går du efter profit, handler det om motivation, og det er ikke det samme som vilje,« fortæller Erik Østenkjær.

Helt konkret giver han ledere og andre, der skal træne deres viljestyrke, opgaven at stå ti minutter på en stol hver dag i tre uger.



»De spørger jo dem selv, hvorfor de skal stå der, og tænker, at det bliver de vel ikke bedre ledere af, at de føler sig fjogede, at jeg jo alligevel ikke kan se dem. Men ved alligevel at gøre det, træner de viljestyrken. Det er ligesom løberen, der i regnvejr ikke har lyst til at løbe ti kilometer. Men hvis han gør det alligevel, vil det være nemmere næste gang at gøre ting, han ikke har lyst til. Hjernen husker det,« siger han.

Ikke kun ledere skal udvikle deres viljestyrke. Ledere skal også sørge for at skærpe de ansattes vilje, mener Erik Østenkjær, hvis der skal gang i væksten i samfundet.

»Vi giver medarbejderne kantiner, motionsrum, gratis pc. Vi forkæler dem, men man giver dem ikke modstanden til at være stærke mennesker,« siger Erik Østenkjær, og fortsætter: »Vi skal ikke være bange for at stille større krav til dem og hinanden. Så begår vi måske flere fejl, men så kommer der gang i hjulene. Så sker der noget,« siger han.